Prøv avisen

Dronning Margrethe: Vi skal turde sige, hvad vi mener

Det drejer sig absolut hverken om at skifte religion eller spise frikadeller, lød dronning Margrethes uddybende forklaring til udtalelserne om, at Danmark skal stille krav til flygtninge og indvandrere. - Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix

Det er svært for udlændinge at tilpasse sig det danske samfund, og det skal vi kunne tale åbent om. Dronning med ”fast grund under fødderne” tog imod pressen

Der var plads til to i sofaen, men Dronningen måtte sidde alene, da hun i går havde indbudt til pressemøde på Fredensborg Slot.

Prins Henrik er ramt af influenza, og han har det med Dronningens ord ”ikke særlig rart”. Så mens han plejede sit helbred, måtte hun selv svare på de mange spørgsmål fra de 70 danske og udenlandske pressefolk, som i anledning af hendes 75-års fødselsdag på torsdag havde taget plads på guldstolene i Havesalen.

Veloplagt slog hun fast, at hun ingen problemer har med at blive ældre.

”Det er en af fordelene i min familie, at folk ved, hvornår vi har fødselsdag, og hvor gamle vi bliver. Jeg behøver ikke tænke over, om jeg har flere eller færre rynker,” sagde Dronningen.

Og selvom hun beklagede, at hendes helbred ikke længere hverken er til at løbe på langrendsski eller danse ballet, så er der også positive sider ved alderdommen. For den har givet hende mere fast grund under fødderne.

”Jeg har fået en helt anderledes erfaring med mig i bagagen, end da jeg var ung, og alt var næsten for første gang. Jeg kan mærke, at jeg ikke længere går så meget på tynd is,” sagde Dronningen.

”Jo flere gange man har prøvet det, jo mere rutineret bliver man. Det er der ingen tvivl om.”

Helt fast står hun da også på sine udtalelser i weekenden om, at Danmark skal stille krav til flygtninge og indvandrere. At de ikke kan forvente, ”at deres gamle samfundsmodel bare kan videreføres her i landet”.

Udtalelser, som Dronningen godt vidste ville vække opmærksomhed:

”Det kommer ikke bag på mig, at folk bemærker det. Men det er ikke uden for det, jeg føler, at jeg godt kan sige. Det er praktisk, at vi ved, hvor vi har hinanden, og at vi siger det, vi mener.”

Uddybende forklarede hun, at det absolut hverken drejer sig om at skifte religion eller spise frikadeller, men om at tilpasse sig.

”Jeg tror ikke, man behøver at gå i detaljer. Jeg tror godt, at alle er klar over, hvad det er for handlinger, man må give køb på, når man kommer til et fremmed land.”

Alligevel lyder et konkret råd til forældrene at lade de unge få en uddannelse, og i det hele taget sørge for at give dem lidt løsere tøjler.

”Der er mange af de indvandrede unge, der klarer sig særdeles godt. Men så længe, man lægger mærke til dem, der ikke klarer sig så godt, så er der jo et problem,” sagde Dronningen.

Det er langtfra første gang, at hun udtaler sig om indvandrere, og hun huskes måske især for sin nytårstale i 1984, hvor hun opfordrede danskerne til at stoppe med de ”små, dumsmarte bemærkninger”.

Men da hun på pressemødet blev spurgt, om der er et særligt budskab, hun gerne vil huskes for, så lød det, at der er sket meget siden 1984. I stedet håber hun, at der til sin tid vil blive set på hende som en dronning, der var til gavn for alle.

”Og så håber jeg, at man vil huske, at jeg gjorde mig umage.”

Og hvad står der så på ønskesedlen? Ikke noget særligt, for Dronningen har allerede ”så mange rare ting”, men den gode tone, som Dronningen mener kendetegner danskernes omgang med hinanden, må gerne fortsætter.

”Også den gode tone over for mig.”