Professor: Effekten af burkaforbud er vanskelig at spå om

Danmark er hverken det første eller sidste land, som har forbudt burka og niqab. Umuligt at vurdere, om loven virker, siger professor

Billedet af den muslimske kvinde Ayah og en politibetjent, der krammer hinanden under en demonstration mod burkaforbuddet i august sidste år, gik verden rundt.
Billedet af den muslimske kvinde Ayah og en politibetjent, der krammer hinanden under en demonstration mod burkaforbuddet i august sidste år, gik verden rundt. . Foto: Andrew Kelly / Reuters / Ritzau Scanpix.

Der var billedet af en tårevædet niqabklædt kvinde, der fik en krammer af en dansk politibetjent under en demonstration på Nørrebro i København. Der var nyhedsoverskrifterne om det danske tiltag i arabiske Al-Jazeera, britiske The Independent og australske ABC. Og der var utallige hjemlige avisartikler, radioudsendelser og tv-indslag, hvor politikere og debattører gav deres mening til kende, da tildækningsforbuddet blev vedtaget.

Den 1. august 2018 trådte L219, i folkemunde kaldet burkaforbuddet, i kraft. Loven gik verden rundt, men trods den store omtale er Danmark hverken det første eller seneste eksempel på en nationalstat, der enten åbent eller ad omveje forbyder brugen af de islamiske niqab- og burkaklæder i det offentlige rum.

I 2011 blev Frankrig det første europæiske land med et burka- og niqabforbud. Siden har Belgien, Bulgarien, Danmark og en enkelt schweizisk kanton vedtaget afarter af forbuddet.

Også i Nord- og Vestafrika breder tendensen sig, især på grund af alvorlige problemer med terror udført af burka- eller niqabklædte kvinder. Tidligere på måneden kunne Kristeligt Dagblad fortælle, at tre muslimske afrikanske lande ved lov har begrænset eller forbudt de muslimske dragter, senest Tunesien. Andre lande i Afrika har varslet lignende tiltag.

Ifølge tal fra Rigspolitiet, som Kristeligt Dagblad har fået indsigt i, vrimler det frem mod årssdagen ikke med burkabøder.

I går kunne politiet oplyse, at man det første år har udstedt 23 bødeforlæg for overtrædelser.

Margit Warburg, religionssociolog og professor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, vurderer, at brugen af niqabber og burkaer er stærkt begrænset i Danmark. Mellem 150 og 200 kvinder går med niqab, mens ganske få – og måske ingen – herboende muslimer trækker i burkaen. Op mod halvdelen af disse kvinder er konvertitter.

Det er ifølge professoren umuligt at vurdere, om forbuddet har en effekt.

”Man kan ikke på baggrund af 23 bøder udtale sig om, hvorvidt det virker efter hensigten. Måske går de her kvinder ikke ret meget ud? Måske bliver politiet ikke tilkaldt? Eller også kan det være fordi, at nogle rent faktisk har smidt deres niqab. Vi ved det reelt set ikke,” siger Margit Warburg, der i 2009 ledte arbejdet med den såkaldte burkarapport, som kortlagde brugen af de islamiske klæder i Danmark.