Dronningen: Danmark er bygget på kristen grund

I en ny bog giver dronning Margrethe sin version af danmarkshistorien, hvor hun især peger på kristendommen som afgørende for skabelsen af det Danmark, vi kender. Dronningen er folkekirkens bedste ambassadør, lyder det fra historiker

At Danmarks dronning i et kapitel i bogen fortæller om sin egen teologiske og trosmæssige rejse samt fastslår kristendommens indflydelse på danskerne som folk, vil ifølge dens forfatter Thomas Larsen formentlig afføde en del debat.
At Danmarks dronning i et kapitel i bogen fortæller om sin egen teologiske og trosmæssige rejse samt fastslår kristendommens indflydelse på danskerne som folk, vil ifølge dens forfatter Thomas Larsen formentlig afføde en del debat. Foto: Jan Woitas/Polfoto.

I en tid med højlydt debat om, hvad det vil sige at være dansk, og hvor kristendommen kan virke bleg i sammenligning med det stærkt troende muslimske mindretal, står dronning Margrethe fast på, at kristendommen udgør en grundpille i Danmarks historie.

”Vi tager det lidt hurtigt og let i Danmark, måske fordi vi har været kristne så længe, at vi ikke rigtig kan forestille os det anderledes, men det stikker dybt.”

Ordene er dronning Margrethes i en ny bog, ”De dybeste rødder – Dronningen fortæller om Danmark og danskerne”, der udkommer på torsdag på forlaget Gyldendal.

Heri gør Dronningen ifølge bogens forfatter, kongehusekspert og kommentator Thomas Larsen, opmærksom på alt det, der historisk har skabt og bundet danskerne sammen, også i svære tider som krigen i 1864.

Dronningen peger især på kristendommen som afgørende for skabelsen af det Danmark, vi kender. Og hun minder om, at kristendommen med dens ritualer og højtider er en stor del af danskernes identitet og tankegang, men at mange ofte overser, hvor dybt det er indlejret.

”Det er svært at regne denne baggrund ud af det danske system og ud af Danmark og danskerne. Vi har bygget på kristen grund i mere end 1000 år siden Harald Blåtands omvendelse, og i 2017 er det 500 år siden, Luther slog sine teser op. Man kan ikke forestille sig Danmark uden kristendommen,” siger dronning Margrethe.

Hun kalder Reformationen for et skifte, som fik stor betydning for Danmark og danskernes måde at opfatte Gud og verden på.

”Det er rødderne til det moderne Danmark,” lyder det fra Dronningen.

At Danmarks dronning i et kapitel i bogen fortæller om sin egen teologiske og trosmæssige rejse samt fastslår kristendommens indflydelse på danskerne som folk, vil ifølge dens forfatter Thomas Larsen formentlig afføde en del debat.

”Noget af det nye i bogen er, at hun gør kraftigt opmærksom på, at dem, der er kommet hertil uden den historiske ballast og en religion forankret i islam, gør klogt i at tage bestik af, hvilket land de er kommet til. Og det hænger nok sammen med, at hun hen over årene faktisk har flyttet vægten lidt i spørgsmålet om indvandring og integration,” siger Thomas Larsen og tilføjer:

”Det er vigtigt at forstå, at Dronningen af hele sit hjerte ønsker, at folk udefra, der kommer hertil, behandles ordentligt, og at danskerne skal hjælpe dem godt på vej.”

Historiker Jes Fabricius Møller, Københavns Universitet, mener, at det vil være en misforståelse, hvis dronning Margrethes udtalelser opfattes som en del af den hjemlige antimuslimske debat.

”Dronningen definerer sig selv som kristen, fordi hun er kirkegænger og ved noget om kristendommen. Hun repræsenterer et kristent synspunkt med en meget høj grad af integritet og troværdighed. Man kan kritisere Dronningen for ikke at omfavne alle, men hun definerer sit eget standpunkt positivt, hvad mange deltagere i den offentlige debat om religion ikke gør,” siger Jes Fabricius Møller.

Han kalder dronning Margrethe for ”folkekirkens bedste ambassadør” på grund af hendes forankring i den danske folkekirke og den evangelisk-lutherske bekendelse, som kongen ifølge Grundloven skal tilhøre.

”Dronningen definerer grundlæggende Danmark som et kristent land med traditionen som argument. På den måde opfylder hun sin konstitutionelle forpligtelse. Men samtidig underbetoner hun den udfordring, at andelen af danskere, der står uden for folkekirken, er meget større end for 45 år siden, da hun blev dronning.”

Biskop emeritus Kjeld Holm betegner den dronning, der taler om tro og kristendom i bogen ”De dybeste rødder”, som et alvors- og pligtmenneske med en dyb eksistentiel holdning, der også omfatter det arbejde, hun har. Og med en lydhørhed over for kristendommen som en mulig forankring af ens livsskæbne.

”For mig betyder det noget, når andre vikler sig ud af den overfladiskhed, der præger vores tid. Set i det lys er Dronningen dybdeborende i sine holdninger og den måde, hun forvalter sit embede på. Det, tror jeg, betyder mere for danskerne end bekendelsesmæssige ytringer. Og for folkekirken har hun en enestående betydning. Det, at hun møder op til bispevielser og andre ting, er et klap på skulderen,” siger Kjeld Holm.

Han er også begejstret for dronning Margrethes store historiske viden og fabelagtigt gode hukommelse, som kommer til udtryk i bogen om danskernes rødder.

”Dronningen formidler en folkelig erindring på vores allesammens vegne.”