Dronningen advarer mod at skille kirke og stat

I den nye bog "Margrethe" siger Dronningen, at hun frygter en afkristning af Danmark, hvis kirke og stat skilles ad. Modigt, siger flere historikere

COP131 Dronning Margrethe fylder 70 år fredag den 16. april billeder fra 2002 Danish Queen Margrethe waves to the crowd as she leaves Brussels ´ Town Hall on May 28, 2002. The Danish Royal couple is on a three-day official visit in Belgium. REUTERS/Francois Lenoi. (Foto: FRANCOIS LENOIR/SCANPIX DANMARK 2010. (Foto: FRANCOIS LENOIR/SCANPIX DANMARK 2010)
COP131 Dronning Margrethe fylder 70 år fredag den 16. april billeder fra 2002 Danish Queen Margrethe waves to the crowd as she leaves Brussels ´ Town Hall on May 28, 2002. The Danish Royal couple is on a three-day official visit in Belgium. REUTERS/Francois Lenoi. (Foto: FRANCOIS LENOIR/SCANPIX DANMARK 2010. (Foto: FRANCOIS LENOIR/SCANPIX DANMARK 2010). Foto: FRANCOIS LENOIR Denmark.

Den danske folkekirke skal være for alle. Derfor argumenterer dronning Mar-grethe i den nye erindringsbog "Margrethe", der udkom i går, for, at kirke og stat skal forblive i det, nogle har kaldt et lykkeligt tvangsægteskab.

Dronningen frygter en afkristning af Danmark, hvis kirke og stat skilles.

– Debatten om kirke og stat er der. Og der er nogle, der skubber vældigt på. Men jeg tror, at den danske folkekirkemenighed er så træg en masse, at man vil få svært ved at gennemføre en så drastisk omvæltning, siger Dronningen i bogen og fortsætter:

– Jeg frygter, at det skal blive noget "specielt" at have et trosforhold. Det er flot, hvis man kan klare tingene selv.

Men foreningsmenigheder – dem der er så fine, at de er de virkelige kristne – bryder jeg mig ikke om. Hvad så med alle os andre? Hvor skal vi gå hen med os selv? Der er én adgang, det er dåben, og det er nok. Skiller man stat og kirke, er jeg bange for, at vi først for alvor får en afkristning af landet, siger hun.

Dronningen er ifølge Grundloven obligatorisk medlem af folkekirken og dens øverste leder. Alligevel mener flere historikere, at hun med sine udtalelser bevæger sig ud på farlig grund.

– Dronningen tager stilling til noget, som hører hjemme i en anden magtinstitution, nemlig Folketinget, siger historiker og museumsinspektør på Frederiksborgmuseet, Steffen Heiberg.

– Spørgsmålet om kirke og stat vil sandsynligvis komme op i forbindelse med en grundlovsrevision, og nu har hun reelt taget stilling. Omvendt er det ikke overraskende, hvad hun mener om lige netop det spørgsmål, siger han.

Samme holdning har historiker Benito Scocozza, der blandt andet har skrevet "Politikens bog om danske monarker", mens Steffen Kjeldgaard-Pedersen, der er professor i kirkehistorie og dekan ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet, mener, det er problematisk at nægte Dronningen at have en mening.

– Det er modigt af hende, og hun vil nok ikke forblive uimodsagt, men hun har en forståelse af sit embede, som ligger inden for en klassisk, luthersk linie, og jeg har svært ved at forestille mig en monark uden holdninger, siger han.

duus@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere under kultur og lederen