I 2008 besluttede Københavns Universitets bestyrelse sig for at forsøge at gøre noget ved den skæve fordeling mellem mænd og kvinder blandt universitetets forskere.
Specielt blandt professorerne var langt størstedelen mænd. Derfor iværksatte landets ældste universitet en række tiltag, som skulle sikre, at der blev ansat flere kvindelige professorer. I 2008 var andelen af nyansatte kvindelige professorer på 28,6 procent.
Da man i 2017 senest gjorde tallene op, var andelen helt ned til decimalen nøjagtig den samme. I alle de mellemliggende år har tallet faktisk været lavere end udgangspunktet i 2008, hvis man ser bort fra 2013, hvor man nåede op på, at 43 procent af de nyansatte professorer var kvinder.
Universitetets rektor, Henrik C. Wegener, mener ikke, at der er grund til at gå i panik, men kalder forsøget på at skabe kønsbalance et ”langsomt udviklende foretagende”.
”Det er nok det bedste, man kan sige, hvis man skal sige noget positivt. Grunden til, at vi ikke ansætter flere kvinder, er simpelthen, at der ikke er kvindelige ansøgere nok,” siger han og fortsætter:
”Desuden går det langtsomt med at udligne den samlede fordeling mellem mænd og kvinder i professorbestanden, fordi professorer sidder meget længe i deres stillinger, og der bliver derfor kun et begrænset antal stillinger ledige om året. Det skal man lige have i baghovedet.”
Henrik C. Wegener forklarer, at de på universitetets tal kan se, at kvinder, når de søger stillingerne, har lige så stor chance for ansættelse, som mændene har.
”Så det er ikke et spørgsmål om diskrimination, men mangel på ansøgere. I vores strategi frem mod 2023 har vi et projekt, hvor vi forsøger at styrke indsatsen yderligere og ser på, hvad vi mere kan gøre for, at det bliver attraktivt for kvinder at blive i forskningsverdenen og søge stillingerne, heriblandt professoraterne,” siger Henrik C. Wegener, som på nuværende tidspunkt ikke vil uddybe, hvilke nye tiltag der er tale om.
På Københavns Universitet er 24,4 procent af professorerne kvinder. I 2008 var tallet 15,6 procent. Den stigning, der rent faktisk har fundet sted, skyldes ifølge Henrik C. Wegener primært, at mange af de professorer, der går på pension, er mænd. Ser man på alle landets universiteter sammenlagt, udgør kvinderne på nuværende tidspunkt 22,2 procent af professorbestanden. Blandt lektorer er kønsfordelingen mindre skæv, her udgør andelen af kvinder på Københavns Universitet 38,9 procent, mens tallet for alle landets universiteter er 33,3 procent.
Det har i årenes løb ikke skortet på tiltag i retning af at udligne kønsforskellen. Som led i bestyrelsen på Københavns Universitets handlingsplan forsøgte man sig fra 2008 til 2013 med at give økonomiske bonusser til universitetets fakulteter, når de ansatte en kvindelig professor. Desuden stilles der i handlingsplanen krav om, at en stilling skal have ansøgninger fra både mænd og kvinder, ligesom der i ansættelsesudvalg skal sidde bedømmere af begge køn. Der kan dog søges dispensation fra kravene hos rektor Henrik C. Wegener. I 2017 blev alle 32 ansøgninger godkendt. I 23 af tilfældene drejede det sig om stillinger, hvor fakulteterne måtte søge om dispensation til at ansætte en mand, eftersom der ikke havde været ansøgere af begge køn.
Handlingsplanens krav betyder, at ansættelsesprocesser sommetider må gå helt om. På universitetets juridiske fakultet havde man i 2017 et professorat opslået, som alene modtog ansøgere af det ene køn.
Det blev derfor besluttet, at stillingen ikke kunne besættes, og der blev ikke søgt om dispensation hos rektor. Københavns Universitet kan ikke oplyse, om stillingen kun blev søgt af mænd eller kvinder.
Ifølge dekan på Det Juridiske Fakultet Jacob Graff Nielsen var det for ham en principiel sag, at der burde være ansøgere af begge køn, og det gjaldt, uanset om der kun var mænd eller kvinder, der havde søgt. Derfor valgte han ikke at søge om dispensation fra reglen.
”Københavns Universitet kan sagtens tiltrække kvalificerede forskere fra både ind- og udland, så hvis vi kun modtager ganske få ansøgninger eller udelukkende ansøgere af det ene køn, kan det være tegn på, at et stillingsopslag har været for snævert formuleret, eller at vi ikke har været gode nok til at afsøge feltet af potentielle kandidater,” siger Jacob Graff Nielsen.
Det omtalte professorat blev efterfølgende genopslået med en bredere formulering, og fakultetet ansatte tre nye professorer – to mænd og én kvinde.
Jacob Graff Nielsen fortæller, at han havde både håbet og ventet, at de seneste 10 års indsats for at forbedre kønsbalancen i toppen af det akademiske hierarki ville have haft større effekt.
”Jeg havde forventet, at vi kunne rykke mere ved fordelingen, end det indtil videre har været tilfældet. Vi bliver nødt til at have endnu mere fokus på balancen og se på, om der er ubevidst bias i blandt andet vores stillingsopslag, som afholder kvinder fra at søge, og pilen derfor som oftest ender med at pege på en mandlig ansøger,” siger Jacob Graff Nielsen.
Drude Dahlerup er professor emerita i statskundskab ved Stockholm Universitet og har beskæftiget sig med ligestilling i den akademiske verden. Hun bryder sig ikke om universitetets forklaring om, at kvinder oftere end mænd afholder sig fra at søge stillingerne.
”Den generalisering kan jeg ikke lide. Kvinder er ikke én samlet gruppe, og det er ikke sikkert, at det forholder sig således på alle forskningsfelter. Og selv hvis vi ser på en lille afgrænset del af for eksempel nanoteknologien, har jeg svært ved at forestille mig, at der ikke skulle findes en kvalificeret kvinde et sted i verden, man kunne opfordre til at søge,” siger Drude Dahlerup.
Hun er overrasket over, at Københavns Universitet ikke i højere grad er lykkedes med at rekruttere kvinder til professorater.
”Jeg synes, man har taget fat i problemstillingen på den rigtige måde ved at sørge for, at der både blandt ansøgere og i ansættelsesudvalgene skal være kvinder. Det er en glimrende idé, men det er skuffende, at det ikke har rykket noget særligt,” siger Drude Dahlerup.
I den hollandske by Eindhoven har man på det tekniske universitet, TUE, taget mere radikale midler i brug for at hæve antallet af kvinder på universitetet. Den 1. juli lancerede universitetet et særligt fellowship med flere stillinger, heriblandt et professorat, som det kun er tilladt at søge for kvinder eller ”personer, der identificerer sig som kvinder”, som det hedder. Hvis ikke stillingerne efter et halvt år er besat, vil det også blive tilladt for mænd at søge.