”Jeg kniber næsten en tåre. Det er lidt svært at beskrive følelsen, men det er i hvert fald en herlig fornemmelse.”
Sådan lyder det fra Kay von Eitzen, der er formand for Flensborg Yacht Club, den danske sejlklub i fjordbyen lige syd for grænsen. Han har organiseret velkomsten for dronning Margrethe, der tirsdag ankom til Flensborg Havn i Kongeskibet ”Dannebrog”. Hun blev budt velkommen af godt 40 sejlbåde fra samtlige sejlklubber i den nordtyske havneby. Besøget viser, at byen og grænselandet stadig har et særligt dansk præg, mener Kay von Eitzen.
”Hun viser, at vi hører med til fællesskabet i Danmark, og at vi er en del af det danske folk. Vi holder fast i dansk kultur og sprog, og det giver hun et kæmpe skulderklap ved det her fire dage lange besøg, hvor hun er rundt for at møde mindretallet. Det kan ikke være mere fornemt,” siger han.
Netop skulderklappet og Dronningens påmindelse om, at det danske mindretal i Tyskland stadig er en del af Danmark, skal ses som afgørende for, at besøget i Sydslesvig kommer året før 100-året for Genforeningen i 1920. Dermed sikres en opmærksomhed, der kan være sværere at skabe i 2020.
”Det er godt set, at Hendes Majestæt kommer allerede nu og ikke midt i al genforeningsglæden nord for grænsen næste år. For dermed får vi maksimal opmærksomhed,” skriver chefredaktør Jørgen Møllekær i en leder i det danske mindretals avis.
Han har også interviewet dronning Margrethe op til besøget, hvori regenten blandt andet udtaler, at ”2020 er en glimrende mulighed for at få fat i hele den side af vores historie i det øvrige Danmark langt fra Sønderjylland og grænsen”, og at ”danskerne slutter ikke ved grænsen”. Alligevel mener lektor ved Københavns Universitet og historiker Sebastian Olden-Jørgensen, at man med besøget i år netop undgår, at det bliver en ren og skær politisk gerning, som det i 2020 meget vel kunne være blevet.
”Ved at lægge besøget året før selve den store genforeningsbegivenhed til næste år undgår man igen, at det bliver for politisk. At besøget samtidig bliver en del af Dronningens årlige sommertogt gør, at det forekommer naturligt og som ’business as usual’,” siger han til magasinet Grænsen, som Grænseforeningen udgiver.
Han forklarer også, at den historiske kontekst er værd at huske.
”Først med København-Bonn-erklæringerne i 1955, længe efter Genforeningen i 1920, var det politiske klima til at navigere i for Kongehuset. At dronning Margrethes besøg så først kom i 1978 viser, hvor følsomt det nationale spørgsmål har været,” siger Sebastian Olden-Jørgensen til Grænsen, der henviser til dronning Margrethe og prins Henriks officielle besøg for 39 år siden og de aftaler, som Danmark og Tyskland indgik i 1955 for at sikre mindretallenes rettigheder nord og syd for grænsen.
Forholdet mellem Danmark og mindretallet har også været følsomt i senere tid, hvis man spørger Søren Jakobsen, der er forfatter og kongehusekspert. Særligt da prins Joachim i 2014 flyttede til København, lød der et stort mindretalssuk.
”Det efterlod en dyb skuffelse, da prins Joachim forlod Sønderjylland, og det skal man også huske på, når vi taler om det besøg, der står på i denne uge. Det er en måde at vise, at man fra Kongehusets side stadig er bevidst om mindretallets selvopfattelse som en del af det danske folk,” siger han og uddyber:
”Regentparret havde jo i mange år en sommerresidens i Gråsten, men nu ønsker hun at markere samhørigheden med det danske mindretal i Tyskland ved selv at tage på en rundtur. Det er et historisk besøg.”
Selvom besøget i år kan virke mindre stift end under det formelle genforeningsjubilæum, regner Søren Jakobsen stadig med et storslået besøg i juli 2020, hvor 100-året for Genforeningen bliver fejret.
”Jeg er helt sikker på, at besøget i år ikke dæmper næste års festivitas. Jeg forventer også, Hendes Majestæt kommer i 2020, fordi hun ønsker at markere forbindelsen til mindretallet. Sommerbesøget nu skal opfattes som en optakt.”