Hvordan skaffer jeg en bankkonto? Sådan lyder det enkle spørgsmål fra den unge rumænske mand i slutningen af 20erne, da han sætter sig ved bordet i Kirkens Korshærs rådgivning Kompasset i et nyrenoveret kælderlokale i København. Kælderen med de hvidmalede vægge, noble genbrugsmøbler og grå klinkegulve rummer computere og en stor tavle med jobopslag fra frugtplantager, bladdistribution og flere rengørings-firmaer.
Den slanke og høje unge mand med de lidt triste øjne og et markeret ansigt er velsoigneret og klædt i nydelige cowboybukser og sportsjakke. Han har boet i Italien i mange år. På grund af arbejdsløshed besluttede han i foråret at forlade det kriseramte land, og nu er det lykkedes at finde et vikarjob og en adresse. Men den manglende bankkonto betyder, at han ikke kan få lønnen udbetalt. Rumæneren viser den frivillige rådgiver sin ansættelseskontrakt og dokumentationen på sin adresse, der er samlet i en A4-mappe. Bag stolen ligger en mellemstor, sort rygsæk. Den indeholder alle hans ejendele.
LÆS OGSÅ: Hjemløse udlændinge ind i finanslovsforhandlinger
Inden der er gået 10 minutter, er han på vej hen til en bank med en af Kompassets frivillige. Rumæneren er en af de 20 udlændinge, der denne formiddag søger hjælp i rådgivningen.
Siden Kirkens Korshær åbnede Kompasset i januar i år, har godt 320 udenlandske migranter søgt hjælp. 92 procent er mænd, og næsten en fjerdedel kommer fra Rumænien, mens en anden fjerdedel er vestafrikanere fra lande som Ghana og Nigeria, der er kommet til Danmark via andre EU-lande. Krisen i Sydeuropa betyder desuden, at 15 procent af brugerne er spaniere og italienere, og på det seneste er der også kommet flere bulgarere til.
Nationaliteterne skifter hele tiden. I foråret havde vi mange afrikanere, men i øjeblikket kommer de fleste brugere fra Central- og Østeuropa, forklarer Maj Kastanje, der er fastansat rådgiver i Kompasset.
Hun henviser til, at Kompasset i løbet af sommeren har hjulpet en del af de vestafrikanske migranter med at bestille flybilletter via computer, så de enten kunne rejse tilbage til det sydeuropæiske land, de kom fra, eller tilbage til Afrika.
6 ud af 10 brugere er EU-borgere, der har ret til seks måneders ophold i Danmark, mens en tredjedel kommer fra lande uden for Europa. Resten har typisk opholdstilladelse i andre EU-lande som Spanien og Italien.
I begyndelsen troede vi, at nogle af brugerne ville efterlyse flere sociale tiltag og bruge stedet som en slags varmestue. Men næsten alle søger en meget konkret rådgivning om jobsøgning, og hvordan man kan få bankkonto og cpr-nummer i Danmark, forklarer Maj Kastanje.
Ifølge hende virker hovedparten af dem, der søger hjælp, velfungerende og går målrettet efter at finde arbejde.
Men man skal ikke tage fejl. Nogle af de udenlandske migranter er i krise her i Danmark, fordi de måske for første gang nogensinde oplever at være hjemløse.
En høj, italiensk mand kommer ind. Han smiler og fortæller på engelsk, at hans situation er væsentligt bedre, end da han sidst besøgte Kompasset. Nu er det lykkedes at få et weekendjob på et hotel. Desuden har han nu en adresse. Det er de indledende skridt på vejen til det eftertragtede gule sygesikringsbevis, som han først kan få, når han har job, betaler skat, har et særligt EU-registreringsbevis og en fast personlig adresse.
Mange er fanget i en Catch-22 situation, forklarer lederen af Kompasset, Susannah Sønderlund.
De oplever, at arbejdsgivere siger nej til at ansætte dem, fordi de ikke har cpr-nummer, bankkonto og ikke er registreret hos skattevæsnet. Men samtidig er en arbejdskontrakt selve forudsætningen for, at de kan få den officielle registrering i orden.
Vores oplevelse er, at de arbejdssøgende migranter i mange tilfælde får for lidt hjælp af det offentlige system. Som reglerne er, har en EU-borger ret til at søge arbejde og få rådgivning på arbejdsformidlingen på samme måde som en dansker. Derfor burde mange af vores brugere kunne få hjælp i jobcentret, lyder det fra Susannah Sønderlund.
To mænd i 20erne klædt i cowboybukser og hættetrøjer træder ind af døren. De har fået arbejde, men mangler nu et sted at bo.
En mulighed er den liste af billige hoteller, der hænger på opslagstavlen. Her er betalingen typisk 3000 kroner pr. måned for en seng på en flersengsstue. Andre lejer en seng i en delelejlighed.
Udover jobsøgningen er det store problem at finde en bolig. For mange er det at leje sig ind på et privat værelse meget vanskeligt, fortæller Susannah Sønderlund.
De herberger, der er støttet af den danske stat, kan ikke bruges af de hjemløse udlændinge. Den eneste mulighed er Kirkens Korshærs natcafé i Stengade samt Nødherberget for kvinder i Valdemarsgade. Ifølge Susannah Sønderlund udspiller der sig hver aften en hård kamp om de godt 35 pladser i Stengade, og det barske miljø betyder, at Kompasset hellere vil uddele soveposer til de hjemløse end at henvise dem til herberget.
Ved et af bordene sidder en spansktalende mand i midten af 40erne. Også han søger med lys og lygte efter et job. Han vender muligheden for at få et hygiejnekursus med den frivillige rådgiver, for kurset kan give ham bedre chancer i hotel- og restaurationsbranchen. Det aftales, at han kan komme tilbage i løbet af et par dage.
Da frokosten nærmer sig, kommer den unge rumænske mand og en af de frivillige ind af døren. En bustur med den frivillige og et besøg i to banker lidt uden for centrum har givet resultat.
I løbet af et par dage får den unge mand en bankkonto, så han kan få udbetalt sin løn.