Dybbøl Mølle blev symbolet på genforeningen

Den berømte mølle mistede onsdag sine vinger. Den skal gøres klar til fejringen af 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark næste sommer

Digte af Holger Drachmann og Thordur Thomasson var med til at cementere Dybbøl Mølles status som nationalt symbol. Onsdag morgen den 31. juli 2019 fjernet møllen vingerne, som skal erstattes af et helt nyt sæt. Det er led i en restaurering forud for næste års fejring af, at det er 100 år siden genforeningen. Det skriver Ritzau, onsdag den 31. juli 2019.
Digte af Holger Drachmann og Thordur Thomasson var med til at cementere Dybbøl Mølles status som nationalt symbol. Onsdag morgen den 31. juli 2019 fjernet møllen vingerne, som skal erstattes af et helt nyt sæt. Det er led i en restaurering forud for næste års fejring af, at det er 100 år siden genforeningen. Det skriver Ritzau, onsdag den 31. juli 2019. Foto: Timo Battefeld/Ritzau Scanpix.

Dybbøl Mølle har mistet vingerne.

Men det er af en meget mere fredelig årsag end ved tidligere lejligheder.

Det nationale symbol, der blev ødelagt ved de slesvigske krige i både 1849 og 1864, er denne gang midt i en renovering.

Som et led i en større istandsættelse af møllen blev de fire 22 meter lange vinger savet af onsdag morgen.

De har siddet på møllen i 40 år og skal skiftes ud med et sæt helt nye. Det er nemlig meget lang tid for et sæt vinger, der normalt holder 25 til 30 år, fortæller møllebygger Morten Anker Petersen fra Møllebygger Petersen.

Firmaet er en stor del af renoveringsprojektet på Dybbøl Mølle.

- Møllen er jo et symbol og er med i utallige historier og sange. For os er det ekstra spændende at være med på sådan en opgave, fordi det jo er vores nationalsymbol, vi piller ved, siger Morten Anker Petersen.

- Vi vil gøre os meget umage med det, lover han.

Renoveringen sker op til næste sommer, hvor det er 100 år siden, at Sønderjylland blev genforenet med Danmark.

Møllen spillede blandt andet en rolle ved nederlaget i 1864, hvor danskerne fik prøjsiske bank ved Dybbøl Banke.

Efterfølgende blev den en vigtig del af fortællingen om det danske tab - og kampen for at genforene Sønderjylland med Danmark, fortæller historiker Rasmus Glenthøj fra Syddansk Universitet.

- Slaget ved Dybbøl bliver fortalt som et heroisk nederlag, hvor tusindvis af danske soldater kæmper mod overmagten og dør en glorværdig død. Der var hårde kampe inde i selve Dybbøl Mølle, så den blev meget konkret og fysisk forbundet med viljen til at kæmpe for fædrelandet.

- Og efter det her store traumatiske nederlag blev møllen holdt på danske hænder, fordi møllerfamilien var dansksindet. Det var med til at gøre den til et symbol på danskheden og viljen til genforeningen, siger Rasmus Glenthøj.

Det var blandt andet i sange, digte og malerier, at møllen fik en central plads mellem nederlaget og genforeningen.

Men selv efter 1920 fortsatte historiefortællingen. For eksempel brugte John Mogensen billedet om Dybbøl Mølle, der "maler helt ad helved' til" i sin berømte protestsang "Der er noget galt i Danmark" fra 1971.

Nu om dage er det dog knap så mange danskere, der har den samme tilknytning til møllen som nationalsymbol.

- Det er af gode grunde ikke det samme længere. Møllen var et stærkt symbol, mens der var en pågående kamp for at genvinde Sønderjylland og i kølvandet på genforeningen, hvor det var lykkedes.

- Men ad åre, hvor der ikke længere er en trussel om at miste Sønderjylland, står den ikke helt så stærkt i danskernes bevidsthed, siger historiker Rasmus Glenthøj.

Fejringen af genforeningsjubilæet kan dog rette lidt op på det. Det tegner i hvert fald til at blive et stort anlagt projekt med både statslige og regionale penge, fortæller Rasmus Glenthøj.

Selve renoveringen af møllen kommer til at koste 3,5 millioner kroner. Hovedparten kommer fra en bevilling fra den netop afgåede borgerlige regering og Dansk Folkeparti. Endnu mangler der dog en halv million af finansieringen.

/ritzau/