Tv-dueller: Lad partierne sende dem, de vil

Historisk set har tv-kanalerne ikke spændt ben for, at andre end partiformanden deltog i tv-debatter, og det bør DR og TV2 heller ikke gøre nu, hvor Kristendemokraterne gerne vil deltage med en lokal kandidat, skriver politisk kommentator Tim Knudsen

Må partierne sende andre end partilederen til tv-duellerne? Det mener politisk kommentator Tim Knudsen
Må partierne sende andre end partilederen til tv-duellerne? Det mener politisk kommentator Tim Knudsen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.

DR og TV 2 har meddelt, at de kun vil se Kristendemokraternes formand, Stig Grenov, ved det kommende folketingsvalg til det, der kaldes partilederrunderne på TV (det burde nu bare hedde partidebatter). Kristendemokraterne ønsker i stedet at blive repræsenteret af sin spidskandidat i Vestjylland, Kristian Andersen, der er blevet spået en reel chance for at vinde et kredsmandat.

DR har ellers tidligere accepteret, at et parti har sendt en anden end partiformanden til afslutningsdebatten. Det skete op til valget den 21. september 1971. Socialdemokratiet sendte K.B. Andersen, uanset at Jens Otto Krag var partiformand, tidligere statsminister og partiets statsministerkandidat.

Socialdemokratiet valgte en anden end Krag af to grunde: En undersøgelse op til valget viste, at 29 procent ønskede Hilmar Baunsgaard (R) som statsminister, mens kun 19 procent ønskede Krag. Hele 10 procent så gerne en anden socialdemokrat end Krag som statsminister. På et spørgsmål om tv-egnethed mente 28 procent, at Baunsgaard klarede sig bedst. 12 procent pegede på SF´s Aksel Larsen. Kun 7 procent nævnte Jens Otto Krag. Efterfølgende analyser tydede på, at der landsdækkende var flere, der foretrak personen Baunsgaard end Krag.

Den anden grund var, at Krag var ved at køre træt af politik. Men valget endte med, at han vendte tilbage til Statsministeriet. Så vidt må konklusionen være, at det var en fordel for Socialdemokratiet ikke at bruge Krag i afslutningsdebatten. Med fuld accept af DR.

DR og TV 2 falder nu over et lille parti, der ikke sidder i Folketinget. TV-stationerne bør tilstræbe mest mulig neutralitet i forhold til partierne, hvad enten det er landets største eller mindste parti.

Dertil kommer, at DR og TV 2 griber ind i, hvordan partierne organiserer sig. De Radikale har som landsformand Svend Thorhauge, mens Morten Østergaard er politisk leder. Enhedslisten har tidligere haft en kollektiv ledelse. Hvis Enhedslisten eller andre vil lave eksperimenter med kollektiv ledelse, skal DR og TV 2 ikke lægge hindringer i vejen. Og hvis partierne vil sprede rollerne som statsministerkandidater, partiformænd og debattører på flere, er det partiernes suveræne ret at gøre dette.

Historisk har vi mange eksempler på, at det var uklart, hvem der var partiernes politiske ledere. Ved valget i 1968 hed De Radikales landsformand Søren Bjerregaard, men kort før valget mente mange, at Karl Skytte var partiets leder. Det blev dog til manges overraskelse Hilmar Baunsgaard, der blev statsminister, mens Skytte blev formand for Folketinget.

Hos De Konservative har de førende roller ofte været delt. Hvis vi igen tager 1968 som eksempel, var Knud Thestrup landsformand og Poul Møller partiets førende agitator, men Poul Sørensen var partiets faktiske leder. Knud Thestrup besad ikke politisk instinkt, og Poul Sørensen var en tør taler, mens Poul Møller var en levende og slagfærdig debattør, der var den rette til de politiske debatter.

DR og TV2 kunne lære noget af regentrunderne, også kaldet dronningerunderne. Dronningen dikterer ikke partierne, hvem de efter et valg skal sende til Amalienborg for at komme med råd om, hvordan der skal dannes regering. Det afgørende er bare, at man er sikker på, at de har mandat fra deres parti.

Kristendemokraternes formand har helt utvetydigt ønsket, at Kristian Andersen repræsenterer partiet. DR og TV 2 bør respektere det.

Tim Knudsen er uafhængig politisk kommentator.