Prøv avisen

DR og TV 2: Tørklæde og kors er udelukket hos nyhedsværter

DR bragte i 2006 programmet ”Adam og Asmaa” med den dansk-palæstinensiske samfundsdebattør Asmaa Riyad Abdol-Hamid, der bærer tørklæde. Foto: Ulla Voigt/DR 2

For nyhedsværter er religiøse symboler forbudt, mens det for andre tv-værter afhænger af programmets koncept, siger landets to store mediehuse i kølvandet på norsk debat. Men hverken kors eller tørklæde burde være en hæmsko for neutral formidling, mener medieforsker

Hvornår må en vært bære tørklæde eller andre religiøse symboler på tv? Det spørgsmål har Norges public service-medie NRK erkendt ikke er så ligetil at besvare. Den seneste uge har over 3000 norske tv-seere klaget over, at en vært på et politisk tv-program må bære hovedtørklæde, når en nyhedsvært for nogle år tilbage fik besked på ikke at bære kors.

Men hvornår en vært kan bære religiøse symboler, findes der heller ingen klare svar på i Danmark, oplyser DR og TV 2. Ingen af de statslige mediehuse har klare retningslinjer på området, men én ting står dog klart: Nyhedsværter må hverken bære kors, tørklæde eller andre religiøse eller ideologiske symboler.

Ifølge DR’s mediedirektør Henriette Marienlund skyldes det, at formidlingen er i fokus i nyhedsudsendelser.

”Der er ikke noget, der må støje, så modtageren bliver distraheret og ikke hører, hvad der bliver sagt. Budskabet og vores troværdighed er det vigtigste for os, og derfor er det vigtigt at fastholde en neutralitet. Jeg kan heller ikke forestille mig en vært med store synlige tatoveringer.”

Med hensyn til andre værtsroller er der ifølge Henriette Marienlund tale om en vurdering fra sag til sag.

”Udover nyhedsværter findes der værter med en mere subjektiv rolle og en kategori derimellem. Det kan også afhænge af, om der er tale om underholdning eller andet. Det er altså ikke et sort-hvidt område, og det påvirkes af, at nogle mennesker opfatter religiøse symboler som positive og andre som negative. Det må vi forholde os til. Men DR har et stort ønske om at afspejle samfundet i al dets mangfoldighed i vores programmer.”

Henriette Marienlund husker ikke tilfælde som det norske på DR, men tilføjer, at DR i 2006 bragte programmet ”Adam og Asmaa” med den dansk-palæstinensiske samfundsdebattør Asmaa Riyad Abdol-Hamid, der bærer tørklæde.

I netop sådan et program som ”Adam og Asmaa” kan TV 2’s nyhedschef Jacob Kwon også se en pointe i, at værten må gå med tørklæde.

”Der var det en del af konceptet, at hun var muslim og bar tørklæde, og jeg kan ikke afvise, at vi kunne finde på at lave noget tilsvarende, hvis formatet indbyder til, at der bliver båret religiøse symboler,” siger han og tilføjer, at man hos TV 2 heller ikke er afvisende over for et program som det norske, hvor værten beder politikere om råd til, hvordan hun som muslimsk kvinde skal stemme.

Dog skal den religiøse påklædning være en pointe i sig selv og på den måde en del af det pågældende programs koncept, understreger Jacob Kwon. Derudover dikterer de generelle retningslinjer på TV 2, at en nyhedsvært skal optræde neutralt og ikke forstyrre budskabet, og Jacob Kwon kan ikke forestille sig, at en nyhedsoplæser i fremtiden vil kunne bære synlig religiøs symbolik.

”Det er klart, at jo mere tydeligt, det (religiøs beklædning, red.) er, jo mere forstyrrende er det. Man vil for eksempel ikke kunne forestille sig, at der sad én med en turban eller en kalot. Og vi vil heller ikke se et lille diskret kors på en vært. Men jeg kan ikke sige det nagelfast.”

Men det specifikke krav om neutralitet, som forbyder religiøse symboler, kan være et demokratisk problem.

Det mener Rikke Andreassen, som er professor mso ved Roskilde Universitet og forsker i journalistik og etnisk og kønsmæssig ligestilling.

Ifølge hende kan kravet afholde visse dele af befolkningen fra at bestride job som nyhedsoplæser eller programvært, og det fastholder en bestemt forståelse af, hvad det vil sige at være neutral.

”Når vi hævder, at du ikke kan være neutral, hvis du har en hijab på eller et kors om halsen, så siger vi, at de eneste, der kan leve op til et ideal om neutralitet, er dem, som er normen. Og det bliver en måde at fastholde normen på,” siger hun.

I stedet mener hun, at DR og TV 2 kunne vælge at forbinde idealet om neutralitet med den enkelte journalists faglige niveau og ikke deres religiøse overbevisning.

Både DR og TV2 påpeger dog, at det for dem ikke handler om, hvorvidt en religiøs journalist er fagligt dygtig, men om at religiøse symboler kan virke forstyrrende for seerne og dermed være ødelæggende for nyhedsformidlingen.

Til det påpeger Rikke Andreassen, at de første kvindelige tv-journalister mødte en lignende argumentation og understreger, at der siden er sket en historisk udvikling.

”Dengang mente man også, at det var problematisk. Dels satte man spørgsmålstegn ved deres (kvindernes, red.) faglighed, dels mente man, at det ville virke forstyrrende for seerne. Og det er det samme, der sker her, hvor man siger, at det forstyrrer billedet, og at man må ikke forvirre folk,” siger hun.