Efter 125 år er Kristeligt Dagblad i topform

Kristeligt dagblad har trodset bladdøden, og kan markere sit jubilæum i bedre form end nogensinde

"Når avisen er allerbedst, formår den at åbne og udvide sine læseres verden. Den skal udvide vores forståelse af både vore omgivelser og os selv," skriver Erik Bjerager.
"Når avisen er allerbedst, formår den at åbne og udvide sine læseres verden. Den skal udvide vores forståelse af både vore omgivelser og os selv," skriver Erik Bjerager. Foto: Morten Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det er ingen selvfølge, at Kristeligt Dagblad i dag kan markere avisens 125-årsjubilæum. Men avisen har trodset bladdøden, og den har igennem sit lange liv formået at tilpasse sig medieudviklingen.

Heldigvis kan den markere sit jubilæum i bedre form end nogensinde. Oplaget vokser fortsat og er historisk højt med flere end 31.000 solgte daglige eksemplarer. Hver uge læser flere end 200.000 danskere avisen. Mange flere besøger avisens hjemmeside og læser artikler på alle tænkelige digitale platforme.

Læserne bor i hele landet, og papiravisen udkommer i næsten samtlige postnumre.

Siden sin grundlæggelse har avisens medarbejdere og redaktører skullet fortolke, hvad det vil sige at lave et kristeligt dagblad. Engang overvejede avisens ledelse helt at skifte avisens navn. Den slags overvejelser har vi ikke i dag.

I en ny bog om avisens historie ”Livtag med tidsånden – Kristeligt Dagblad gennem 125 år” beskriver forfatter og historiker Jes Fabricius Møller, hvordan avisen med sit navn placerede sig i periferien af mediebilledet. Med samfundsudviklingen er avisen kommet til at stå tættere på den offentlige debats brændpunkt, konkluderer han.

Religion, identitet, etik og værdidiskussion er blevet en del af samfundsdebattens brede strøm.

I dag opfatter vi på avisen Kristeligt Dagblad som en bred kultur- og eksistensavis. Avisens navn fortæller om dens forankring. Den skal være optaget af, hvad blandt andet kristendommen har betydet og betyder for tro, værdier og kultur. Dens navn er med til at give avisen sin identitet. Med den forankring kan den tage livtag med alle tænkelige livssyn, religioner og synspunkter.

Når avisen er allerbedst, formår den at åbne og udvide sine læseres verden. Den skal udvide vores forståelse af både vore omgivelser og os selv.

En del af avisens styrke er i mine øjne udviklingen af eksistensjournalistikken i de seneste to årtier. At behandle menneskers tro og de dybe livsspørgsmål seriøst og at anskue mennesket ikke bare som forbruger og samfundsborger, men også som åndeligt væsen, er blevet avisens kendetegn. Jeg er selv af den overbevisning, at den stærkeste kraft i de fleste menneskers liv er deres søgen og længsel efter mening og efter at høre til.

I modsætning til næsten alle andre dagblade blev Kristeligt Dagblad ikke grundlagt på en politisk ideologi. Avisens opgave var fra første færd i 1896 at behandle menneskers tro loyalt og på en respektfuld måde. Avisen har forholdt sig kritisk til alle skiftende regeringer og politiske partier op gennem tiden, men den har først og fremmest været i opposition til enkeltsager og til de skiftende tidsånder.

I disse år undergår medieudbuddet og medieforbruget en historisk stor omvæltning, der kan måle sig med Gutenbergs opfindelse af trykpressen for mere end 500 år siden.

Det er vores ambition at sikre Kristeligt Dagblads overlevelse og betydning for meningsdannelsen også i denne nye turbulente verden. Det er lykkedes i 125 år, så derfor tror vi fuldt og fast på, at det også vil lykkes i fremtiden.