Prøv avisen

Efter 12 års dansk indsats i Afghanistan: Utroskab medfører stadig stening

Af et udkast til en ny straffelov i Afghanistan fremgår det, at den ellers internationalt fordømte bestemmelse om stening ikke står til at blive afskaffet. Arkivfoto. Foto: Xinhua Kabul/ Denmark

I øjeblikket reviderer det afghanske justitsministerium landets straffelove, og meget tyder på, at stening for utroskab fortsat vil være lovligt

Af et udkast til en ny straffelov i Afghanistan fremgår det, at den ellers internationalt fordømte bestemmelse om stening ikke står til at blive afskaffet.

Mænd og kvinder, som begår utroskab, skal straffes i henhold til omstændighederne med en af følgende straffe: pisk, stening til døden, står der i udkastet, og det har fået den internationale organisation for menneskerettigheder Human Rights Watch til at kalde lovudkastet for fuldstændig chokerende.

LÆS OGSÅ: Afghanistans første kvindelige graffitikunstner bringer kvinderne tilbage i bybilledet

Den afghanske straffelov har siden 1970 erne indeholdt denne paragraf, som Taleban gjorde flittigt brug af, men som siden de internationale styrkers intervention i 2001 ikke har været praktiseret. I torsdags tog Afghanistans præsident, Hamid Karzai, afstand fra at lade stening indgå i afghansk lov og gav udtryk for, at han ville forsøge at afværge det.

Men spørgsmålet er, hvad det endelige udfald bliver, når revisionen forventes at være færdig næste sommer. Danske eksperter vurderer, at stening sandsynligvis vil blive indskrevet i loven, men ikke praktiseret.

Professor Ole Wæver, leder af Forskningscenter for løsning af internationale konflikter ved Københavns Universitet, hæfter sig ved, at der er mange love rundt om i verden, som er vedtaget af politiske grunde, men som aldrig bliver brugt.

Symbolværdien er dog ikke til at tage fejl af i Afghanistan, fastslår han, men pointerer samtidig, at man dermed ikke kan slå en slutstreg og sige, at hele krigen så ikke har været ofrene værd.

Man skal i hvert fald være opmærksom på, hvad det faktisk er, man fælder dom over. For den første del af krigen handlede om at ødelægge al-Qaedas muligheder for at operere i landet, og det er lykkedes. Den anden del handlede om at genskabe et afghansk samfund, omverdenen kunne leve med. Det har vist sig noget sværere, og det er klart, at forbliver stening lovligt, tæller det på minussiden med stor vægt. Den danske indsats har især handlet om krigens anden del, og derfor vil det være meget naturligt, hvis der nu opstår en diskussion om, hvorvidt indsatsen var udbyttet værd, siger han og forventer under alle omstændigheder et internationalt ramaskrig, hvis stening ikke skrives ud af loven.

Udenrigsordfører Søren Espersen (DF) tror ikke et øjeblik på, at loven ikke vil blive brugt, hvis den først er der.

Selvfølgelig bliver den da det. Karzai vil holde på magten over for landets islamistiske kræfter, og det er en måde at please Taleban på, siger han.

Krigen i Afghanistan har haft kolossale konsekvenser for Danmark med 43 dræbte soldater, hjemvendte soldater med krigstraumer og 15 milliarder kroner i omkostninger, og på den baggrund sender loven om stening uomtvisteligt et uheldigt signal, mener Zenia Stampe, forsvarsordfører for De Radikale. Men i forhold til Afghanistan må man være pragmatisk, understreger hun.

Der er helt sikkert grund til at være bekymret, og derfor må vi heller ikke vende det blinde øje til, for så er vi ikke sikre på, at Afghanistan udvikler sig i den rigtige retning. Men min konklusion på det her er, at vi fortsat må engagere os stærkt i Afghanistan og huske på, at man ikke vinder et land over på 10, 20 eller 30 år.

Og situationen bliver fulgt tæt, forsikrer den danske ambassadør i Afghanistan, Henrik Bramsen Hahn. Ambassaden har i denne uge drøftet sagen om stening med den afghanske justitsminister på et fælles møde for donorer til Afghanistan.

Justitsministeren understregede meget klart, at denne form for straf hører fortiden til. Han forsikrede, at stening ikke er blevet anvendt af den afghanske stat siden Taleban-styrets fald og ikke vil blive anvendt af retssystemet igen, siger Henrik Bramsen Hahn og tilføjer:

Ambassaden er bekendt med et foreløbigt og internt straffelovsudkast, men ifølge vores oplysninger er det ikke udtryk for den afghanske regerings politik. Og det er den, vi først og fremmest forholder os til.