DR's formand: Vi har lidt af berøringsangst over for tro

Bestyrelsesformanden for Danmarks Radio, Michael Christiansen, ser gerne flere programmer, der dækker troen på troens egne præmisser

”Det er rigtigt, at DR har haft en form for berøringsangst over for trosstoffet, men jeg synes nu ikke, at det er så slemt, som det har været," siger forfatter og sognepræst Poul Joachim Stender.
”Det er rigtigt, at DR har haft en form for berøringsangst over for trosstoffet, men jeg synes nu ikke, at det er så slemt, som det har været," siger forfatter og sognepræst Poul Joachim Stender.

DR har været for bange for at lade folk fortælle om deres tro.

Det mener i hvert fald DR's bestyrelsesformand Michael Christiansen, der for nylig blev genudpeget for de næste fire år.

”Lige nu taler man mest om, at religion kan være farlig, men man kunne også beskæftige sig med ganske almindelige troende mennesker og spørge, hvad troen betyder for dem,” siger han og fortsætter:

”Jeg synes, at DR producerer meget på dette område, men vi må efter min opfattelse godt gøre endnu mere. Man skal ikke være så angst for at bevæge sig ind på et område, der har en metafysisk karakter, som man ikke kun kan behandle med sin danske fornuft eller ironi. For hvad enten det handler om den kristne tro eller andres tro, findes der faktisk nogle områder, hvor man ikke kan klare sig med sit intellekt eller sit videnskabssyn. Og dér tror jeg, at der har været en slags angst her og andre steder for at gå ind i de trosmæssige områder, der kan virke mystiske for nogle mennesker,” siger han og tilføjer:

”Og ja, jeg har den private opfattelse, at man skal vandre mere direkte ind i det felt. Man behøver ikke begynde hvert eneste program om, hvorfor buddhister er buddhister med at redegøre for alle de historiske konflikter med muslimer og så videre. Man kan også lave programmer, der bare lader folk fortælle om deres tro, og hvordan de udøver den. Og ja, det har der nok været en vis berøringsangst for her i DR.”

Samtidig kalder han det for ”noget vrøvl”, når DR-medarbejdere undertiden er blevet kritiseret for selv at have en tro og samtidig dække tros-området.

”Selvfølgelig kan man dække trosstof, hvis man er troende. Det manglede da bare. Og jeg har heller ikke noget problem med, at man dækker trosstoffet på troens præmisser. Man skal turde gå ind i troens rum som journalist, men det er mange desværre angste for, fordi det er så meget nemmere at forklare religionshistorie end at forklare tro. Og så er det nemmere at forsvinde ind i religionshistorien eller religionskonflikterne i stedet for at gå ind i selve troen. Det har ikke noget stort publikum i dag, men det kunne det måske få,” siger han.

Peter Duelund, lektor ved Institut for Kunst og Kultur-videnskab på Københavns Universitet, bakker Michael Christiansen op:

”Jeg synes, at han har helt ret - både hvad angår berøringsangsten over for trosstoffet og behovet for at dække troen mere på troens præmisser. Der er en tendens i tiden til en form for sekulær fundamentalisme, der afskyr enhver form for tro og forsøger at bekæmpe dens ret til en plads i samfundet. Selv er jeg agnostiker. Men tro er en menneskeret. Og historien har også vist, at kunst ikke kan erstatte religion. Derfor skal tro også dækkes på en måde, der viser, at det er legitimt at tro.”

For nyligt ansatte DR Bibelselskabets generaldirektør Morten Thomsen Højsgaard til at styrke DR's dækning af tro og historie. Og formandens trosvenlige toner glæder forfatter og sognepræst Poul Joachim Stender:

”Det er rigtigt, at DR har haft en form for berøringsangst over for trosstoffet, men jeg synes nu ikke, at det er så slemt, som det har været. Jeg begyndte med at være præst i 1980'erne, hvor der var en religionsforskrækkelse i befolkningen. Nu optager troen folk meget mere. Derfor behøver DR slet ikke at holde sig tilbage,” siger han.