En politianmeldelse og udsigten til at miste sin lægeautorisation. Det er konsekvenser, som den pensionerede læge Svend Lings har mødt, efter at han offentligt fortalte, at han har ydet dødshjælp til mindst 10 danskere. Også Lægeforeningen, som Svend Lings er medlem af, har taget afstand fra hans handlinger, men mange danskere ser ander- ledes på sagen og hylder Svend Lings på de sociale medier.
Den 24-årige sosu-hjælper Peter Alexander Dam har eksempelvis stiftet Facebookgruppen ”Vi støtter Svend Lings”.
”Det provokerede mig, at han skulle politianmeldes, for det er uretfærdigt, at det skulle komme så vidt, og det var hovedårsagen til, at gruppen blev oprettet. Min personlige holdning er, at han har givet nogen en værdig død, frem for at de skulle ligge i et smertehelvede. Ifølge loven er hans handlinger ulovlige, men det er forkert, at loven er sådan, så derfor gør det for mig ikke noget, at han har brudt den,” siger han.
Finansuddannede, 66-årige Lisbeth Haugaard er en af gruppens 762 medlemmer. Hun ser heller ikke et problem i, at Svend Lings har brudt loven.
”Svend Lings er bare gået frem og har sagt, at han gør noget, som andre ikke har turdet indrømme, at de gør. Jeg synes ikke, at det er selvtægt, fordi det her allerede sker i det skjulte – det har jeg selv oplevet. Derfor gør det mig vred, at der skal statueres et eksempel ved Svend Lings, for det er ikke rimeligt, og han bør ikke miste sin autorisation,” siger hun.
Lisbeth Haugaard lægger vægt på, at meningsmålinger har vist, at omkring 80 procent af befolkningen er for aktiv dødshjælp, mens Lægeforeningen, Det Etiske Råd og Folketinget er imod, og derfor føler hun ikke, at der bliver lyttet til befolkningen.
Hjemme på Fyn er Svend Lings rørt over den opbakning, han møder.
”Det har en fantastisk betydning, for i blæsevejr kan man nemt føle sig alene,” siger Svend Lings.
Han modtager dagligt e-mails, sms’er og opkald ud over støtten fra den nyoprettede Facebook-gruppe, hvor han med egne ord er ”udråbt til deres helt”.
Selvom Svend Lings’ handlinger af flere ikke betragtes som selvtægt, er det netop selvtægt, vurderer Thomas Ploug, der er professor i etik ved Aalborg Universitet og tidligere medlem af Det Etiske Råd. Ifølge ham kan generelle holdninger til aktiv dødshjælp skygge for den enkelte borgers behov for, at loven overholdes – og det er farligt, mener han.
”Folk kan være vældigt indignerede over, at loven er, som den er og er derfor ikke opmærksomme på alle de andre argumenter, der er for, at loven skal overholdes. Man er ikke opmærksom på, at det er en form for selvtægt, Svend Lings har begået, og man ser ikke det større billede. Vi lever i en tid, hvor folk ikke helt forstår, hvor vigtigt det er, at vi værner demokratiet, overholder loven og ikke anerkender selvtægt, uafhængigt af, hvad vores holdning til loven er. Hvis man først begynder at anerkende selvtægt, er der ikke grænser, for så kan man ty til selvtægt, hver gang man er uenig i en lov. Der er desværre mangel på besindelse og forståelse af, hvor meget der egentlig står på spil,” siger han.
Fatima Sabir er ph.d.- studerende og forsker i ret og etik ved Roskilde Universitet. Hun ser det som positivt, at der i kølvandet på sagen om Svend Lings er flere, der bakker op om en lovændring, men anser opbakningen til lovbruddet for at være problematisk.
”Det er uheldigt for retssamfundet, men kan være et skridt til at få ændret lovgivningen. Det giver ikke sig selv, at lovgivningen er rigtig, som den er nu, og der har i mange år været gode argumenter for en ændring. Når en sag som denne får mange positive tilkendegivelser, kan det være med til at få politikerne til at genoverveje, om der skal ændres på lovgivningen,” siger Fatima Sabir.