70 meter går der fra Litauens Plads, og til Saxogade munder ud i den berømte og berygtede Istedgade på Vesterbro. Halvfjerds meters asfalt, brosten og graffitimalede facader i det, der på én gang er et af Københavns hårdeste og hippeste kvarterer. Men udbyttet af gadens arbejde skulle gerne kunne måles i meget andet end meter.
For Saxogade skal i 2017 blive til det, som den sociale organisation Settlementet kalder for ”Københavns første sociale handelsgade” bestående af ni forretninger, der alle er drevet som almindelige, kommercielle virksomheder, men har forpligtet sig til at have socialt udsatte borgere i praktik eller fleksjob.
Det sker blandt andet med støtte fra Tuborgfondet, der har skudt 5,4 millioner kroner i projektet. Ifølge Settlementet-forstander Margrethe Wivel handler projektet også om at skabe ”uhomogene fællesskaber” på tværs af socialklasser i en bydel, der på få årtier har skiftet voldsom karakter.
”Det skal gerne være en social Jægersborggade,” siger Margrethe Wivel med henvisning til den populære handels- og cafégade på Københavns Nørrebro.
Og varerne skal have samme kvalitet som i andre handelsgader.
”Du skal ikke købe vores produkter, fordi du har ondt af os,” siger Margrethe Wivel.
Hun bliver suppleret af Settlementets socialøkonomiske forretningsudvikler, Julie Takla Helsted, der er ret sikker på, at ”vesterbroerne har lyst til at mødes på tværs af sociale og kulturelle skel”, selvom det sjældent er tilfældet i dag.
Saxogade er en videreførelse af Settlementets projekt ”Sidegaden”, der siden 1980’erne har beskæftiget sig med socialøkonomi. I dag driver Settlementet en café, en børnetøjsbutik og en gartnerservice i Saxogade, og hen over foråret åbner organisationen yderligere tre socialøkonomiske forretninger.
Yderligere tre øvrige forretninger er desuden åbnet som partnerskaber mellem Settlementet og private, kommercielle erhvervsdrivende. I øjeblikket er 17 udsatte borgere i praktik i Saxogade, og det tal skal vokse til 50 praktikanter og fleksjobbere, når alle butikker senere er i drift.
Alle forretningerne har fået måltal for, hvor mange borgere de selv eller deres samarbejdspartnere skal tage i virksomhedspraktik. Borgerne, der kommer i praktik, vil primært være såkaldt ”aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere”, det vil sige dem, der har andre problemer udover ledighed og ikke vurderes til at kunne komme i et normalt job foreløbig.
”Det er de borgere, som har brug for ekstra skånehensyn, der skal ind til os som en trædesten,” siger Rikke Baker, der er beskæftigelseschef i Settlementet:
”Ofte har deres forløb i beskæftigelsessystemet været præget af nederlag, så ét er, at de ofte ikke er kommet videre, men tit kommer borgerne også til os med en opfattelse af, at det ikke nytter noget. De har på en eller anden måde givet op. Det skal vi også tage fat i.”
50-årige Thomas Michael Olsen ser til gengæld positivt på fremtiden. I øjeblikket er han for anden gang i et 13 ugers praktikforløb som altmuligmand hos LØS Market, Saxogades økologiske købmand og et af Settlementets private forretningspartnerskaber. Selvom Thomas Michael Olsen er erklæret ”aktivitetsparat”, regner han nemlig sig selv som jobparat, ”hvis det interessante arbejde kommer”, siger han.
Altmuligarbejdet i den emballagefri butik finder Thomas Michael Olsen ganske vist lidt ensformigt. Men han er glad for at have noget at stå op til om morgenen og ikke mindst for sin chef, Frédéric Hamburger, som han kalder ”en frisk fyr”.
”Vi går og laver lidt fis med hinanden, sludrer lidt sport,” siger Thomas Michael Olsen og kalder Saxogade-projektet ”genialt”, fordi han ikke er den eneste af sin slags.
”Jeg ser tit, at de vasker op ovre på Café Sonja, og der kan jeg også se, at der er nogle typer som mig,” siger han.
”Når jeg endelig skal i aktivering, er jeg glad for, at det er sådan et sted her.”
De ni forretninger på Saxogade er dog også indrettet på en måde, så de passer til socialt udsatte med en varierende grad af udfordringer. I Café Sonja, der har ligget i Saxogade i tre årtier, er der ansat personale med pædagogisk erfaring, mens nyere butikker som LØS Market egner sig bedre for mere selvstændige praktikanter. Alle får de en kontaktperson tilknyttet fra Settlementet, der til gengæld ikke forventer, at borgernes sociale problemer skal være løst før aktiveringen.
”De vil højst sandsynligt være nødt til at lære at leve med de problematikker, de har, i en eller anden grad. Der er ikke nogen mening ved at sige, at alt skal være løst, før du kan komme i arbejde,” siger Rikke Baker og tilføjer:
”Her kan man byde ind med det, man har, være noget værd og vende den nederlagsoplevelse, som mange af vores borgere har med sig. Og så er der også energi til at løse sociale problemer og begynde at se anderledes på sit liv. Det handler om at køre flere spor på én gang. Hvis du først kan se fremgang, når alt det andet er væk, så tager det alt for lang tid. Du bliver nødt til at få succesoplevelser hurtigt,” siger Rikke Baker.
Måske venter der endda et fleksjob i den anden ende. Også for Thomas Michael Olsen. Det er i hvert fald en mulighed, siger hans chef, Frédéric Hamburger, der kalder det en gevinst at forpligte virksomheden på en social målsætning.
”Det er selvfølgelig en arbejdskraft, som ikke koster os noget. Det er da klart. Men det er ikke den tanke, jeg har. Jeg kan sagtens finde nogle andre frivillige, der kan arbejde for os,” siger han.
”Jeg lærer utrolig meget. Nu har jeg ikke været arbejdsgiver i mange måneder, men det er en fornøjelse at kunne integrere de her folk. For de er dem, der har mest brug for det. De har nogle udfordringer, og når det lykkes, er det en kæmpe sejr at få dem ud af en hverdag, som kan være svær,” lyder det fra Frédéric Hamburger, der samtidig tror, at det sociale engagement sikrer en forankring blandt de lokale kunder.
Ifølge Settlementets beskæftigelseschef Rikke Baker skal projektet dog ikke måles på, hvor mange borgere, der kommer i almindeligt job efter tiden på Saxogade.
”Det handler også om den målgruppe, vi taler om, og hvor meget progression, man kan forvente. For os er fleksansættelse en ubetinget succes, men problemet kan være at finde virksomheder, der vil ansætte udsatte borgere i fleksjob,” siger hun.