Dronningen får besøg af cyklende ministre

De Radikale ankom til dronningen på cykel og i elbil for at markere regeringens grønne linje

Det Radikale venstres nye ministre ankommer til Amalienborg på cykler mandag d.3.oktober 2011, hvor de skal til dronningerunde. I spidsen ses ny økonomi- og indenrigsminister, Margrethe Vestager, derefter Morten Østergaard, ny videnskabsminister og sidst
Det Radikale venstres nye ministre ankommer til Amalienborg på cykler mandag d.3.oktober 2011, hvor de skal til dronningerunde. I spidsen ses ny økonomi- og indenrigsminister, Margrethe Vestager, derefter Morten Østergaard, ny videnskabsminister og sidst Foto: Keld Navntoft

Det foregik på cykel, da fem af de seks radikale ministre ankom til Amalienborg for at præsentere sig for dronning Margrethe. Det skete for at markere den nye regerings grønne linje.

Også den sjette Radikale minister - Christian Friis Bach - valgte at ankomme miljørigtigt: I sin ellert.

Ud over det grønne budskab, så var det sikkert også en logistisk hjælp, da antallet af ministerbiler stiger fra 18 under den forrige regering til 23 under Helle Thorning-Schmidt.

Cykelturen fra Christiansborg til Amalienborg er tilsyneladende hurtige end i bil, da cyklisterne ankom flere minutter før ministerbilerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Her var det med den kommende europaminister Nicolai Wammen den sidste, der kørte ind ad porten til dronningen.

Både biler, ellert og cykler blev mødt af flag og klapsalver fra de mange fremmødte danskere på Amalienborg Slotsplads, der mandag formiddag overværer præsentationen af det nye ministerhold.

I alt er der 14 mænd og ni kvinder blandt de nye ministre. Den yngste minister er SF's skatteminister Thor Möger Pedersen, der er 26 år.

Den ældste minister er også fra SF - det er Villy Søvndal, som er nyudnævnt udenrigsminister, og 59 år.

I løbet af mandagen skal de nye ministre overtage ministerposterne fra deres forgængere ved forskellige overdragelsesceremonier.

Senere mandag vil det officielle regeringsgrundlag også blive præsenteret.