Normalt begynder højsæsonen for zoologiske haver, akvarier og safariparker til påske, men 2020 er ikke et normalt år. Så for første gang nogensinde vil der ikke være besøgende i landets dyreparker til sæsonåbningen, og det er skidt, fordi entréindtægterne udgør størstedelen af indtjeningen. For at gøre det hele værre har zoologiske haver og dyreparker ingen eller meget lille nytte af regeringens hjælpepakker til erhvervslivet. Det oplyser Helle Hegelund Knudsen, bestyrelsesformand for foreningen Daza, som repræsenterer de 15 største zoologiske haver og akvarier.
”Det virker, som om de er målrettet de kulturinstitutioner, hvor man kan slukke for lyset, skrue ned for varmen og gå hjem, men vi har med levende dyr at gøre og kan ikke sende vores personale hjem, for dyrene skal holdes i live, selvom vi går på nødberedskab,” siger Helle Hegelund Knudsen.
Dyreparker er omkostningstunge, og som eksempel nævner hun, der også er direktør for Kattegatcentret i Grenaa, at man her har udgifter for to millioner kroner om måneden primært på grund af omfattende rensningsanlæg, som kræver daglig drift.
”Så det er ret store tal, vi taler om, og der er ingen af os, der har en høj likviditet eller noget, vi kan trække op af hatten i en situation som denne,” siger Helle Hegelund Knudsen.
”I yderste konsekvens må vi slå dyr ned, for nu at sige det direkte.”
Et par af grundene til, at de økonomiske hjælpepakker ikke passer til branchen, er, at manglende entréindtægter ikke kompenseres, at driften ikke karakteriseres som fast udgift, og at kun meget lidt personale kan sendes hjem, eftersom dyrene skal fodres og passes.
Givskud Zoo er en af de større dyreparker, som ikke omfattes af hjælpepakken.
”Det her er virkelig alvorligt. Mange vil ikke kunne overleve ud over én eller maksimalt et par måneder, fordi vi ikke kan lægge vores aktiver – dyrene – på hylderne og vente på, at det her driver over. Alle zoologiske anlæg har en stor stab af dyrepassere, som er nødt til at komme på arbejde. Dertil kommer udgifter til foder, dyrlæge og et stort teknisk apparat med tropehuse og akvarier, der skal holdes kørende,” siger direktør Richard Østerballe.
”Vores dyrebestand er unik. Vi taler om ekstremt truede dyr, som er med i globale avlsprogrammer. Vi kan ikke slå det hele ned og starte på ny. Det er altafgørende, at vi holder dem i live.”
Allerede i mandags henledte branchen både kultur- og erhvervsministeriets opmærksomhed på problemet, men har ikke fået noget svar. Og nu begynder det at spidse til, oplyser Helle Hegelund Knudsen.
Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti er en af de politikere, der presser på for en hurtig løsning.
”De økonomiske hjælpepakker, vi har været med til at lave, afhjælper ikke de akutte økonomiske udfordringer, zoologiske haver, akvarier og safariparker står med nu. Vi ser en løsning, der hedder, at man får dækket de faste omkostninger de næste tre måneder, for de kan ikke skrue ned, uden at det går ud over dyrene.”
De økonomiske hjælpepakker er formuleret meget generelt og passer derfor ikke til alle.
”Derfor vil der være nogle, som har svært ved at passe ind i de her forskellige sko-typer, vi har lavet. Derfor er det vigtigt nu at få en løsning, der kan hjælpe dyreparker, akvarier og zoologiske haver,” siger Peter Skaarup.
Skulle man så ikke have lavet en ordning, der passede alle fra start?
”Jo, meget gerne. Det kan man nok bare ikke, men det er klart, at vi gerne have set, at kulturministeren for lang tid siden havde spillet ind til regeringen og sagt, at ’hør, der er altså nogle særlige problemer med for eksempel de zoologiske haver.’ Det burde man have taget hånd om.”
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Kulturministeriet.