Prøv avisen
Spørgsmål & svar

DR om kritik af program: Det er en 11-årigs blik på Iran

Kanalredaktør Morten Skov Hansen svarer på ugens kritik. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR

Børnekanalen DR Ultra afviser at blåstemple iransk tørklædetvang med omstridt program

En hån mod iranske kvinders ønske om ligestilling. Sådan lyder noget af den hårde kritik af børne- og ungdomskanalen DR Ultras program ”Dicte tester mode i Iran”, hvor 11-årige Dicte er taget til Iran sammen med sin familie. Her afprøver og fortæller hun om de iranske kvinders dragter og hovedtørklæder, som det iranske præstestyre kræver, at kvinderne går i. Kanalredaktøren Morten Skov Hansen svarer her på ugens kritik:

Hvorfor har I valgt at afdække tørklædemoden i netop Iran?

"På DR Ultra vil vi give børnene et indblik i den del af verden, de selv befinder sig i, men også fortælle, at livet leves meget anderledes andre steder. Så selvom de medvirkende iranske kvinder taler om mode og forfængelighed, ligesom vi kan gøre i Danmark, opdager Dicte også, at kvinderne er begrænsede af, hvad de må iklæde sig."

Kommer det til udtryk, at livet leves meget forskelligt?

"Ja, det synes jeg. I sådan et program er det ikke meningen, at vi skal have alt med. Det er en dansk 11-årig piges øjne og ord i Iran. Når Dicte fortæller, at de ikke kan filme frisøren, fordi hun har løst hår, er det hendes måde at sige, at vilkårene i Iran er meget forskellige fra i Danmark."

Er det rimeligt, at en 11-årig skal formidle og reflektere over de problematikker, der er forbundet med at gå med tørklæde i Iran?

"Nej, en 11-årig skal ikke kunne afdække, hvordan livet er i Iran. Hun kan kun fortælle, hvordan hun oplever og ser det. For mig er der stor forskel på, hvad vi kan have af forventninger til en fortælling om en 11-årig piges oplevelser i et andet land og til en journalist fra nyhedsmediet Ultra Nyt."

Men er det så den rigtige måde at gøre det på, når de refleksioner, som en journalist ville lave, ikke kommer med?

"Ikke hvis serien står alene. Vi afdækker dog mange forskellige forhold på kanalen. Det er et urimeligt krav, at vi - bare fordi vi er i Iran - skal fortælle alt, hvad der er at sige om det iranske styre og den iranske historie. Men det er samtidig sindssygt vigtigt, at vi ikke tilbageholder det for seerne og tegner et rosenrødt billede af landet. Det kommer vi dog uden om, når vi med Dictes ord får at vide, at der simpelthen er nogle ting ved landet, der er underlige. For selvom hun synes, at det er flot at gå med et af de moderne tørklæder, forstår hun ikke, hvorfor nogle præster skal bestemme, at kvinderne skal bære det."

Men i det øjeblik I vælger at italesætte tørklædet som ”mode” i Iran, blåstempler I så alligevel ikke til dels styrets lovgivning?

"Nej, de eneste, der kommer til orde, er de kvinder, der har gjort tørklædet til deres udtryksform. Det er positivt, at de har muligheden for at fortælle deres del af historien. Og så kan det godt være, at det ikke er hele historien om livet i Iran."

Får den massive kritik dig til at genoverveje serien?

"Vi tager det hele med i efterkritikken. Produktionen fungerer rigtig godt og har ikke brug for ændringer, men det er bare vigtigt at huske, at emnet vækker en masse følelser, som man selvfølgelig skal have respekt for."