Frikadelle-dansker, spelt-mor eller halal-hippie.
Madvaner præger kæle- og øgenavnene for grupper i den danske befolkning. Men om de 10 nye kostråd, som fødevareminister Karen Hækkerup (S) i går præsenterede, kaster yderligere navne af sig, skal endnu være usagt. Sikkert er det dog, at mad i går endnu engang satte dagsordenen.
De 10 kostråd er en udbygning af de otte råd, som blev præsenteret i 2005. Blandt de nye er fokus på at indtage mindre salt og mættet fedt samt at spise mere fuldkorn, og ifølge Karen Hækkerup skal rådene være en brugbar guide for forbrugerne, der skal være let at falde tilbage på.
LÆS OGSÅ: Her er de nye kostråd til danskerne
Og rådene kan bruges af de fleste, mener Lotte Holm, professor i fødevaresociologi ved Københavns Universitet.
Du kan både lave moderne, udenlandsk inspireret mad og traditionel dansk mad og stadig overholde kostrådene. Min fornemmelse er, at mange er optaget af at spise sundt, så mange vil også være interesseret i, hvad anbefalingerne siger.
De nye kostråd kommer i kølvandet på flere års intenst fokus på madvaner og sundhed, som vi i stigende grad skaber en identitet ud fra, mener Lotte Holm. Men hele mad-identitetsræset er ved at kamme over, synes Ghita Parry, formand i Kost og Ernæringsforbundet, som har været med til at udarbejde kostrådene.
Vi oplever jo en enorm bølge, der handler om det her. Forleden var der intet mindre end fem madprogrammer på samme tid i tv, og så kan jeg ikke lade være med at tænke, om vi er begyndt at kede os og derfor griber fat i maden som det eneste fællesskabsskabende.
Ghita Parry håber, at kostrådene kan få ganske almindelige familier til at samles om at lave mad sammen, at forældre kan lære deres børn om sunde madvaner, og at den til tider opblæste madkultur kan nedtones.
LÆS OGSÅ: Sundheden i vores mad
Jeg bliver nødt til at sige, at jeg ikke forstår, hvorfor den lidenskab, man kan lægge i at være sammen med andre mennesker, kun kan komme frem, når der er mad på bordet. Hvorfor kan vi ikke være sammen, lege og tage på tur, uden at der skal være mad indover?, siger hun.
Men er den danske befolkning nu også så optaget af sund mad? Jørn Duus, foredragsholder, tidligere reklamedirektør og kendt fra DRs Kender du typen?, vurderer, at maksimalt 15 procent af befolkningen går op i kostrådene. Han kan ikke dokumentere den lave procentsats, men siger:
Medierne har defineret, at mad og livsstil fylder meget for folk. En mindre gruppe lever og spiser i dag med hjernen, men hvis vi ser på forbruget af fødevarer, vil vi se, at flertallet ikke lever efter kostrådene.
Vi har altid skabt en form for identitet med vores madvaner, forklarer Jørn Duus, for det handler om at skille sig positivt ud. Kostrådene skiller sig også ud, men det er problematisk, mener han.
Jeg er en ældre mand, og de sidste 40 år er der altså kommet kostråd, som stritter i alle mulige retninger. Så må vi i morgen gerne drikke rødvin, men i overmorgen ikke spise kartofler. Der kommer for mange råd, og medierne slår folks interesse ihjel ved at skrive og snakke så meget om det.