Stinna Ahrenst, sognepræst i Herlev og religionspædagogisk konsulent, taler med et forældrepar om den forestående dåb. Hun viser faderen og moderen en række symbolske billeder af Gud.
Manden samler med det samme et billede af en dommerhammer op. For ham er Gud en streng, dømmende kraft. Kvinden samler ikke et billede op, men er langtfra enig med sin mand. Hun tror overbevist på en tilgivende Gud.
LÆS OGSÅ: Piger køber lettest det kristne budskab
Selvsamme billede går tydeligt igen blandt børn hele vejen gennem barndommen op til konfirmationen, fortæller Stinna Ahrenst.
Når jeg taler med konfirmander, har de præcis det samme gudsbillede som det her forældrepar.
Den observation står hun ikke alene med. Igennem børneårene tror drenge generelt på en sej, til tider krigerisk helt, som slår hårdt igennem, mens piger hælder til en kærlig Gud, der tilgiver. Det konstaterede Finn Dyrhaven, provst i Holbæk, da han i et minikonfirmand-eksperiment bad drengene og pigerne om at tegne Gud.
"Pigerne er tydeligt hurtigere på aftrækkeren end drengene til at danne et symbolsk billede af Gud med kærlighed, lys og varme. Drengene har et større behov for at spejle sig i deres eget ideal med en stærk Gud i helteskikkelse, siger han og forklarer:
Det er et typisk træk i den danske forkyndelse, at vi fokuserer mere på Gud som et fader- eller moderbillede end som dommeren. Det passer godt til pigerne.
Netop kirkens kommunikation med og til børnene er afgørende for børnenes gudsbillede. Derfor undrer det Hanne Warming, børneforsker og professor ved Roskilde Universitet, at børnenes gudsbilleder er så fastlåste. Hun ville umiddelbart forvente et mere nuanceret gudsbillede fra kirken.
De her gudsbilleder hos børn afspejler samfundets generelle kønsroller. Drengene vil leve op til at være seje og stærke, som det ofte forventes af dem, mens pigerne ser op til den kærlige far eller mor. Det er meget typiske idealbilleder, siger Hanne Warming.
Som dåbssamtale-eksemplet fra begyndelsen af artiklen viser, hænger gudsbilledet længe ved. Og billedet har betydning, viste en amerikansk undersøgelse i april:
Jo oftere mænd opfatter Gud som en kontrollerende kraft, desto mindre lider de af håbløshed. For kvinder har en kontrollerende Gud den stik modsatte effekt og kan fremkalde depressionslignende tilstande.
For at undgå at børn opfatter Gud alt for forskelligt, må præster og kirkelige ungdomsansatte være dygtige til at nuancere opfattelsen af Gud, fremhæver religionspædagogisk konsulent Stinna Ahrenst. Men det er kirken langtfra altid dygtig nok til, mener lektor Leise Christensen fra Teologisk Pædagogisk Center.
Til en vis grad formår vi at kastrere Gud i takt med, at børnene bliver ældre. Den nystestamentelige sandhed siger, at Gud er kærlighed, men hvis Gud kun fremstilles sådan, vil mange drenge opfatte Ham som magtesløs. Præster har nok til tider lidt for travlt med at fortælle om Gud som kærlighed.