Man er på intet tidspunkt i tvivl om, hvor man finder pigelegetøjet. Oven over de mange meter af smilende dukker i lyserøde pakker danner en række lyserøde buer med lilla blomster en æresport ned gennem hylderækkerne, hvor gulvet er dækket af en lyserød løber med store påmalede blomster. I dette hjørne af den gigantiske ToysRUs i Gentofte er alting lyserødt med lyserød på, så det næsten hviner i tænderne.
LÆS OGSÅ: Nye kønsroller præger legetøjsreklamer
Ovre på den anden side af den store mellemgang ser verden anderledes faretruende ud. Ved indgangen til de sortklædte rækker af drengelegetøj tårner en olm og bevæbnet paprobot sig op over de handlende, og plastikfigurerne skuler, som om de alle sammen ville slå os ihjel, hvis de fik muligheden.
Den skarpe kontrast mellem de to verdener har sin logiske og nøje gennemtænkte forklaring: Butikken ville have mindre omsætning, hvis opdelingen var mindre entydig.
For ikke alene er der forskel på de lege, piger og drenge leger. Bevæggrundene for at lege dem er også vidt forskellige. Det er gennemgående for piger, at deres leg baserer sig på ønsketænkning, fordi de simulerer de situationer, de senere i livet håber at opnå. Drenges leg baserer sig modsat på frygt, fordi drenge simulerer de situationer, de senere i livet gerne skal undgå, fortæller cand.phil. i pædagogik Jørn Martin Steenhold.
Man kan forenklet sige, at piger derved udvikler nogle redskaber til at håndtere familie, mens drenge udvikler nogle redskaber til at varetage jagt og krig. Legen sætter de livssituationer ind i en moderne kontekst, siger Jørn Martin Steenhold.
Han er forskningschef i virksomheden Vidensbutikken og tidligere legetøjsforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning, og han har siden 1973 forsket i børns leg og legetøj.
Alt legetøj rummer en historie. Hvis man ikke med det samme kan se historien i et stykke legetøj, så har legetøjsudviklerne forfejlet deres arbejde, fortæller han. Eksempelvis ved piger, hvilke funktionsdukker et bryllup kræver. Når dukkerne går op ad køkkengulvet, gennemlever pigerne bryllupsscenariet. Den leg gentager de utallige gange, for at de kan lære alle variablerne i et bryllup at kende.
Hvis drenge tilsvarende leger med et tårn og en flyvemaskine, kan man være sikker på, at flyvemaskinen før eller siden styrter ind i tårnet, som bryder i brand og falder sammen. Det er død og ødelæggelse, men det muliggør, at nogle helte kan rykke ud og klare situationen.
Dermed afprøver drenge variablerne i en ulykkessituation for at lære, hvornår de skal passe på.
Den klare opdeling af kønnenes leg har i perioder været genstand for kritik i pædagogikken, og det har ikke mindst i kølvandet på 1970ernes feminisme været en målsætning at få drenge og piger til at lege med de samme ting.
Professor Becky Francis fra Roehampton University i England beskriver i et forskningsprojekt fra 2009, hvordan der i 1980erne var en trend i kønsneutralt legetøj. Hun konstaterer samtidig, at den trend i dag er fuldstændig glemt. Og den pædagogiske tanke om kønsneutralt legetøj tager Jørn Martin Steenhold også afstand fra.
At der ikke skal være forskelle mellem pigers og drenges leg, det var da noget af det mest skøre, man kunne udtænke. For selvfølgelig er der forskel på piger og drenge. Drenge vil gerne lære at være mænd, og piger vil lære at være kvinder. Det kan man ikke forvente, at de kan finde ud af, når man roder det sammen, siger han.
Rødstrømperne troede fejlagtigt, at piger identificerer sig med Barbie-dukker, forklarer han. Men piger identificerer sig ikke med legetøj. De relaterer sig til det og leger eksempelvis, at de er Barbie-dukkens veninde.
Så kan man selvfølgelig sige, at Barbie ikke passer i proportioner. Men det er jo et image som dukke. Piger ved udmærket godt, at sådan ser kvinder ikke ud. De kan godt se forskel på Barbie og deres mor, siger Jørn Martin Steenhold.
Karikaturen af kønsrollerne tager først overhånd, hvis legetøjet fremstiller kønnene på en sexistisk måde. Derudover er der er ingen fare forbundet med at afprøve kønnenes roller gennem leg, fortæller han. Men kan man ikke argumentere for, at dukker med stereotype kvinderoller i en lyserød verden er sexistisk?
Den opfattelse vil man kunne finde nogle steder i amerikansk og tysk legetøjsforskning. Og svenske Birgitta Almqvist ville have bidt hovedet af mig for denne diskussion, siger Jørn Martin Steenhold med henvisning til den nu afdøde forsker fra Uppsala Universitet, der blandt andet i 1990erne undersøgte markedsførings indflydelse på forskelle i drenges og pigers julegaveønsker.
Men vi må jo tænke på, at legetøj kun er legetøj, som man bruger i leg for at afprøve livets muligheder. Hvis vi ikke afprøver, hvor grænsen går, lærer vi det aldrig.
At drenge og piger opdrages kulturelt til at lege forskelligt, er givet, men der findes også forskning, som viser, at de to køn mere eller mindre er født til at lege med forskelligt legetøj.
I 2002 gennemførte forskerne Gerianne Alexander og Melissa Hines et forsøg med 44 han- og 44 hunaber. Aberne fik tilbudt forskellige slags menneskelegetøj, og forskerne undersøgte derefter, hvilke typer legetøj de kastede sig over og brugte mest tid på. Forsøget viste, at hunnerne tog sig kærligt af dukker, mens hannerne gav sig til at pille ved en politibil. I 2008 fandt de amerikanske forskere Janice M. Hassett, Erin R. Siebert og Kim Wallen frem til samme tendens blandt hanner og hunner af rhesus-aber.
Og det er ikke kun blandt aber, at hanner synes født til at beskæftige sig med kamp og teknik, mens hunner er født til at vise omsorg over for dukker.
I 2010 offentliggjorde forskerne Vasanti Jadva, Melissa Hines og Susan Golombok fra Center for Familieforskning ved Cambridge University en omfattende undersøgelse af spædbørns forhold til forskelligt legetøj. Også her viste forskningen tydeligt, at drengene var mere interesserede i biler og piger i dukker.
Til gengæld fandt forskerne frem til, at blandt så små børn er der ingen farver eller former, der appellerer mere til det ene køn end det andet. Det vil altså sige, at drenge synes født til legetøj med funktioner som kamp og konstruktion og piger til omsorgslegetøj, men det er gennem opdragelse og tradition, at børnene får den opfattelse, at lyserød og lilla er pigefarver, mens sort og blå er drengefarver. Og børn er heller ikke født til, at det ene køn vælger runde former og det andet mere kantede.
Børn har ifølge Jørn Martin Steenhold de nødvendige evner til i deres virkelighed at abstrahere fra stereotyper i leg. Derfor begrænser man begge køns udviklingsmuligheder mere, end man bidrager til dem, hvis man ikke tillader dem at lege efter typiske kønsroller.
Børn kan sagtens skelne mellem fantasi og virkelighed allerede fra to-treårsalderen. Men de skal have hjælp til det. Og en af de måder, de lærer at skelne mellem fantasi og virkelighed på, er gennem leg. Hvis man fratager dem muligheden for at lære det gennem leg, så lærer de det altså ikke. Og så får de store problemer senere i tilværelsen, siger legetøjsforskeren.
Mens vi taler, kommer en ung butiksassistent og fjerner en stabel Terminator-dukker fra hylden. Den sælger ikke så godt, hvor den står ved siden af bilerne, forklarer hun. Så nu skal den prøves af på en anden hylde ved siden af det mere drabelige Star Wars-legetøj.
Selve begrebet aggression er interessant i denne sammenhæng. Jørn Martin Steenhold har tidligere forsket i aggression i børns leg og forhold til legetøj og forklarer, at mange forældre ikke kan skelne mellem børns aggression i leg og virkelig aggression. I aggressiv leg leger drenge med aggressive attituder. Det er vigtigt, for her lærer de grænsen mellem leg og virkelig aggression. Hvis de nærmer sig grænsen, oplever børnene, at omgivelserne reagerer på det. For eksempel vil større børn stoppe legen og irettesætte mindre børn. Derigennem bliver børn bevidste om, hvad der ikke er acceptabelt.
Piger leger også med aggression, men på en mindre voldsom måde.
Faktisk er pigers grænse mellem aggressiv leg og virkelig aggression mere fin, eftersom de kan gøre det, uden at de voksne opdager det. En perfid tilkendegivelse, der kan nærme sig mobning, er at sige til en anden pige, at hun næsten er lige så smuk som en prinsesse. Det kan med det rette tonefald betyde, at hun er grim. Det er en sprogligt aggressiv leg, ikke en fysisk aggressiv leg, forklarer Jørn Martin Steenhold.
Der er dog i daget naturligt større overlap mellem de to former for leg, end der var for 30 år siden, eftersom fædre og mødre i højere grad laver det samme. Men det betyder ikke, at piger i stigende grad leger farebetonede lege, eller at drenge i stigende grad leger familieorienterede lege. Det betyder heller ikke, at vi fremover kan forvente at se mere håndværkerlegetøj til piger og mere sygeplejerskelegetøj til drenge.
Der er dog på enkelte områder en opblødning på vej. For eksempel leger piger ikke kun, at de er sangerinden, der står med mikrofonen, mens drengene spiller seje soloer på legetøjs-elguitaren. Og det er i dag begge køn, der leger, at de laver mad måske i takt med, at de oftere end før kan iagttage, at far deltager i madlavningen i hjemmet.
Hos legetøjsgiganten Top-Toy A/S, som både ejer ToysRUs og BR Legetøj, kommer disse forandringer til udtryk i legetøjskatalogerne, som generelt fremstiller piger som mere aktive end tidligere, hvor de oftere kun blev præsenteret som lyserøde prinsesser.
Men Morten Holst Boye, marketing- og salgschef hos Top-Toy, understreger, at fremstillingen af børns leg i katalogerne langtfra er kønsneutral af den simple grund, at også virkelighedens leg ser meget forskellig ud blandt henholdsvis drenge og piger.
Heller ikke Jørn Martin Steenhold forventer, at der vil ske væsentlige forandringer i, at drenge vil efterligne typiske mandefag og piger typiske kvindefag. Også han noterer sig dog, at de mange mandlige kokke på tv kan have gjort plastickomfuret til et mere legalt drengelegetøj end for 20-30 år siden:
Når børnene leger i dag, er de meget mere opmærksomme på hinandens muligheder end for 30 år siden. Det er meget positivt.