Dom udfordrer dansk ønske om flere tvangsadoptioner

En krænkelsesdom vedrørende retten til familieliv i Norge kan få konsekvenser for regeringens ønske om flere tvangsadoptioner af omsorgssvigtede børn i Danmark

Regeringen ventes i det nye år at fremlægge et forslag til ”Barnets Lov”, der skal gøre det lettere at tvangsfjerne og tvangsbortadoptere omsorgssvigtede børn. (Arkivfoto).
Regeringen ventes i det nye år at fremlægge et forslag til ”Barnets Lov”, der skal gøre det lettere at tvangsfjerne og tvangsbortadoptere omsorgssvigtede børn. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

I 2015 besluttede en norsk kommune, at en fireårig pige skulle bortadopteres til sine plejeforældre. Pigens mor var psykisk syg, og den lille pige var blevet fjernet fra sin mor og sendt i pleje, da hun var kun ni dage gammel. Psykologerklæringer godtgjorde, at moderen på grund af sin psykiske sygdom var ude af stand til at passe sit barn. Moderen kom senere i behandling, og der indtraf en forbedring i hendes tilstand. Inden adoptionen kunne kvinden kun se sin datter en time hver tredje måned, og efter adoptionen havde moderen ikke længere krav på samvær.

Moderen modsatte sig adoptionen, og sagen gik gennem hele det norske socialsystem og samtlige norske retsinstanser, der stadfæstede adoptionen.

Men i en ny dom kritiserer Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol de norske myndigheder for uberettiget at have frataget moderen forældremyndigheden over datteren. I dommen, der blev afsagt kort før jul, fastslår domstolen, at de norske myndigheder ikke har vægtet moderens ret til familieliv højt nok. Domstolens kritik går især på, at myndighederne ikke har støttet mor og barn i at få etableret en reel relation under anbringelsen hos plejeforældrene.

Seniorforsker Anette Faye Jacobsen fra Institut for Menneskerettigheder finder dommen interessant, fordi den rammer ind i den danske debat om tvangsadoptioner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Regeringen ventes i det nye år at fremlægge et forslag til ”Barnets Lov”, der skal gøre det lettere at tvangsfjerne og tvangsbortadoptere omsorgssvigtede børn. Men spørgsmålet er ifølge Anette Faye Jakobsen, om flere tvangsadoptioner kommer til at kollidere med menneskerettighederne. Med den nye dom er det syvende gang inden for det seneste halvandet år, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har dømt Norge for at krænke retten til familieliv i forbindelse med sager om tvangsadoption eller tvangsfjernelse.

”Norge har taget et radikalt børneperspektiv, som er lidt anderledes end det, vi hidtil har haft i Danmark. Det synes domstolen er forkert. Som jeg forstår det, ønsker regeringen et radikalt børneperspektiv, hvor man først og fremmest ser på barnets rettigheder, men ikke på, at forældre også har ret til familieliv. Regeringens tankegang er, at forældre skal kunne leve op til bestemte krav. Men set i forhold til menneskerettigheder kan man ikke bare afskrive forældreretten, hvis far og mor har fejlet. Hvis myndighederne ikke omhyggeligt vurderer, om der er noget at bygge på hos forældrene, så går de glip af en rettighed til samvær med deres børn, og barnet går også glip af en mulig relation til de biologiske forældre,” siger Anette Faye Jacobsen og fortsætter:

”Selv hvis forældre har en lille forældreevne, bør man overveje, om man kan støtte et samvær. Men det behøver ikke at betyde, at børn og forældre skal bo sammen.”

Lektor Hanne Hartoft fra juridisk institut på Aalborg Universitet indgår i en forskergruppe ved universitetets socialretscenter, der er ved at analysere de norske domme i samarbejde med Universitetet i Oslo. Hun mener, at det er for tidligt at vurdere, hvad dommene kan betyde regeringens ønske om flere tvangsadoptioner.

”Dommene sætter spørgsmålstegn ved tvangsadoption. På nuværende tidspunkt åbner den danske lovgivning for åbne adoptioner, der gør det muligt at etablere samvær mellem barnet og de biologiske forældre efter adoptionen,” siger Hanne Hartoft, der mener, at brugen af åbne adoptioner kan blive en central faktor, når reglerne på området skal vurderes.

Som tidligere beskrevet i Kristeligt Dagblad er der allerede sket en betydelig stigning i antallet af tvangsadoptioner, og Hanne Hartoft vurderer, at den udvikling bør indgå i den politiske vurdering af, om det overhovedet er nødvendigt at ændre loven, så det bliver lettere at bortadoptere børn mod forældrenes vilje.

Indenrigs- og socialminister Astrid Krag (S) skriver i en mail til Kristeligt Dagblad, at ministeriet løbende holder sig orienteret om menneskerettighedsdomstolens praksis.

”Vi skal sørge for, at anbragte børn får en langt mere stabil opvækst i trygge rammer, hvor de kan slå rod. For nogle børn er adoption det rigtige og sikrer dem en familie, der ikke kun er til låns. Vores arbejde skal selvfølgelig ske inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. Men det ændrer ikke på, at vi grundlæggende skal sikre, at det er børnenes rettigheder, der kommer først,” lyder det fra Astrid Krag.