Prøv avisen

Dronningen advarer mod at kræve ind

Dronning Margrethe holder sin nytårstale i Christian IXs palæ på Amalienborg fredag den 31. December. (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2010) Foto: Keld Navntoft

Er vi blevet mere egoistiske og tilbøjelige til at kræve ind. Det kan forgifte vores forhold til hinanden

Dronning Margrethe advarer om, at den økonomiske krise risikerer at blive afløst af en holdning- og værdikrise.

I sin nytårstale henviser hun til, at vi Danmark i tidens løb har kendt til kriser og vanskelige tider. Men vi er sammen kommet igennem dem - og alle har været med.

- Men er der i disse år tegn på, at vi er blevet mere egoistiske, at vi er blevet tilbøjelige til først og fremmest at kræve ind og sikre os, at vi hver især får det, vi selv mener at have krav på? Er vi ved at blive mistroiske over for hinanden og tillægge hinanden mindre pæne motiver, spørger dronningen.

I så fald er det ikke alene en økonomiske krise, vi befinder os i, lyder svaret. Så er det vore holdninger, som er i skred.

- Det er en krise, der kommer snigende, og som kan forgifte vort forhold til hinanden. Så er vi ved at sætte noget over styr, som kan være uopretteligt, siger hun.

- Den økonomiske krise, vi nu står i, skal vi nok finde ud af på kortere eller længere sigt. Men vi skal ud af den med anstændigheden i behold og uden at sætte fællesskabet over styr.

Hun minder om, at selv om mange har mistet deres arbejde, og butikker og virksomheder tjener mindre - så er "Danmark blandt de nationer, som krisen har ramt mindre hårdt".

Læs hele dronningens nytårstale her