Dom for Muhammed-udtalelser skærper strid mellem religiøse hensyn og ytringsfrihed

Professor og politikere undrer sig over dom fra menneskerettighedsdomstol, som slog fast, at østrigsk kvinde kunne dømmes for at kalde islams profet Muhammed for pædofil. DF beder om redegørelse fra regeringen. Imam glæder sig over det signal, dommen sender

”Det er stærkt kritisabelt, at hensynet til muslimers religiøse følelser skal hindre en fri og åben debat,” mener Martin Henriksen, der er udlændingeordfører for Dansk Folkeparti.
”Det er stærkt kritisabelt, at hensynet til muslimers religiøse følelser skal hindre en fri og åben debat,” mener Martin Henriksen, der er udlændingeordfører for Dansk Folkeparti. Foto: Lars Helsinghof Bæk/Ritzau Scanpix.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kommer nu i dansk modvind efter at have blåstemplet, at en østrigsk kvinde i 2011 fik en bøde for at krænke islams profet Muhammed.

Det var nemlig helt legitimt, at østrigerne vægtede hensynet til den religiøse fred i landet over ytringsfriheden, afgjorde domstolen den 25. oktober. Kvinden havde sammenlignet islams profet Muhammed med en pædofil, fordi han ifølge islamiske skriftsteder giftede sig med et barn, da hun var seks år, hvorefter de fuldbyrdede ægteskabet, da hun var 9 eller 10 år.

Men både De Konservative og Dansk Folkeparti er kritiske over for dommen, som også en professor med speciale i Menneskerettighedsdomstolen undrer sig over.

”Det er stærkt kritisabelt, at hensynet til muslimers religiøse følelser skal hindre en fri og åben debat. Det er ikke, fordi jeg har et behov for at kalde den såkaldte profet Muhammed pædofil, men ser man på de historiske kilder, giftede profeten sig med et barn og fuldbyrdede ægteskabet, mens hun var 9 eller 10 år. Efter nutidige standarder kalder man den slags pædofili,” siger Martin Henriksen, udlændingeordfører for Dansk Folkeparti, som har bedt regeringen redegøre for de eventuelle konsekvenser af dommen.

Den nye dom kan få en betydning for ytringsfrihedens vilkår, siger professor Mikael Rask Madsen, der forsker i menneskerettigheder ved Københavns Universitet.

”Domme som denne kan medføre en uheldig favorisering af dem, der føler sig krænkede. Der er en risiko for, at domstolen i for høj grad fastholder, at man kan begrænse ytringsfriheden på grund af religiøse hensyn. Er man liberalt orienteret, vil man unægteligt finde dommen problematisk. Den blåstempler, at man kan indskrænke ytringsfriheden for at sikre religiøs fred i samfundet,” siger Mikael Rask Madsen, som dog tilføjer, at dommen ”er helt inden for rammen” af Menneskerettighedskonventionen:

”Den overlader det til de enkelte stater, hvorvidt man vil regulere blasfemi eller ej.”

Dermed flugter dommen fint med de ændringer, som den danske regering var med til at få igennem med sin København-erklæring fra foråret.

Her var der blandt andet fra dansk side et ønske om, at Menneskerettighedsdomstolen skulle være tilbageholdende med at omstøde domme fra nationale domstole, hvis disse allerede havde forholdt sig til relevant retspraksis og foretaget de nødvendige vurderinger af andre rettigheder, forklarer professor Mikael Rask Madsen.

”Dommen fastholder, at de enkelte medlemslande som Østrig, der har en blasfemilovgivning, kan fortsætte den praksis, selvom der er en bevægelse i retning af at ophæve blasfemibestemmelser i mange lande i Europa,” siger Mikael Rask Madsen.

Også De Konservatives retsordfører, Naser Khader, undrer sig over dommen:

”Jeg er ikke tilhænger af, at man bliver straffet for at benytte sig af sin ytringsfrihed, medmindre man opfordrer til vold eller ulovligheder. Men det har den østrigske kvinde ikke gjort. Hun siger noget, der med moderne briller er korrekt: at Muhammed var pædofil. Men man skal så også huske, at det var en anden tid dengang. Mange giftede sig med børn. Det er ikke i orden, men det var normen dengang,” siger Naser Khader.

Omvendt finder imam Kassem Rachid, formand for Arabisk Forening i Aabenraa, dommen helt rimelig.

”Der må være grænser for, hvordan man kan ytre sig. Vi mennesker skal respektere hinanden og ikke kritisere andres religion og tro, hvis de holder meget af den. Der er også grænser for, hvad man kan sige om Dronningen, og folk ønsker heller ikke, at man træder på Dannebrog. Der skal være grænser, og jeg mener ikke, at det i orden, at man kalder profeten Muhammed pædofil. Det vil jeg aldrig acceptere.”

Men det er beskrevet i islamiske tekster, at islams profet Muhammed giftede sig med en pige, da hun var seks år, og at de fuldbyrdede ægteskabet, da hun var 9 eller 10 år. Er det så ikke rimeligt nok at kalde ham for pædofil?

”Det var helt andre forhold dengang. Kvinder blev tidligere voksne, og det var ikke unormalt, at man giftede sig i den alder. Når vi taler om vikingerne, undrer vi os jo også over, hvordan de opførte sig dengang. Men det var en anden tid.”