Absurd. Uforståeligt. En gåde.
Det har ikke skortet på hovedrysten, efter at DR mandag præsenterede en række ændringer af de programmer og formater, som danskerne i dag kender fra deres tv, radio og på internettet. Det faktatjekkende format "Detektor" og radioprogrammet "Bagklog" lukker, og det samme gør "Temalørdag". Tv-programmet "Deadline" og radioprogrammet "Orientering" målrettes til digitalt brug og vil ikke i samme grad som i dag udkomme på flow. Nedskæringerne skal sikre, at man også i fremtiden er godt rustet til at nå danskerne via de to digitale digitale tjenester "DR tv" og "DR lyd", lyder det fra DR’s generaldirektør Maria Rørbye Rønn.
DR's nedskæringer af samfundsrelevante programmer og større fokus på for eksempel lyduniverset undrer Mikkel Andersson, der er chefredaktør på det borgerlige medie Kontrast.
"DR skærer ned på unikt public service-indhold, som markedet ikke kan levere, for at melde sig ind i konkurrencen med en masse private aktører om at producere endnu mere af noget, som markedet i forvejen er i stand til. Det er både markedsforvridende og udtryk for en fuldstændig defekt prioritering hos DR," siger han.
Det egentlige problem er ifølge Mikkel Andersson, at politikerne har accepteret, at DR har udvandet public service-begrebet i en sådan grad, at det kan rumme realityprogrammer som "Gift ved første blik" og gameshows som X-factor, som i dag sendes på TV 2. Når alt efterhånden falder ind under public service-betegnelsen, stiller det større krav til politikerne, mener han.
"Der burde være langt strammere rammer for, hvad DR skal koncentrere deres indsats om. Der er en stor diskussion om armslængdeprincippet, men jeg mener, at det er fuldt ud legitimt i højere grad at diktere rammerne, når vi taler om så store milliardbeløb, der bliver tvangsopkrævet over skatten," siger Mikkel Andersson.
Professor ved institut for kommunikation på Københavns Universitet Vincent Hendricks betegner besparelserne som en svækkelse af public service-forpligtelsen.
”Public service har som funktion at kvalificere borgernes beslutningsdygtighed, og det er er det, programmer som Deadline og Bagklog er sat i verden for. Det kræver, at borgerne bliver oplyst på en måde, så de kan træffe kvalificerede beslutninger. Der er forskning, der peger på, at jo mindre public service-udbuddet i et land er, jo større er risikoen for misinformation,” siger Vincent Hendricks.
Mangeårig mediekommentator Lasse Jensen mener, at det er de mest kultur- og samfundsinteresserede danskere, som vil ærgre sig mest over DR’s prioriteringer.
"Det rammer dem, som går på museer, i teatret, læser avis og tager til foredrag på højskoler. Kort sagt den målgruppe, som DR 2 oprindeligt blev lavet til. Det er en gruppe, som består af journalister og meningsdannere, og det er dem, der påvirker debatten, skriver i aviserne og er meget aktive på sociale medier. Hvis vi skal være lidt ondskabsfulde, så vil der være millioner af danskere, som er fuldstændigt ligeglade, fordi de hverken ser Deadline eller hører Orientering," siger Lasse Jensen.
Den mest grundlæggende forandring af DR er dog ifølge Lasse Jensen, at fokus fremover vil være mere på digitalt brug og mindre på flow-tv og -radio.
“De mest trofaste DR-seere og -lyttere er alt andet lige ældre mennesker over 50 år. De vil mærke den ændring temmelig voldsomt. Det er i virkeligheden et indgreb i manges vaner. Det er en stor forandring, men formentlig også en nødvendig forandring. Der er ingen tvivl om, at hvis du satser mere på flow, så taber du, fordi en mindre og mindre del af befolkningen vil se og lytte til dine programmer. Og så opstår spørgsmålet om berettigelsen af en public service-station, og det ville være tragisk,” siger Lasse Jensen.
Søren Schultz Jørgensen, der er ph.d. i mediesociologi, mener, at omstillingen især vil ramme ældre seere og lyttere.
”Som mediebruger er der nogle, der vil føle, at det i den grad kommer til at gå ud over DR’s journalistiske pondus. Det virker jo som en nedgradering af klassisk, kritisk nyheds- og kulturformidling. Man vil erobre nye generationer ved at lave den digitale transformation, og så er det uundgåeligt, at Danmarks Radio skuffer og mister en hel del ældre,” siger Søren Schultz Jørgensen.
Frands Mortensen, professor emeritus ved institut for kommunikation og kultur på Aarhus Universitet finder det meget beklageligt, at DR vælger at spare på oplysende programmer. Men han fremhæver samtidig, at Danmarks Radio står i et dilemma, fordi omlægningen til mere streaming og mere internetbaseret indhold, der skal vedligeholdes, er meget dyrt.
”DR er i gang med en omfattende ændring af hele måden, de distribuerer på. Det kræver et teknisk apparatur og en vedligeholdelse, som koster det hvide ud af øjnene, og de penge har DR har ikke. Der er ingen vej udenom, hvis DR skal klare sig mod internationale konkurrenter. Man kan så diskutere, hvilke programmer der skal lukkes. Danmarks vigtigste opgave er at oplyse borgerne, og jeg synes selv, der er meget beklageligt, at der skæres på den klassiske oplysning. Men jeg kender ikke en alternativ løsning,” siger Frands Mortensen.
Den daværende borgerlige regering besluttede i 2018 at beskære DR med 20 procent, men i finansloven for 2021 annullerede den socialdemokratiske regering og de røde partier de udestående besparelser på 260 millioner kroner. I medieforliget fra sidste år valgte man ydermere at styrke DR med 100 millioner kroner. Har DR forvaltet pengene, som aftalepartierne havde håbet på?
Socialdemokraternes medieordfører, Kasper Sand Kjær, vil af hensyn til armslængdeprincippet ikke forholde sig til specifikke programmer.
"Vi laver en public service-kontrakt med DR, som skitserer deres opgave, som handler om at lave nyheder, aktualitetsprogrammer, oplyse danskerne og facilitere en demokratisk, offentlig samtale, men i hvilket format de gør det, er en ledelsesbeslutning," siger han.
Enhedslistens medieordfører, Søren Søndergaard, siger, at nyheder, dokumentarer og dybdegående programmer, som gør danskerne klogere, er en central opgave for DR, som man skal gøre alt for at bevare, men at DR “lider under den den borgerlige regerings kæmpemæssige besparelser, som kun delvist er blevet genoprettet”.