”Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af Folketinget”.
Sådan står der i Grundlovens paragraf 30. Men hvor går grænsen for, hvornår man er uværdig til at sidde i Folketinget?
Spørgsmålet er blevet aktualiseret af, at erhvervsmanden Klaus Riskær Pedersen, der tre gange er dømt for økonomisk svindel og i 2013 afsluttede fem års afsoning i fængsel, nu har indsamlet 20.109 vælgererklæringer. Derfor vil hans parti, som bærer samme navn som manden selv, efter en formel godkendelse af Indenrigsministeriet være opstillingsberettiget til det kommende folketingsvalg.
Klaus Riskær Pedersen sad før sine domme i i Europa-Parlamentet, først for Venstre og senere som løsgænger, da han blev ekskluderet af partiet. Ligeledes meldte han sig i 2015 ind i Alternativet. Også her blev han dog ekskluderet efter otte dage for at modarbejde værdigrundlaget. I efteråret meddelte han så, at han ville forsøge at komme i Folketinget med sit eget parti, men flere har anfægtet, at en dømt kriminel med så lange straffe bag sig skal kunne sidde i Folketinget. Skulle det ske, kommer Folketingets medlemmer formentlig til at skulle tage stilling til Klaus Riskær Pedersens fortid, siger Jørgen Albæk Jensen, juraprofessor på Aarhus Universitet.
”Og i denne situation er der ingen tvivl om, at man må foretage en stillingtagen. Det plejer at foregå sådan, at udvalget indstiller dem, der er valgbare. Normalt er det alle 179 medlemmer, men her vil det nok være sådan, at man indstiller 178 til godkendelse og så stemmer om ham,” siger han og uddyber:
”På den ene side har han en fængselsstraf, der er så lang, at den utvivlsomt normalt ville gøre ham uværdig. Men hvor megen vægt, man vil lægge på tiden, der er gået, og at han har opført sig ordentligt siden da, er i virkeligheden op til hver enkelt folkevalgt,” siger Jørgen Albæk Jensen.
Det er et særligt udvalg, Udvalget til Prøvelse af Valgene, med repræsentanter fra partierne, der beslutter, om de vil indstille til Folketingets Præsidium, at der skal stemmes om et eller flere medlemmers valgbarhed. Men det er sjældent, at det kommer så vidt. Et kendt fortilfælde er Mogens Glistrup, den tidligere formand for Fremskridtspartiet, der sad tre år i fængsel, ligeledes for økonomisk kriminalitet. Han mistede sin valgbarhed til Folketinget, da han blev dømt, men efter sin afsoning stillede han op igen og blev fundet værdig til atter at sidde i Folketinget.
Her blev der netop lagt vægt på den tid, der var gået siden fængselsstraffen, og at vælgerne tydeligvis stadig ønskede at have ham siddende. Et andet tilfælde er den tidligere politiker fra De Radikale A.C. Normann, som blev fundet uværdig til at sidde i Folketinget i 1972, efter han blev dømt for uagtsomt manddrab. Omvendt blev Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti i 2010 dømt for at overtræde racismeparagraffen, men her kom det ikke til en afstemning om valgbarhed.
Spørger man tidligere justitsminister fra Venstre Søren Pind om Klaus Riskær Pedersens mulige plads i Folketinget, ”siger det noget om demokratiets tilstand, hvis vi når dertil”.
”Der er jo ikke noget, der tyder på, at hans adfærd er blevet anderledes. Det er en notorisk bedrager og svindler, der ovenikøbet er blevet taget i at snyde med reglerne i forbindelse med sin stemmeindsamling,” siger Søren Pind med henvisning til, at Klaus Riskær Pedersen er blevet kritiseret for at omgå den såkaldte betænkningstid, som betyder, at en borger syv dage efter at have underskrevet en vælgererklæring officielt skal bekræfte sit samtykke.
Men man ser generelt med mildere øjne på tidligere domme i dag end tidligere, mener Frederik Waage, lektor i forfatningsret på Syddansk Universitet.
”Det har udviklet sig til, at der skal en del til for at få frataget sin valgbarhed. I 1950’erne var Klaus Riskær Pedersen nok blevet kaldt uvalgbar, men med den udvikling, der har været, er man gået i retning af at være mildere,” siger han og tilføjer, at der også er klar forskel på personfarlig og økonomisk kriminalitet:
”Det kan være svært at forestille sig at have en parlamentarisk debat med en voldtægtsforbryder eller en, der har begået et mord. Spørgsmålet om valgbarhed handler dybest set om Folketingets værdighed.”
Ifølge Tim Knudsen, politisk kommentator og professor emeritus i statskundskab på Københavns Universitet, er det dog utrolig svært at fastsætte en norm for, hvornår man er uværdig til at blive valgt ind. Det varierer fra sag til sag, og dem er der i øvrigt få af.
”Det er ikke en domstol, hvor man kigger efter præcedens,” siger Tim Knudsen.
I tilfældet med Klaus Riskær Pedersen er det derfor også yderst svært at spå om, hvad en eventuel afstemning vil ende med, siger Jørgen Albæk Jensen. Den lange fængselsstraf og at flere af partierne formentlig helst så, at han ikke sad i Folketinget, taler for, at han bliver fundet uværdig, mener han:
”Men omvendt er der også det hensyn, at alle ved, hvad han har bedrevet, og hvis vælgerne synes, sådan en mand skal sidde i Folketinget, skylder man måske i respekt for demokratiet at lade ham sidde. Især fordi der er gået en periode siden straffen,” siger Jørgen Albæk Jensen.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Klaus Riskær Pedersen, da han ikke udtaler sig til pressen inden et pressemøde i dag vedrørende sin opstilling.