Nutidens 14-24-årige, som blandt kendere går under betegnelsen ”Generation Z”, er en generation fuld af paradokser. På den ene side er de unge uhyre optaget af at gøre en positiv forskel i verden, at jagte mening frem for profit og af ikke kun at tænke, men også handle i forhold til problemerne. Men på et andet plan er det, der for alvor optager dem, ikke et større fællesskab, men deres eget individuelle selvrealiseringsprojekt.
Sådan lyder generations-diagnosen fra Tanja Hall, teolog, antropolog og medforfatter til bogen ”Generation Z – ud af en neondrøm”, som netop analyserer, hvad der kendetegner denne aldersgruppe. Og hun mener, at dronning Margrethe i sin nytårstale på meget fin vis fik sat ord på, hvad ældre og yngre kan gøre for at række over paradokser og generationskløfter og nå hinanden.
”På den ene side er det berettiget, når Dronningen giver udtryk for, at det for den gamle generation er værd at lytte til de unge i for eksempel klimaspørgsmål. På den anden side virker det også på sin plads, når hun henvender sig direkte til børnene og kommer med en moralsk opsang,” siger Tanja Hall.
Hun hæfter sig ved, at Dronningen tydeligvis er på udebane, når hun taler om at facetime, om at være online og om at befinde sig i cyberspace. Til gengæld rammer hun plet i forhold til aktuelle problemer blandt unge som hævnporno og netmobning, når hun direkte henvendt til børnene siger: ”Det vigtige er ikke, hvordan du ser ud, eller hvad du har opnået. Men hvem du er, og hvordan du er over for andre – dine venner og kammerater. Hvis man har så travlt med at opnå det bedste for sig selv hele tiden, kan man slet ikke se, hvordan andre har det.”
Tanja Hall gør opmærksom på, at de forskelle, som viser sig mellem generationerne, er svære at sætte ind på en klassisk højre-venstre-skala. Markant flere unge end ældre vælger at lade være med at spise kød af hensyn til klimaet, og 41 procent er engageret i frivilligt arbejde. Samtidig er generationen præget af en ”enhver er sin egen lykkes smed”-filosofi, som får den til at fremstå borgerlig i nogle målinger. Og hvis det er et ideal for en ungdomsgeneration at gøre oprør mod forældrene, falder ”Generation Z” helt igennem.
”Det er en meget handlingsorienteret generation. Hvor tidligere generationer, der ville forandre verden, måske meldte sig ind i et venstreorienteret parti eller i Greenpeace, foretrækker denne generation socialt iværksætteri, og rockstjernen for de unge er ikke en politisk skikkelse, men erhvervsmanden og skaberen af virksomheden Tesla, Elon Musk,” forklarer Tanja Hall.
Vincent F. Hendricks, professor i formel filosofi ved Københavns Universitet og forfatter til blandt andet bogen ”Hvordan bliver vi digitalt dannede?”, sammen med Camilla Mehlsen, hører i Dronningens nytårstale nogle ”meget prægnante budskaber” i forhold til netop den dagsorden, der handler om at opføre sig ordentligt i det digitale univers.
”Majestæten tager klassiske dannelsesdyder som nærvær, empati og tillid og sætter dem ind i kontekst med de digitale og globale udfordringer, vi står over for lige nu. Og hun udpeger med rette næste generation som nogle, vi andre kan lære af. For det er dem, der får problemerne med for eksempel klimaet lige i nakken, hvis vi ikke får taget hånd om dem,” siger Vincent F. Hendricks, som dog samtidig udleder af talen, at ungdommen først for alvor kan lære den ældre generation noget om omtanke og handling, hvis de kan lade være med at bekymre sig for meget om, hvordan de selv tager sig ud, og hvad andre synes om dem.
”Jeg synes, hun lykkes imponerende godt med at indtage nogle relativt belærende positioner om ordentlighed og ansvarlighed uden at blive for fingerpegende,” siger han.
Christian Roar Pedersen, debattør og sognepræst i Hals og Hou Kirker, mener, at det er kombinationen af den 78-årige dronnings livserfaring og et sæt ”kernekristne værdier” om at opføre sig ordentligt og ikke fortabe sig i det ydre, der bærer belæringen.
”Livserfaringen spiller ind, når hun kan nå frem til, at det sjældent er taljemålet, der er afgørende for, om mennesker er glade for livet. Det er også livserfaringen, der kan fortælle os, at verden ikke går under, fordi der opstår et problem,” siger Christian Roar Pedersen, der personligt er skeptisk over for, hvor meget de unge kan lære de ældre om ikke at ”blive hængende i gamle vaner”, men håndtere fremtidens udfordringer.
”Det ligger til ungdommen at tage dommedag på sig. Engang var det atomtruslen, som samlede ungdommen i fredsbevægelsen. Nu er det klimaet, der er den sidste nye dommedagsprofeti. Men det er tvivlsomt, om problemerne kan løses ved, at folk individuelt bliver veganere og kører i elbiler. Det er for mig at se en egocentreret kultur, der tror, den kan redde verden på denne måde. Vi kan ikke hver især frelse os selv. Det er nødt til at ske på makroniveau,” siger han.