Efter 25 års arbejde har alle verdens 30.938 fugle fået danske navne

Alverdens fugle og deres underarter har fået danske navne. Det er navnegruppen under Dansk Ornitologisk Forening, som har arbejdet med listen i 25 år, og nu er den færdig

Nonnetræanden, der hører hjemme i Afrika og i Sydamerika, er en af de mange fugle, hvis navn nu kan oversættes til dansk.
Nonnetræanden, der hører hjemme i Afrika og i Sydamerika, er en af de mange fugle, hvis navn nu kan oversættes til dansk. Foto: Richard Bartz/Wikimedia Commons.

På listen over nye danske navne til fugle finder man blandt andet nonnetræand, orangedrossel, krøltoppet mejsetyran, beringshavørn og Nias Kanelpapegøjedue.

Det frivillige arbejde med at give alle fugle i verden en dansk betegnelse navn har taget 25 år for Svend Rønnest, Mogens Behnke-Pedersen og J. Møller Hansen, som tilsammen udgør navnegruppen under Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Det har kostet entusiasme, vedholdenhed og systematik at komme i havn med projektet, men nu er det offentliggjort i værket "Navne på alverdens fugle", som kan hentes på DOF's hjemmeside.

Fælles for de tre herrer er en livslang interesse for fugle, og da Kristeligt Dagblad fanger en af dem, pensioneret skolelærer Svend Rønnest, over telefonen, står han meget passende et sted syd for Esbjerg og kigger på skestorke. Derfor er det med et bagtæppe af fuglelyde, han forklarer, at en af de regler, navnegruppen opstillede for arbejdet, var, at når to blev enige om et navn til en fugl, var det det, der lå fast.

Når Svend Rønnest skal forklare, hvorfor det er vigtigt, at alle verdens fugle også har et dansk navn, griber han til et kinesisk ordsprog, som siger noget med, at al viden begynder med at give tingene navn.

"Som udgangspunkt har vi selvfølgelig taget hensyn til, om fuglen i forvejen havde et veletableret navn, men vi har også været originale," siger han, og forklarer om endnu en intern regel:

"Vi har arbejdet efter det princip, at et fuglenavn maksimalt må bestå af tre rod-ord. Som for eksempel lille, kobber og sneppe i navnet lille kobbersneppe. Mange udenlandske fuglenavne er meget meget længere, men vi ville have, at navnet skulle være nemt at huske og udtale," siger han.

Selvfølgelig opstod der masser af undtagelser undervejs. Den sydafrikanske regnskovsfugl quetzal, for eksempel, hedder stadig sådan på dansk, selv om det hverken er nemt at stave eller udtale (hvis man da ikke lige ved, at man bare skal sige ket-sal). Men det er et navn, som har eksisteret i 100 år, og det smider man ikke bare ud, forklarer Sven Rønnest. Dertil kommer at quetzalen er Guatemalas nationalfugl, figurerer i nationens flag, og låner navn til landets møntfod (fordi dens halefjer af de tidlige mayaer blev brugt som betalingsmiddel).

Til gengæld har en fugl som loddenbenet musvåge fået nyt navn på dansk. Den hedder nu fjeldvåge. Dels fordi den i forvejen havde en lemfældig omgang med sit navn - den er også blevet kaldt vintermusvåge - dels fordi navnet fjeldvåge meget godt signalerer, at den stammer længere nordfra, mener Svend Rønnest.

"Når vi har siddet og argumenteret, har det altid været ud fra noget faktuelt, som det sted fuglen stammer fra, dens udseende eller farver. Lige med hensyn til farver har vi haft en masse problemer, for der er altså mange nuancer af brun, og det engelske sprog har mange flere betegnelser for brun og farver i det hele taget, end vi har," siger han.

På spørgsmålet om, hvorvidt nogle fugle har kunnet gøre sig håb om at få løftet deres image med et nyt navn - for eksempel dompappen - svarer Svend Rønnest benægtende, for dompap er et udmærket navn, pointerer han.

"Det stammer fra den gamle kirkelige betegnelse domherre. En domherre havde en rød og sort kappe, ligesom dompappens farver. Også med endelsen 'pap' er vi ovre i kirkesproget: fra det tyske Dompape, domprovst. Så det er skam et vældig fint navn," siger han.