Dødshjælpslæge står til at miste autorisation

Svend Lings kan miste sin lægeautorisation i næste uge. –

Svend Lings kan miste sin lægeautorisation i næste uge. Foto: Sonny Munk Carlsen/Scanpix

Bare det, at jeg har kunnet redde en enkelt person fra det smertehelvede, er det hele værd
Svend Lings

Den pensionerede læge Svend Lings har en uge til at forklare sig, før Styrelsen for Patientsikkerhed eventuelt inddrager hans autorisation. Ifølge ham selv har han hjulpet mindst 10 danskere med at dø, men patientfaren vurderes ikke at være tilstrækkeligt alvorlig til, at det udløser et akut indgreb

Torsdag formiddag landede et brev i den pensionerede læge Svend Lings’ digitale postkasse, e-Boks. Afsenderen af brevet er Styrelsen for Patientsikkerhed, og anledningen er Svend Lings’ udtalelser om, at han har ydet dødshjælp til mindst 10 danskere og desuden er en del af et netværk med i alt ni læger, som muliggør aktiv dødshjælp, på trods af at det er ulovligt. Derfor ønsker Styrelsen for Patientsikkerhed nu at fratage Svend Lings sin lægeautorisation.

”Det var ikke opløftende læsning. De mener, at jeg er til fare for patientsikkerheden,” siger Svend Lings.

Den pensionerede læge har en uge til at komme med et høringssvar, der ændrer sagen. Hvis det ikke lykkes, mister han sin autorisation.

”Det kommer ikke bag på mig, men jeg havde håbet, at de bare ville inddrage ordinationsret, men de går efter min faglighed og vil fratage mig det hele. Det er jeg på en måde ked af, men jeg var også forberedt på, at det kunne ske. Man kan sige, at jeg ikke har så meget at bruge autoriation til, for jeg kan kun udskrive recepter til mig selv og mine nærmeste, så det er begrænset, hvor meget det skader mig i praksis, men jeg sidder med en følelse af, at det går ud over min faglighed,” siger han.

Alligevel fortryder Svend Lings ikke sine handlinger.

”Bare det, at jeg har kunnet redde en enkelt person fra det smertehelvede, er det hele værd,” siger Svend Lings.

Selvom Svend Lings ifølge ham selv har udøvet dødshjælp og dermed overtrådt loven, kan han beholde sin autorisation og udskrive medicin til sig selv og sine nærmeste indtil den 2. marts.

”Fratagelsen af autorisationen træder i kraft den 2. marts, medmindre sagen ændrer sig væsentligt, og det er nok urealistisk,” siger Anette Lykke Petri, overlæge og enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Hun oplyser, at han ikke bliver frataget autorisationen i den periode, hvor han har sagen til høring.

”Det er en læge, der i forvejen ikke har ret til selvstændigt virke og derfor kun må arbejde under supervision i underordnede stillinger,” siger Anette Lykke Petri.

Selvom der i autorisationsloven er mulighed for at fratage en autorisation, mens sagen undersøges, når der begrundet mistanke om, at en læge er til fare for patientsikkerheden, er det ikke aktuelt i Svend Lings’ sag. Det vurderer Kent Kristensen, der er lektor i sundhedsjura ved Aarhus Universitet.

”Der skal være tale om helt særlige situationer, hvor det for at beskytte patienterne er nødvendigt, at personen straks ophører med at virke som læge. Der er i det her tilfælde tale om en pensioneret læge, der aktuelt ikke virker inden for sundhedsvæsenet, og så er det ikke den rigtige vej at gå. Det midlertidige forbud mod at virke som læge må ikke erstatte den egentlige afgørelse om at fratage autorisationen. Styrelsen gør her, det den skal,” siger han.

Det er ikke bare hos Styrelsen for Patientsikkerhed, at Svend Lings’ udtalelser har fået opmærksomhed. Hans e-mailindbakke er fyldt med tilkendegivelser af både positiv og negativ slags, fortæller han. Desuden har Svend Lings’ udtalelser allerede fået konsekvenser, da Det Etiske Råd ifølge Radio24Syv har valgt at udelukke ham fra en paneldebat om aktiv dødshjælp. Svend Lings er også blevet bemærket hos Sarah Glerup, der har muskelsvind og er medstifter af græsrodsbevægelsen Ikke Død Endnu, der er imod aktiv dødshjælp. Hun er særligt kritisk over for, at han sender piller til folk, han ikke har mødt i virkeligheden.

”For mig afspejler det en læge, der tænker, at en telefonsamtale og en journal er nok til, at han mener, han kan vurdere, om der er mere at komme efter i livet eller ej, men så simpelt er det ikke. Vi har i vores gruppe alle alvorlige diagnoser, og nogle af os regnes for terminale, men det vi finder ud af, når vi taler med de her mennesker, er, at der er rigtig meget andet end diagnoser, der betyder noget for, om man har lyst til at leve videre eller ej,” siger hun.

”Det er et radikalt brud med, hvordan man normalt behandler mennesker, der er suicidale (selvmordstruede, red.). Normalt hvis man kommer til sin læge og siger, ’jeg vil gerne dø’, så vil lægen tilbyde dem psykologhjælp eller indlægge dem, men her har man en helt anden tilgang, hvor man hjælper dem med at begå selvmord,” siger Sarah Glerup.