For halvandet år siden fik Ella Hilker en arbejdsskade. Som sygeplejerske på en psykiatrisk afdeling blev hun slået af en pa-tient, og efterfølgende gik den garvede sygeplejerske ned med flaget. Under sin sygeperiode kom hun på et refugiumophold.
– Det, at jeg kom væk hjemmefra og fra de daglige forpligtelser, gjorde en afgørende forskel. Der var nogen, der lavede mad og gjorde rent, og jeg skulle kun tænke på mig selv. Jeg blomstrede simpelthen op, siger 55-årige Ella Hilker.
Hun sidder i sin have ved huset, der ligger naturskønt et par kilometer uden for Sorø. Efter sin sygemelding blev hun klar over, at hun aldrig mere skulle beskæftige sig med psykisk syge, og i dag arbejder hun på nedsat tid som aftensygeplejerske hver anden uge. Derudover bruger hun tiden på at planlægge det, hun kalder Sorø Retreat. Det er tænkt som et sted, hvor udbrændte og stressede sygeplejersker og andre omsorgsmedarbejdere skal kunne komme til og opholde sig i eksempelvis tre måneder for at komme til hægterne og dermed tilbage til arbejdsmarkedet.
– Samfundsøkonomisk er det jo dyrt med alle de sygeplejersker, sundhedsassistenter, lærere og pædagoger, der går ned og bliver førtidspensioneret. Hvis de kommer sig ordentligt og under opholdet får drøftet deres videre arbejdsforløb, kan de komme tilbage igen på arbejdsmarkedet, siger Ella Hilker.
Hun er fortsat i den fase af sit projekt, hvor hun søger penge. Hun håber, at Social- eller Sundhedsministeriet vil støtte udviklingsarbejdet til det retrætested, hun drømmer om. Ifølge visionerne skal det ligge naturskønt ved Sorø Akademi, og sygeplejerskerne skal kunne komme på ophold betalt af deres arbejdsplads, som typisk er kommuner eller sygehuse.
– Jeg forstiller mig, at man kunne lave en overenskomst med sygesikringen ligesom hospicer, hvor det bliver gratis for den enkelte at komme. Og så bør arbejdsgiverne i øvrigt betale, for der er lavet mange undersøgelser, der viser, at sygeplejersker bliver udbrændte. Nu er det på tide at gøre noget ved det. I Sverige har man lavet en stresshave, Alnarp, og her ved vi, at tre ud af fire kommer tilbage i arbejde, siger Ella Hilker.
Selv finder hun ro i skovene og søerne omkring Sorø, hvor hun flyttede til med sin familie for 10 år siden. Før boede familien i Nivå nord for København, men her var der aldrig stille.
– Der skal gøres noget for de stressede medarbejdere, og når man er så udbrændt, orker man ikke selv at gøre noget ved det. På Sorø Retreat skal der være en struktureret hverdag, hvor man ved, hvornår man skal sove og spise, for det er sådan nogle banale ting, man ikke magter, når man er gået ned, siger Ella Hilker.
Hun mener, at sygeplejersker og læger ikke er gode nok til at tage hånd om sig selv, fordi de er vant til at tænke på andre. Derfor er de ofte mere syge end andre, når først sammenbruddet kommet.
– Arbejdsgiverne skal ikke give penge til et ferieophold. Det er professionelle tiltag, der er behov for. I dag er politikken, at man bare skal hurtigt op på hesten igen. Det kan man også godt for en tid, men så bryder man sammen igen, siger Ella Hilker.
Hun var i sin tid med til at strømline ældresektoren, og med skam oplyser hun, at hun var én af opfinderne af de såkaldte ydelseskataloger, der tildeler den ældre fem minutters hjælp til kaffebrygning og to minutter til sengeredning.
– Medmenneskeligheden er blevet smidt ud, og der er blevet dårligere vilkår for kontakten til patienter og pårørende. Det er svært at skaffe personale på grund af den dårlige omtale af ældresektoren i medierne, og det er synd, for det er meget lærerigt at arbejde med ældre. Der, hvor jeg arbejder nu, er det umuligt at skaffe vikarer, og vi har også stillinger, der ikke er besat, siger Ella Hilker.
Hun fortæller, at hun på en aftenvagt i hjemmesygeplejen besøger flere døende ældre, der bor i eget hjem.
– Så kan man sætte sig ned og give ydelser, eller man kan lave ordentlig pleje og bruge sig selv. Men det sidste, det slider. Sådan en gammel en som mig kan bære det, men det er hårdt for de unge, der har hjemmeboende børn, siger Ella Hilker.
Hun har tidligere rådgivet arbejdspladser i ældresektoren om, hvordan de kan få tingene til at hænge bedre sammen, men er holdt op, fordi der i dag er så få hænder tilbage, at hun finder det uansvarligt.
– Jeg skal ikke stå og give gode råd til sygeplejersker, der falder udmattede i søvn lige så snart, at de kommer hjem. Jeg er bange for, at vores højt besungne velfærdssamfund er ved at falde fra hinanden. Hvis ikke vi passer på den gruppe mennesker, der skal bære det, så går de på efterløn eller forlader branchen som udbrændte.