Man bliver mere stresset af at være syg end at gå på arbejde

Ny undersøgelse blandt 32.000 danskere punkterer myten om, at arbejdslivet er den vigtigste forklaring på stress. Ifølge forsker er sygdom og manglende social støtte de væsentligste forklaringer

Den seneste opgørelse fra 2017 viser, at 29 procent af kvinderne og 21 procent af mændene ofte føler sig stressede
Den seneste opgørelse fra 2017 viser, at 29 procent af kvinderne og 21 procent af mændene ofte føler sig stressede Foto: Kat J/Unsplash

Det er ikke et opskruet tempo på jobbet, der er den største udløser af stress, men derimod sygdom. Den tendens gælder for mænd og kvinder, unge og ældre og akademikere og ufaglærte.

Det er en af konklusionerne i en af de hidtil største danske undersøgelser af årsagerne til stress, der bygger på spørgeskema-svar fra 32.000 borgere i Region Midtjylland.

Undersøgelsen afdækker niveauet af stress efter 10 videnskabeligt anerkendte spørgsmål, der måler befolkningens selvoplevede stressniveau.

Længerevarende stress kan medføre øget risiko for at udvikle blandt andet hjerte-karsygdomme og depression, og ifølge Statens Institut for Folkesundhed er antallet af stressramte danskere vokset de seneste årtier. Den seneste opgørelse fra 2017 viser, at 29 procent af kvinderne og 21 procent af mændene ofte føler sig stressede.

”I befolkningen som helhed er sygdom den vigtigste kilde til oplevelse af stress, og derefter følger mangel på social støtte. Måler vi isoleret blandt dem, der er i arbejde, er jobbet den vigtigste faktor, men sygdom spiller også en stor rolle for den gruppe,” forklarer en af forskerne bag undersøgelsen, seniorforsker Finn Breinholt Larsen fra forsknings- og konsulenthuset Defactum under Region Midtjylland.

Undersøgelsen definerer stress som en langvarig belastning, hvor kravene overstiger den enkeltes ressourcer, og ifølge Finn Breinholt Larsen er sygdom en belastning på flere måder.

”Der er de direkte virkninger som for eksempel smerter, træthed og bekymringer. Desuden kan behandlingen være en byrde. Sygdom kan også gribe dybt ind i menneskers sociale relationer. Nogle ryger ud af arbejdsmarkedet, og andre savner energien til at være sammen med andre mennesker,” lyder det fra Finn Breinholt Larsen.

Han mener, de nye resultater er vigtige for at få en mere nuanceret forståelse af årsagerne til stress.

”Stress er ikke en sygdom, men en tilstand, der kan udløse sygdom. Rigtig meget stressforskning fokuserer på arbejdsmiljøet. Det er vigtigt med stressindsatser på jobbet, men hvis vi skal stress til livs, kræver det også en bredere forståelse af årsagerne,” siger Finn Breinholt Larsen.

En af landets førende stressforskere, professor Naja Hulvej Rod fra institut for folkesundhed på Københavns Universitet, er enig i, at det er vigtigt at udvide forståelsen af stress.

”Sygdom og belastninger i barndommen er to af de største stressfaktorer, og det har der ikke været så meget opmærksomhed på. Men derfor er indsatsen på arbejdspladsen stadig vigtig,” mener Naja Hulvej Rod.

Professoren er en af forskerne bag en stor undersøgelse, der viser, at børn med psykisk syge eller misbrugende forældre har markant større risiko for at udvikle stress senere i livet.

Gigt er en af de mest almindelige kroniske lidelser, der skønnes at ramme 700.000 danskere i større eller mindre omfang.

Gigtforeningens direktør Mette Bryde Lind genkender, at mange gigtpatienter er pressede på grund af smerter og frygten for at miste deres arbejde.

”Den værste stressfaktor for mange kronisk syge er uvisheden og frygten for, hvad sygdom for eksempel vil betyde for udsigterne til at beholde jobbet. Nogle gange opstår der en form for katastrofetænkning, og det kan blive en selvforstærkende proces, hvor søvnløshed og stress gør det sværere at tackle en gigtlidelse,” siger Mette Bryde Lind.

Direktøren efterlyser, at systemet bliver bedre til at se på patientens hele livssituation.

”Hvis jobsituationen er uafklaret, kan det stresse så meget, at man ikke kan håndtere behandlingen. Når folk ringer til vores rådgivning, kan vi se, at det er vigtigt at blive guidet til at klare den samlede livssituation,” lyder det fra Mette Bryde Lind.

Laura Rosenvinge Kjersgaard, psykolog på Kræftlinjen i Kræftens Bekæmpelse, fortæller, at det kan sætte gang i alarmberedskabet at blive konfronteret med alvorlig sygdom.

”At få en kræftdiagnose er livsomvæltende og fører for mange kræftpatienter til bekymringer og angst. I Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud tilbyder vi værktøjer og psykosocial støtte, så patienter får hjælp til at tackle det. Men ofte fører kræftsygdom dog også et ydre pres med sig. Eksempelvis fortæller en del kræftpatienter, der modtager sygedagpenge, at de kan føle sig presset til at vende tilbage til arbejdspladsen, før de føler sig klar,” siger hun.