DR roder rundt i fakta om folkekirken

Med et par sjuskefejl på DR gik folkekirken i sidste uge fra at være kirke- til tvangssamfund. Sådanne fejl er svære at mane i jorden, siger sognepræst

Mens præsterne Ulrik Andersen og Jan Grønborg (billedet) blev interviewet i DR 1-programmet Aftenshowet i onsdags, kunne seerne læse forkerte oplysninger om folkekirken på skærmen. I underteksterne lød det blandt andet: ”Man er automatisk medlem af folkekirken, når man er født i Danmark” og ”Hver femte dansker har meldt sig ud af folkekirken”.
Mens præsterne Ulrik Andersen og Jan Grønborg (billedet) blev interviewet i DR 1-programmet Aftenshowet i onsdags, kunne seerne læse forkerte oplysninger om folkekirken på skærmen. I underteksterne lød det blandt andet: ”Man er automatisk medlem af folkekirken, når man er født i Danmark” og ”Hver femte dansker har meldt sig ud af folkekirken”. . Foto: Screendumps fra dr.dk/tv.

Man er automatisk medlem af folkekirken, når man er født i Danmark. Eller hvad?

Nogle seere har måske undret sig lidt over den information, de blev præsenteret for i DR 1-programmet Aftenshowet i sidste uge.

I anledning af en større rundspørge, som public service-kanalen har lavet, var to præster i onsdags inviteret i studiet for at drøfte, hvorvidt præster skal begrave ikke-medlemmer af folkekirken.

Mens de to præster gjorde deres for at gøre seerne klogere på argumenterne for og imod, bidrog Aftenshowet selv med at gøre danskerne en anelse dummere på folkekirkens forhold. I de faktabokse, der undervejs dukkede op på skærmen, stod der blandt andet, at man automatisk er medlem er folkekirken, når man er født i Danmark, og at hver femte dansker har meldt sig ud af folkekirken.

Fejlene om folkekirken blev ikke påpeget eller rettet undervejs i programmet, selvom flere kommenterede dem på Aftenshowets Facebookside. Heriblandt sognepræst i Ganløse og Slagslunde sogne i Nordsjælland Malene Buus Graeser, som ikke fik hørt meget af selve interviewet, da hun havde travlt med at gøre DR opmærksom på, at man altså først bliver medlem af folkekirken, når man bliver døbt.

”Teologi og kirkeforhold kan være komplekse emner, hvor der kan blive sagt eller skrevet noget forkert. Men i det her konkrete tilfælde er der tale om sjusk og rigtig dårlig journalistik. Og det er ærgerligt, for den slags forkerte oplysninger, der står uimodsagt i bedste sendetid og i et program, som folk finder troværdigt, kan på få minutter skabe en dårlig historie om folkekirken. DR fik folkekirken til at lyde som et tvangssamfund i stedet for et frivilligt trossamfund, og det kan tage lang tid at få den påstand manet i jorden igen,” siger hun.

Samtidig kan DR’s faktuelle fejl på længere sigt få konsekvenser for de danskere, der tror på dem, siger sognepræsten.

”Jeg er kirkebogsførende og får af og til mails fra folk, der gerne vil meldes ud af folkekirken, men som, jeg kan se, faktisk aldrig har været medlemmer. Det viser, at nogen netop tror, at de er født medlemmer. Og hvis ikke de selv henvender sig til folkekirken, så er det måske først, når de dør, at deres efterladte finder ud af, at de som ikke-medlemmer ikke har krav på at blive begravet af en præst.”

Det er ikke første gang, at DR får kritik for at sjuske med fakta om religion. Senest kom programmet DR 2 Dagen i efteråret til i en faktaboks at kreditere den amerikanske præst og borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King for at være foregangsmand for Reformationen i stedet for den tyske præst Martin Luther. Det blev på sociale medier kaldt pinligt og ødelæggende for DR’s troværdighed, og DR 2 Dagens chef, Louise Puck, var hurtig til at undskylde fejlen, som også blev rettet og beklaget under udsendelsen.

Ifølge stedfortrædende redaktionschef for Aftenshowet Sara Otte blev de forkerte oplysninger opdaget for sent til at kunne blive rettet.

”Vores redaktør opdagede først fejlene efter interviewet, så vi kunne ikke bringe en rettet faktaboks eller få værten til at beklage fejlene. Faktabokse er noget af det sidste, vi laver til et indslag, og de bliver set igennem af flere mennesker for netop at undgå fejl. Men den her er smuttet. Det er gået for hurtigt, og det er super ærgerligt.”

Hun vil nu undersøge, om der bør bringes en rettelse.

”Vores rettelser afhænger af, hvor grel fejlen er. Hvis hele præmissen for en historie er forkert, skal vi selvfølgelig bringe en rettelse, men jeg er i tvivl om, hvorvidt den konkrete sag er for lille. Vi har ikke fået mange klager, men det kan jo også skyldes, at folk ikke ved, at det er en fejl.”