Der var nærmest lagt op til den perfekte storm, da nyheden om det brutale mord på en dansk mand af afrikansk afstamning så dagens lys. Manden var angiveligt blevet tortureret og havde blandt andet fået et knæ trykket hårdt ned på halsen.
I ugerne forinden havde store dele af den vestlige verden demonstreret under Black Lives Matter-banneret i sympati med afroamerikanske George Floyd, der blev kvalt med en politimands knæ på halsen, og der gik ikke længe, før drabet på Bornholm blev associeret til mordet i USA. Disse associationer blev ikke mindre, da det kom frem, at den ene af de to formodede gerningsmænd, som var brødre, havde et hagekors tatoveret på benet og for nylig var blevet set til en fest, der var arrangeret af Stram Kurs.
Men chefanklager på Bornholm Benthe Pedersen Lund har oplyst, at intet tyder på, at mordet skulle være racistisk motiveret. Hun formoder i stedet, at der er tale om en personlig relation, som skulle være gået helt galt.
Alligevel spredte beretningen om det angiveligt racistiske mord sig som en brand på de sociale medier. Rosa Lund (EL) var hurtig på tasterne på Twitter og skrev, at det tyder på, at mordet var racistisk motiveret, og at der er brug for en massiv indsats mod racisme. Der gik heller ikke længe, før Black Lives Matter Denmark gjorde mordet til en del af sin egen politiske agenda. ”Take your knees of our necks” (fjern dine knæ fra vores hals), skrev de, da grupperingen delte artiklen om mordet på sin Facebookside. En uge efter nåede nyheden også den anden side af Atlanten, da The New York Times i artiklen ”A Black Man Was Tortured and Killed in Denmark. The Police Insist It Wasn’t About Race” (En sort mand blev tortureret og dræbt i Danmark. Politiet insisterer på, at det ikke handlede om race) antydede, at mordet var racistisk motiveret.
De danske medier har dog været tilbageholdende med at tillægge mordet et racistisk motiv, da en sådan sammenhæng ikke er blevet påvist af politiets efterforskning. Det har affødt kritik om, at medierne bevidst negligerer drabets racistiske undertoner. Det mente den danske influencer Amalie Have, der er en personlighed kendt på de sociale medier, da hun på sin Instagramprofil skrev, at den manglende dækning af mordet er udtryk for, at sortes lig ikke tillægges nogen betydning her i landet.
Mikkel Andersson, debattør og journalist for Berlingske, er en af de journalister, som har valgt ikke at skrive om mordet. Han forstår godt, hvorfor medierne generelt har været tilbageholdende med at spekulere i racistiske motiver.
”I og med at vi ikke er bekendt med de faktiske omstændigheder, så har vi jo ikke nogen mulighed for at vide, hvad der reelt har motiveret det her drab. Jeg kan godt forstå, at det er tillokkende at spekulere, men det er på et ekstremt ufuldstændigt grundlag. Man risikerer som journalist at stå med sin egen fod solidt plantet i munden, fordi man ikke har noget reel indsigt i sagen,” siger han.
En del af kritikken rettet mod medierne har bygget på, at medierne ikke har været gode nok til selv at undersøge sagen nærmere uafhængigt af politiets efterforskning. Både medierne Zetland, Information og Weekendavisen har fredag den 3. juli bragt artikler, hvor man har talt med flere kilder, der har et tæt forhold til både den afdøde og de anklagede. Selvom flere bekræfter, at gerningsmændene ofte kom med provokerende og racistiske bemærkninger, vurderer ingen af de adspurgte, at mordet skulle være racistisk motiveret.
Offeret og den ældste gerningsmand beskrives som tætte venner, og hudfarve var aldrig noget, der kom imellem dem. Til gengæld bliver det beskrevet, hvordan de to brødre kommer fra ustabile hjem, og særligt den yngste bror har døjet med psykiske diagnoser.
Artiklerne tegner desuden et billede af, at lokale bekendte til den afdøde ærgrer sig over, at tragedien er blevet taget op på et politisk plan af udefrakommende parter, der har en antiracistisk politisk dagsorden, som de ikke selv kan genkende.
Et banner med teksten ”No lives matter, until black lives matter”, blev sidste fredag hængt op på byretten i Rønne, og sedler med lignende budskaber er blevet lagt ved det sted, hvor mordet fandt sted. I Weekendavisens artikel fortæller en af de pårørende, at han fandt banneret så tåbeligt, at han tog sagen i egen hånd og fjernede det, mens en veninde til den afdøde har taget kontakt til folk på Facebook og forsøgt at overtale dem til at fjerne opslag, der kæder mordet sammen med systemisk racisme.
Mikkel Andersson undrer sig over, at flere har valgt at tolke en politisk dimension ind i en sag, der er så spekulativ. Det kan ende med at give bagslag, pointerer han.
”Mange bruger mordet som illustration af, at der er racisme i Danmark, men det kan vise sig at blive decideret kontraproduktivt. Hvis det så kommer frem, at det ikke er tilfældet, så har man jo undermineret tesen om, at der er racisme i Danmark. Det er en uheldig måde at argumentere på, hvor man gør sig selv meget sårbar,” siger han.