Dronningen: Vi kan trygt overlade grænsen til de unge generationer

Et år forsinket blev 100-året for Genforeningen i går markeret med festgudstjeneste i Haderslev Domkirke og royalt besøg flere steder i Sønderjylland. Første stop var Frederikshøj, hvor Christian X i 1920 på sin hvide hest red ind i det genvundne land

I alt fire kommuner var involverede i fejringen af 100-året for genforeningen: Kolding, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg. Her er Dronningen nået til Sønderborg Kommune, hvor genforeningsfesten blev indledt med en kort ceremoni på Dybbøl Banke.
I alt fire kommuner var involverede i fejringen af 100-året for genforeningen: Kolding, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg. Her er Dronningen nået til Sønderborg Kommune, hvor genforeningsfesten blev indledt med en kort ceremoni på Dybbøl Banke. . Foto: Patricio Soto.

Den helt store genforeningsfest skulle have fundet sted sidste år. Da var det præcis 100 år siden, at Sønderjylland igen blev en del af Danmark, og Chris-tian X markerede begivenheden ved at ride over den gamle grænse lidt nord for Christiansfeld på den legendariske hvide hest. Men som så meget andet blev også denne fest aflyst på grund af corona, og først i går, søndag den 13. juni 2021, kunne Christian X’s barnebarn, oldebarn og tipoldebarn være med til at fejre den historiske begivenhed. I en hestetrukket karet, selvfølgelig med hvide heste, gentog dronning Margrethe, kronprins Frederik og prins Christian turen over den grænse ved Frederikshøj, der havde adskilt Sønderjylland fra resten af Danmark i perioden fra 1864 til 1920. I øvrigt i den samme karet, som dronning Alexandrine samt prinsesserne Thyra og Dagmar dengang kørte i bag Christian X’s hvide hest.

I sine dagbøger fra det historiske øjeblik skrev kongen dengang: ”... i det øjeblik, jeg var kommet igennem den, fik jublen en ganske ny klang, så jeg var ikke i tvivl om, at jeg nu havde passeret grænsen ... Så overvældende var denne modtagelse, at jeg følte mig dybt grebet ... Lykkelige os, der oplevede en sådan dag, som slægten håbede før os.”

Og det var netop disse dagbøger, Dronningen refererede til i sin meget personlige tale ved den gamle grænse.

”Da min farfar, Christian X, red ind i det genvundne land, var det en skelsættende begivenhed, også for ham personligt. Jeg kæmpede faktisk med at holde tårerne tilbage, da jeg læste, hvad han havde skrevet i sine dagbøger om den dag,” sagde Dronningen i sin tale ved Frederikshøj, som var første stop på en lang dag med royalt besøg og festligheder flere steder i Sønderjylland. Dronningen måtte på grund af den friske sommervind holde godt fast på sin hvide hat med den ene hånd, mens hun holdt en meget personlig tale til de 150 gæster, der fulgte begivenheden fra opsatte tribuner, og resten af landet kunne følge med via DR’s ogTV 2’s livesending fra dagen. Og hun fortalte blandt andet, at netop Genforeningsfesten var en af de begivenheder, hun havde glædet sig allermest til at fejre sidste år, og som hun derfor var særligt ked af måtte aflyses. I sin tale kom hun ind på, at genforeningen selvfølgelig skete på en kedelig baggrund, krig og tabte menneskeliv, og at den nye grænsedragning i 1920 jo heller ikke kun bragte glæde alle steder, selvom den skete via fredelige midler, ”og først i min fars tid begyndte forholdene i grænselandet at ændre sig. Det krævede en daglig mangeårig indsats og vilje til at bygge op igen, til at bygge bro. Grænsen er der også i dag. Dog ikke som en begrænsning – men for at kunne skelne mellem ude og hjemme,” sagde Dronningen, der understregede, at hun derfor trygt overlader grænsen til de unge generationer, ”for de har viljen til at bygge videre på det gode. Og i dag kan vi nu derfor se både historien og hinanden i øjnene.”

Christina Gulddahl Poulsen var en af de lokale syd- og sønderjyder, der havde fået billet til at overvære festlighederne ved Frederikshøj.

Kolding Kommune havde udloddet et begrænset antal adgangskort, og Christina Gulddahl Poulsen havde været så heldig at få fat i to, så hun kunne tage sit 11-årige barnebarn med til festen.

”Jeg tror ikke, at Genforeningen er noget, børnene hører så meget om i skolen, så derfor ville jeg gerne have Nicoline med i dag. Jeg synes, det er vigtigt , at vi kender til vores fælles historie,” sagde Christina Gulddahl Poulsen.

”Næh, jeg vidste faktisk ikke rigtig noget om det. Men jeg synes, det har været sjovt at være med til i dag,” lød det fra Nicoline Gulddahl Madsen, der blev ekstra glad, da prins Christian vinkede til hende fra kareten.

Efter karetturen ved Frederikshøj, hvor der også blev indviet en nyfortolkning af den historiske æresport ind til det genvundne land og en bronzestatue, kørte Dronningen, kronprinsen og prinsen videre til Haderslev Domkirke, hvor de deltog i en dansk-tysk festgudstjeneste. Her deltog blandt andre også Tysklands forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier og statsminister Mette Frederiksen (S).

I sin prædiken kom også biskop Marianne Christiansen ind på det særlige, gode samarbejde og fællesskab, der i dag findes på tværs af den grænsedragning, der blev foretaget for 101 år siden. For sådan har det ikke altid været. Og mens ordet for dagen i mange danskeres bevidsthed, er ”genforening”, så har andre mere neutralt kaldt det for ”grænsedragning”, og andre nærmere set begivenheden som ”Slesvigs deling”.

”Hvem skulle dengang have troet, at Christian X’s barnebarn, oldebarn og tipoldebarn i dag skulle sidde sammen med Tysklands forbundspræsident i fællesskab og venskab her i Vor Frue Kirkes høje lyse festsal? Hvem havde turdet håbe på, at det splittede og af krige dybt sårede grænseland med tiden skulle heles til at blive et forbillede på forsoning og fred?” lød det blandt andet fra biskoppen, der derfor også kunne knytte en forbindelse til salmen ”I al sin glans nu stråler solen”, hvor det blandt andet lyder: ”Forsamles alle tungemål i takkesangens offerskål.”

”Med tiden blev mindretallene ikke bare tålte, men anerkendte og påskønnede stemmer, der tilsammen danner grænselandets fuglekor af dansk, tysk, plattysk, sønderjysk, frisisk og med plads til endnu flere,” sagde Marianne Christiansen, der sluttede sin prædiken med et håb: ”For tænk, hvis vi kan leve vores liv som mennesker, der er på vej til fest sammen. For det er festen.”

Folketingsmedlem for Venstre og tidligere minister Eva Kjer-Hansen var en af de mange fra det mere officielle Danmark, der også deltog i søndagens genforeningsfest i det sønderjyske.

”Jeg er jo en del af den her historie som sønderjyde og har også været gift med en mand fra det tyske mindretal, så jeg har fået det her særlige udsyn, som livet i grænselandet giver en. Men jeg mener, det er virkelig vigtigt, at vi markerer en dag som denne og på den måde også gør historien om vores landsdel endnu mere kendt. For det er jo en historie, der er værd at lære noget af, et eksempel om fællesskab og sammenhold på tværs af landegrænser, som er værd at følge,” sagde Eva Kjer-Hansen og pegede på, hvordan den historiske grænsedragning, der i begyndelsen førte til konflikter og sammenstød, i 2019 blev nomineret til Unescos immaterielle kulturarv som model for fredelig sameksistens.

”Vi har lært at bruge hinanden og hinandens faciliteter på tværs af landegrænsen. Og i virkeligheden lever vi i grænselandet i dag nærmest som om, den ikke findes,”sagde Eva Kjer-Hansen, der derfor også oplevede, at coronapandemien pludselig gjorde grænsen anderledes markant og synlig.

”Coronaen rev på en måde tæppet væk under alt det, vi har bygget op over årtier i grænselandet. Og det var på en måde en påmindelse om, at man på et splitsekund, kan miste det, der har taget generationer at skabe. Også derfor skal vi mindes historien og huske at værdsætte den særlige sameksistens, vi har i grænselandet i dag, og som blandt andet giver sig udslag i, at det danske og det tyske mindretal følges ad, når mindretallene mødes i Europa,” sagde Eva Kjer-Hansen.

Efter festgudstjenesten i Haderslev Domkirke skulle Dronningen besøge Folkehjemmet i Aabenraa, deltage i en ceremoni ved Kongeskansen på Dybbøl Banke, besøge Deutsches Museum i Sønderborg og til slut overvære et stort show på Alsion i Sønderborg, hvor blandt andre Sønderjysk Pigekor og en strygekvartet fra Sønderjyllands Symfoniorkester optrådte.

Et langt program på en enkelt dag, især for Dronningen, men måske også for unge prins Christian, der for første gang deltog aktivt i en så officiel begivenhed, der dog for ham sluttede i Haderslev. Men måske kan det hjælpe ham lidt at tænke på, at hans navnebror, hans tipoldefar Christian X tilbage i 1920 var på næsten en hel uges rundrejse i det genvundne Sønderjylland.

Da Christian X red ind i det genvundne Sønderjylland, tog han en lille pige op til sig på hesten. Billedet af blomsterpigen, Johanne Herlak, er nærmest blevet et symbol på hele genforeningen, og ved gårsdagens festligheder var det derfor også blomsterpigens datter, 82-årige Eli Fredskilde, der overrakte blomster til Dronningen.
Da Christian X red ind i det genvundne Sønderjylland, tog han en lille pige op til sig på hesten. Billedet af blomsterpigen, Johanne Herlak, er nærmest blevet et symbol på hele genforeningen, og ved gårsdagens festligheder var det derfor også blomsterpigens datter, 82-årige Eli Fredskilde, der overrakte blomster til Dronningen. Foto: Frank Cilius / Ritzau Scanpix