Kvindekampen: Efter 150 år er målet stadig det samme

Efter at have været nede i en bølgedal har Dansk Kvindesamfund genvundet sin position i ligestillingsdebatten

De seneste års MeToo-bølge har været med til at give Dansk Kvindesamfund en platform for den unge generation af kvinder.
De seneste års MeToo-bølge har været med til at give Dansk Kvindesamfund en platform for den unge generation af kvinder. Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix.

For 50 år siden, da Dansk Kvindesamfund fyldte 100 år, blev foreningen betragtet som et levn fra fortiden, en flok borgerlige hattedamer, som havde tiden bag sig. Fremtiden var langt mere revolutionær, mente de førende rødstrømper, og Dansk Kvindesamfunds medlemstal dykkede.

Men nu, hvor Danmarks ældste forening for kvinders rettigheder på onsdag fylder 150 år, forholder det sig anderledes, siger Jytte Nielsen, informationsspecialist ved Det Kongelige Bibliotek, der har arbejdet med kvindebevægelsens historie.

”Siden årtusindskiftet har Dansk Kvindesamfund rejst sig igen og fået stor betydning. Blandt andet ved at italesætte sexisme på en moderne måde og ved i nyere debatter at holde fast i sin gamle mærkesag, lige rettigheder og muligheder,” siger Jytte Nielsen, der fremhæver debatten om en samtykkelov som eksempel på Dansk Kvindesamfunds genvundne position.

Hun bakkes op af Bente Rosenbeck, kønsforsker og professor emeritus ved Københavns Universitet.

”Det har spillet en rolle for Dansk Kvindesamfund, at foreningen udgik fra borgerskabet. Bortset fra de allerførste år, hvor det selvfølgelig blev set som radikalt overhovedet at stifte en forening for kvinders rettigheder, har Dansk Kvindesamfund altid været en forsigtig forening, der ikke indtog de mest vidtgående standpunkter. Men i dag har foreningen moderniseret sig og fundet en plads i nutidige debatter,” siger professoren, der som eksempel på forsigtigheden nævner, at Dansk Kvindesamfund først helhjertet gik til kamp for kvinders valgret i 1906 og for fri abort i 1969. Alligevel sammenligner hun Dansk Kvindesamfunds betydning for det moderne samfund med fagbevægelsens.

”Det betyder noget, at vi i Danmark har en organisation, som er så gammel, også selvom den var mest betydningsfuld i de første år,” siger hun.

Christian Groes, lektor og kønsforsker ved Roskilde Universitet, vurderer, at Dansk Kvindesamfund har indoptaget de forskellige bølger, feminismen har bevæget sig igennem, fra fokus på formelle politiske og økonomiske rettigheder over kønsroller til nutidens fokus på sexisme og seksuelle minoriteter.

”Det er ikke en forening, der har stået stille, selv om den måske ikke har været så synlig i mediebilledet fra 1970’erne til i dag. Det er på det seneste blevet tydeligt, at man har givet plads til de yngre generationer og de dagsordener, de sætter,” siger han.

Alle tre forskere peger på, at de seneste års MeToo-bølge har været med til at give Dansk Kvindesamfund en platform for den unge generation af kvinder. Foreningen var allerede i 2014 involveret i online-kampagnen ”Jeg har oplevet”, som kom fra Norge og i store træk gik ud på det samme som den langt mere omtalte amerikanske debat, der fulgte et par år efter, og som Dansk Kvindesamfund var først til at bringe til Danmark.

Helena G. Hansen, forkvinde i Dansk Kvindesamfund, bekræfter, at foreningens medlemstal er steget markant i løbet af de seneste fem år, men foreningen vil ikke oplyse hvor meget. Dog ligger det under de 15.000, der var medlemmer, da Dansk Kvindesamfund toppede i 1945. Men i dag siger det også mere om foreningen, at der er over 37.000 følgere på deres sociale medier, og at man er involveret i vigtige nationale og internationale samarbejder, siger hun.

”Dansk Kvindesamfund har en lang og interessant historie og har bevæget sig frem og tilbage gennem tidens feministiske bølger. I de seneste årtier har vi især været oppe imod en udbredt opfattelse af, at ligestilling er noget, vi ikke behøver tale mere om, fordi den er opnået. Her har vi altid stået for, at det er en fortsat proces og et langt, sejt træk,” siger Helena G. Hansen, som frem for kvindekamp foretrækker at omtale foreningens virke som ligestillingskamp.