Der mangler – stadig – plads og kræfter på landets hospicer og i de sundhedstilbud på hospitalerne, hvor man tilbyder specialiseret lindring til uafvendeligt syge patienter, såkaldt palliation. Hver fjerde patient kom ikke i behandling inden for 10 dage, efter at de blev henvist, sådan som anbefalingen ellers lyder, og en del døde, fra de blev henvist, og inden de nogensinde kom i behandling.
Det viser den seneste årsrapport fra Dansk Palliativ Database, der gør status over patienter, som døde i 2019 og var henvist til specialiseret palliation. Det gjaldt i alt 11.293 patienter.
”Og sådan er der intet nyt under solen for de patienter, der hvert år dør, men altså en del af dem uden at få den hjælp, de kunne have haft glæde af,” siger Mogens Grønvold, professor på Københavns Universitet og leder af Forskningsenheden på Palliativ Medicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital.
”Der er stort set ingen ændring sket over årene, og det er paradoksalt, for vi har kaldt på mere palliation gennem mange år. Det er utroligt at se, hvor konstante tallene er,” siger han.
Til sammenligning ventede hver fjerde patient i 2018 også mere end 10 dage på at komme i behandling. I 2019 levede en patient typisk 38 dage, fra han eller hun blev henvist til behandling, og til personen døde. I 2018 var det 39 dage.
”Alle eksperter har sagt igen og igen, at det er vigtigt at indlede den lindrende behandling tidligt i et sygdomsforløb, gerne allerede mens patienten er i behandling for selve sygdommen. Der er overhovedet ingen tegn på, at det er sket,” siger Mogens Grønvold.
På Anker Fjord Hospice i Hvide Sande er ventetiden på behandling en uge. Her er problemet ikke kapacitet, men at de behandlende og praktiserende læger henviser patienterne for sent, siger hospicechef Herdis Hansen.
”Vi har alt for mange patienter, som dør, inden vi overhovedet når at behandle deres henvisning, altså få dage efter, at de er blevet henvist. Jeg mener, at forklaringen er, at der er en frygt blandt lægerne for at tale med patienterne om, at de nærmer sig livets afslutning,” siger hun.
”Brandslukning” i de allersidste dage er et scenarie, som også Bodil Abild Jespersen, overlæge i enheden for lindrende behandling ved Aarhus Universitetshospital, genkender.
”Hvis vi fik patienterne lidt tidligere, så havde vi muligheden for at få større kendskab til patienten, familien og deres behov. For nogle familier har et alvorligt sygdomsforløb mange sociale og psykiske konsekvenser, og for de efterladte kan det række langt ud over dødstidspunktet, men det kunne være forebygget med en tidligere indsats,” siger hun og peger på, at problemet dels skyldes mangel på kapacitet, og dels at de behandlende læger henviser alt for tæt på døden, fordi der ikke er opmærksomhed nok på de lindrende tilbud.
I Dansk Selskab for Almen Medicin siger formand Anders Beich, at der er stor interesse for lindring og palliation blandt de praktiserende læger.
”Ved vi, om patienterne gerne vil henvises tidligere? Jeg kan ikke genkende, at det er et område, vi forsømmer. Salene er fulde, når der er efteruddannelse i specialiseret lindring, vi har udviklet en app, der er vores mest downloadede, og vi har lavet en vejledning til de praktiserende læger. Men hvad er egentlig patienternes behov? Der er formentlig mange ubekendte faktorer i, hvorfor de henvises sent,” siger han.