Donorhjertet er svært at give slip på

Både i donorregistret og blandt pårørende kan aflæses en uvilje mod at donere hjertet væk, når en person dør. Forsker vil nu undersøge pårørendes syn på sagen, og hvorfor især hjertet er forbundet med så stærke følelser

Donorhjertet er svært at give slip på
Foto: kikujungboy.

Hjertet længes, bliver knust, når et kærlighedsforhold går i stykker, og banker for en, man elsker.

Hjertet banker også nogle gange, selvom hjernen er erklæret død, og man derfor er egnet som organdonor.

Men hjertet er så stærkt et kærlighedssymbol, at nogle pårørende har svært ved at give slip på det, selvom de måske er villige til både at donere nyrer, lunger og lever.

Det siger Anja Marie Bornø Jensen, antropolog og adjunkt på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Hun har netop fået en halv million kroner af Hjerteforeningen til at undersøge, hvorfor mange pårørende siger nej til at donere deres afdødes organer, og hvorfor nogen af dem, der siger ja til donation, siger nej til at donere hjertet.

”Beslutningen om organdonation kan være svær midt i et tragisk tab. Og mange aspekter spiller ind i beslutningen. Vigtigst af alt, om afdøde selv har taget stilling. Når pårørende vælger at sige ja, er det ofte for at skabe et særligt eftermæle for den afdøde. De siger måske, at han har hjulpet mennesker hele sit liv, og derfor også skal hjælpe folk til at leve,” siger hun.

I 2013 sagde 42 procent af de pårørende nej til at donere organer fra deres afdøde, da de stod i en situation, hvor det var aktuelt.

Anja Marie Bornø Jensen har tidligere beskæftiget sig med pårørendes erfaringer med at donere deres afdødes organer i sin ph.d.-afhand-ling fra 2011, og vil i den aktuelle undersøgelse have særligt fokus på dem, der ikke ønsker at donere deres afdødes organer, og dem som siger ja til delvis donation, men nej til hjertet.

”Hjertet kan muligvis være svært at donere, fordi det er knyttet til kærligheden og afdødes personlighed,” siger Anja Marie Bornø Jensen.

Og det er ikke kun de pårørende, der har svært ved at forestille sig, at hjertet skal leve videre i en anden person. Det viser tal fra donorregistret, hvor danskere kan registrere deres eventuelle ønske om at donere deres organer.

90 procent af de tilmeldte har krydset af, at de er villige til at donere alt, hvis det bliver aktuelt, mens 10 procent har sat en begrænsning på, hvad de vil donere, siger Bjørn Knudsen, fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen.

”Dem, der giver begrænset tilladelse til donation, vil oftest ikke donere hjerte, hornhinder og hud,” siger han.

På spørgsmålet om, hvorfor vi tøver med at give hjertet bort, svarer Thomas Ploug, filosof, medlem af Det Etiske Råd og professor i etik ved Aalborg Universitet:

”Hjertet har en særstatus, og retorisk kobler vi hjertet sammen med følelser. Vi siger for eksempel, at noget er i vores hjerte som et symbolsk udtryk for, at det er noget, vi har varme følelser for. Hjertet er også grundstenen i vores biologiske liv og forudsætning for vores eksistens, og når hjertet stopper med at banke, stopper livet,” siger han, og tilføjer:

”Ved organdonation kan pårørende måske have svært ved at begribe, at et menneske er død, selvom hjertet slår, fordi hjertet er stærkt associeret med vores følelsesliv og med vores biologiske liv og vores eksistens.”

Tal fra Scandiatransplant, den nordiske organ-udvekslingsorganisation, viser, at 17 hjerter blev transplanteret i 2013, mens tre patienter døde, mens de stod på venteliste til et nyt.

Sidste år var ikke et særlig godt år for hjertetransplantationer, da mange pårørende sagde nej til donation, og der er blevet spekuleret i, om DR-Dokumentaren fra 2012 om den 19-årige Carina, der vågnede op, efter at lægerne havde anbefalet organdonation, har været medvirkende til, at mange pårørende sagde nej til det i 2013.

Det er en af de ting, som Anja Marie Bornø Jensens undersøgelse måske også kan kaste lys over det kommende år, for selvom hun allerede har interviewet flere pårørende og centrale sundhedspersoner, så planlægger hun at interviewe en større gruppe, så hun kan give et kvalificeret bud på, hvorfor så mange pårørende ikke ønsker at donere, og hvorfor de især er forbeholdne med at donere hjerter.

Aktuelt venter 19 patienter på et donorhjerte i Danmark. Men Anja Marie Bornø Jensen understreger, at hendes projekt om donorvilje ikke har til hensigt at presse flere til at donere. Det handler først og fremmest om at høre de pårørende, så man kan sikre fornuftige og omsorgsfulde forløb fremover.

”Der er mange pårørende, som følelsesmæssigt forbinder døden med at hjertet ikke slår, selvom de rationelt ved, hvad hjernedøden er. Hjertet et stærkt symbol på liv og på kærlighed og knyttes ofte til afdødes identitet. Selv om beslutningen om organdonation er meningsfuld for en familie, kan det være udfordrende for for eksempel en mor at sige farvel til sin hjernedøde teenagesøn, mens hjertet stadig slår,” siger hun.