DR: Bibelafbrænding var kunst, koranafbrænding var had

Vi ville ikke lægge en hel trosretning for had, siger Anne-Marie Dohm, direktør i DR Danmark

"Risiko er altid en faktor, når man tager stilling til, om noget er principielt nok til at vise,” siger Anne-Marie Dohm, direktør i DR Danmark. –
"Risiko er altid en faktor, når man tager stilling til, om noget er principielt nok til at vise,” siger Anne-Marie Dohm, direktør i DR Danmark. – . Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR.

Anne-Marie Dohm, DR2 Dagen undlod at vise den koranafbrænding, der lå til grund for tiltalen af en nordjysk mand for blasfemi, hvilket var emnet for udsendelsen. Hvorfor?

"Det var fordi, selve handlingen i videoen ikke var særlig relevant. Vi ville diskutere blasfemiparagraffen, fordi den sjældent bliver anvendt i Danmark. Til den diskussion behøvede vi ikke dokumentation i form af en video fra Facebook."

Men burde dét, at paragraffen bliver anvendt så sjældent, netop ikke betyde, at seerne har interesse i at se, hvad der skal til, før det bliver rejst tiltale?

"Når man viser noget på tv eller i andre medier, er det som journalist og redaktør nødvendigt at overveje, om man bliver spændt for en vogn. Om man går nogens ærinde i forhold til at lægge nogen for had for eksempel. Hvis man viser optagelser som denne, er der en risiko for, at man bliver spændt for sådan en vogn."

Så I viser den ikke, fordi den rummer et politisk budskab, I ikke ønsker at udbrede?

"Den rummer jo et potentielt anslag mod en bestemt befolkningsgruppe og deres religion. Det skal domstolene jo tage stilling til. Hver eneste dag lægger folk noget på de sociale medier, men det betyder jo ikke ret tit, at vi viser det."

Men det er jo heller ikke ret tit, at der bliver rejst tiltale efter blasfemiparagraffen. Det må da gøre det relevant at vise lige netop denne video?

"Ikke når karakteren af det, der sker, er som den er. Karakteren af denne potentielt kriminelle handling kalder måske på et budskab mod nogle befolkningsgrupper, der gør, at vi ikke vil vise det."

Det lyder næsten som svenske medietilstande, når I undlader at vise en video, fordi I vurderer, at den opfordrer til had?

"Vi forsøger ikke at lægge en dæmper på debatten om islam. Den har vi taget talrige gange. Dette tilfælde handler om, at vi ikke vil spændes for en stemning om at lægge en trosretning for had."

I viste til gengæld to eksempler, hvor blasfemiparagraffen tidligere har været på tale. Deriblandt en kunstners bibelafbrænding i 1997. Hvorfor har de kristne ikke samme krav på beskyttelse af deres religiøse følelser som muslimer?

"Vores til- og fravalg i dette tilfælde har på ingen måde handlet om hensyn til muslimers følelser. Når vi viser kunstneren Søren Mosegaards kunstinstallation fra 1997, hvor han brændte en bibel, var det for at vise, at blasfemi- paragraffen har sin begrænsning. Her blev der ikke rejst tiltale."

Hvad er forskellen på koranafbrændingen og Søren Mosegaards bibelafbrænding, der gør, at I kun viser den ene af dem?

"Søren Mosegaards bibelafbrænding var en kunst- installation, der inviterede til en debat om, hvad man kan, og hvad man ikke kan. Den havde ikke til formål at lægge kristne for had."

Spiller frygt en rolle i, at I ikke viser videoen af koranafbrændingen?

"Risiko spiller altid en rolle, når man som redaktør vil vise noget, der har den historik, som eksempelvis muhammedtegningerne har og har fået. En historik, der blandt andet handler om vold og optøjer. Risiko er altid en faktor, når man tager stilling til, om noget er principielt nok til at vise. Men frygt har ikke noget at gøre med vores beslutning i dette tilfælde."