Stadig flere hollændere dør som følge af aktiv dødshjælp, siden Holland som det første land i verden afkriminaliserede handlingen for præcis 20 år siden i april 2002. I 2021 indberettede hollandske læger 7666 dødsfald som følge af aktiv dødshjælp ifølge den seneste årsrapport fra The Regional Euthanasia Review Committees (RTE), der vurderer alle sager om dødshjælp i Holland.
Det er en stigning på 10,5 procent fra året før. I alt fandt 4,5 procent af samtlige hollandske dødsfald i 2021 sted som følge af, at en læge dræbte patienten på patientens begæring.
Det er en stor stigning ifølge Marianne Dees, som er hollandsk speciallæge i almen medicin, forsker ved Radboud Universitet og uddannet SCEN-konsulent, der bistår andre læger med uafhængige vurderinger af patienters ønsker om dødshjælp.
”På grund af corona har det samlede antal dødsfald i Holland været højt, men corona er ingen selvstændig grund til at yde dødshjælp. Andelen er altså steget endnu mere, end det umiddelbart ser ud. Det er bekymrende, for jeg foretrækker naturlige dødsfald. Engang trak lægerne udviklingen i dødshjælp, men nu kommer presset fra borgerne,” siger hun.
Også Theo A. Boer, professor i medicinsk etik ved Det Protestantiske Teologiske Universitet i Groningen, mener, at ”udbud har skabt efterspørgsel”:
”De hollandske tal er et utvetydigt tegn på, at legalisering af dødshjælp sætter gang i en dynamik, som vi i Holland ikke havde forventet, da vi vedtog loven. Folks indstilling til aktiv dødshjælp er gradvist skiftet fra, at det kan være en sidste udvej, til, at det er en patientrettighed,” siger han.
Årsrapporten fra RTE kom i sidste uge. 78 procent af de afdøde led af en somatisk sygdom, 1,2 procent fik dødshjælp på grund af en psykisk sygdom, og 2,8 procent på grund af demens, viser den også. 89 procent af de døde var 60 år eller derover.
Forventeligt næste år vil den fjerde evaluering af den hollandske Lov om Afslutning af Livet på Begæring og Assisteret Selvmord udkomme. Den vil også give forskningsbaserede svar på, hvorfor stadig flere efterspørger og får dødshjælp, siger Marianne Dees.
Hun har selv flere bud: Dels er den ældre generation, som altså især får aktiv dødshjælp, den generation, som var med fra starten, det vil sige i de år, hvor aktiv dødshjælp blev debatteret og afkriminaliseret i Holland. Dels er det en generation, som ifølge Marianne Dees ”sætter stor pris på autonomi”.
Endelig er aktiv dødshjælp og assisteret selvmord mulige afslutninger på livet, som bliver præsenteret for alvorligt syge patienter på et eller andet tidspunkt under deres sygdom, påpeger hun. Det sker, fordi disse ydelser er en del af de palliative (lindrende) tilbud.
”Har man en livstruende sygdom, så bliver man spurgt til, hvad ens præferencer angående døden er, og undlader du at præsenterer aktiv dødshjælp som mulighed, så opfylder du ikke de lægefaglige kvalitetskrav. Man stimuleres altså til at tænke på sin egen død, og hvordan den skal foregå,” siger hun.
Hun har selv udført aktiv dødshjælp på to patienter i år. Sidste år var det syv i alt. I 2018 interviewede Kristeligt Dagblad Marianne Dees i hendes hjem i universitetsbyen Nijmegen. Dengang fortalte hun, at hun var blandt de hollandske læger, som skubbede på for at udvide adgangen til dødshjælp til nye grupper af patienter. Sådan er det ikke i dag.
”Ja, der er sket noget på de fire år, og det er et øget pres fra samfundet. Læger går ikke mere forrest, hvad angår aktiv dødshjælp, det gør borgerne, som anser ydelsen for at være en patientrettighed, hvad det ikke er,” siger hun ligesom Theo A. Boer.
Som én frontlinje i den hollandske debat om aktiv dødshjælp peger hun blandt andet på et nyt lovforslag, der endnu ikke er behandlet. Ifølge det skal beslutningsdygtige ældre over 74 år, som føler sig mætte af dage, frit kunne vælge at begå assisteret selvmord uden at et eventuelt dødsønske skal vurderes af en læge. En såkaldt "livsafslutnings-coach" skal blot være til stede, når handlingen udføres, for at sikre, at det foregår forsvarligt.
”Dét synes mange læger i hvert fald er en glidebane,” siger hun.
Theo A. Boer mener, at lægerne i fremtiden vil dele sig i to grupper. Et stigende antal vil nægte at udføre aktiv dødshjælp, andre vil gøre det meget oftere.
”Det vil i højere grad blive overladt til specialiserede klinikker, som Expertisecentrum Euthanasie (den tidligere og kontroversielle End of Life Clinic, red.), der stod for 1100 af sagerne om aktiv dødshjælp sidste år – det højeste antal nogensinde. Og så tror jeg, der vil komme et pres fra andre læger om, at patienterne udfører handlingen selv, det vil sige et skifte over imod assisteret selvmord,” siger han.
Anette Hygum, medlem af Det Etiske Råd og overlæge i Palliativt Team på Vejle Sygehus, mener, at de hollandske tal endnu engang bekræfter, at når aktiv dødshjælp én gang er indført, så spinner ydelsen ud af kontrol.
"De hollandske tal understøtter argumenterne for ikke at indføre aktiv dødshjælp i Danmark, for det giver stof til eftertanke, når selv et meget liberalt land som Holland samt eksperter, der har været dybt involveret i at skabe de her muligheder for borgerne, råber vagt i gevær," siger hun.