Efter 26 år er ”Scandinavian Star”-sagen stadig en gåde

Debatten om ansvaret for brandkatastrofen på færgen ”Scandinavian Star” i 1990 er efter mange års tavshed igen blusset op. Og den stiller igen skarpt på, om myndighederne egentlig gjorde alt, hvad de kunne for at opklare det, der kaldes Nordens største mordgåde

Debatten om ansvaret for brandkatastrofen på færgen ”Scandinavian Star” i 1990 er efter mange års tavshed igen blusset op.
Debatten om ansvaret for brandkatastrofen på færgen ”Scandinavian Star” i 1990 er efter mange års tavshed igen blusset op. . Foto: Claus Bjørn Larsen.

Klokken 10 minutter i et om natten den 7. april 1990, ude i Skagerrak på vej fra Oslo til Frederikshavn, udbrød der brand på ”Scandinavian Star.” Ombord var 383 passagerer og 99 besætningsmedlemmer, og ikke længe efter var 159 af dem døde.

Siden fulgte omfattende efterforskning fra både svenske, norske og danske myndigheder, men i dag - knap 26 år senere - er der stadig stor usikkerhed om, hvem der stod bag branden og hvorfor. En ting står dog klart: Der var tale om en mordbrand, og derfor kaldes branden for Nordens største, uløste mordgåde.

Normalt går mordgåder i glemmebogen efter et stykke tid. De dukker måske kort op i forbindelse med en artikel eller tv-udsendelse, men spekulationerne dør ud. Sagen om ”Scandinavian Star” lever derimod fortsat i bedste velgående.

Sidste år udkom bogen ”Branden - gåden om 'Scandinavian Star'” skrevet af den danske Politiken-journalist og forfatter Lars Halskov. Der holdes stadig mange foredrag landet over om katastrofen, og senest har debatten udfoldet sig i Kristeligt Dagblads spalter. Her har blandt andre tidligere formand for Det Etiske Råd Ole Hartling ad flere omgange stillet spørgsmålet: Hvorfor må vi ikke vide, hvad der skete på ”Scandinavian Star”?

I denne weekend stod skibsinspektør Flemming Thue Jensen så frem efter 26 års tavshed og bidrog yderligere til presset på myndighederne. Han var en af de første til at besigtige den brandhærgede færge og de mange lig, og hans konklusion var, at branden var påsat, nøje planlagt og udført af besætningsmedlemmer.

Men norsk politi hørte ikke efter, siger han nu. I stedet udpegede de en dansk lastbilchauffør til at stå bag mordbranden, og den forklaring holdt norsk politi fast i frem til 2014, hvor de erkendte, at de ikke kunne bevise anklagen.

Og det er langtfra den eneste alvorlige fejl, de norske, svenske og danske myndigheder har begået i efterforskningen, mener en gruppe af blandt andre skibs-, brand- og materialeteknikere samlet i ”Stiftelsen etterforskning av mordbrannen 'Scandinavian Star'”. Gruppen blev stiftet i 2010 med det formål at få genoptaget myndighedernes efterforskning, som gruppens medlemmer mener er skæmmet af ikke bare fejl, men hemmeligholdelser, modarbejdning og magtmisbrug.

Lars Halskov viser i sin bog blandt andet, at politiet hverken havde vidneudsagn, tekniske beviser eller andet mod den udpegede lastbilchauffør. De kunne heller ikke forklare, hvad hans motiv skulle være.

For 14 dage siden - før Flemming Thue Jensen valgte at gå ud med sine oplysninger - gav Lars Halskov et interview til Kristelig Dagblad om sin bog. Han sagde:

”Det har hele tiden lugtet af en bekvem afslutning på sagen for myndighederne, der helt åbenlyst ikke har haft styr på efterforskningen. Jeg tror også, det er hovedforklaringen på, hvorfor sagen stadig lever efter 26 år: Der er jo rigtig mange efterladte, og de spørger helt berettiget: Hvorfor har myndighederne ikke gjort alt, hvad de kunne for at finde ud af, hvad der skete?,” spørger han.

Konspirationsteorierne om svaret på det spørgsmål lever også stadig. For sagen opfylder alle de grundlæggende krav til det, konspirationer skabes af, forklarer historiker og ekspert i konspirations-teorier, Dan H. Andersen.

Ofte er der tale om en stor begivenhed, hvor det virker, som om myndighedernes forklaring er for ”nem”, ikke stiller eller besvarer de rigtige spørgsmål og holder noget hemmeligt. Man skal dog ikke overse det element, som hedder vrede, understreger han.

Det kan være politisk vrede over samfundets udvikling eller som i sagen om ”Scandinavian Star” de pårørendes personlige vrede over manglende retfærdighed og forløsning.

Lars Halskov giver dog ikke meget for de mange og ofte ret fantasifulde teorier om, hvad der skete, og hvad myndighedernes rolle var. Sagen er snarere en udstilling af, hvad der kan ske, når man deler ansvaret for efterforskningen op. Det norske politi undersøgte, hvem der var brandstifter, svenskerne stod for de tekniske undersøgelser på gerningsstedet, mens dansk politis rolle var at undersøge sikkerheds- og forsikringsforholdene på skibet.

Ingen lavede dog koblingen til det, som ifølge Lars Halskov også kunne være et motiv til mordbranden, og som politiet burde undersøge: Penge.

Skibets værdi blev nemlig kunstigt pustet op umiddelbart inden den skæbnesvangre færd. Skibet blev således købt og solgt videre på samme dag, hvilket gjorde det muligt at forsikre skibet for langt mere, end det var værd. Netop teorien om forsikringssvindel er norsk politi nu ved at undersøge nærmere, men det ændrer ikke ved det samlede billede af, at myndighederne har gjort for lidt for sent i sagen, siger Lars Halskov:

”Det er før set, at et hjørne af en kriminalsag er blevet overset, og efterforskningen derfor har været fejlslået, men det særlige ved ”Scandinavian Star” er, at det ikke bare er et hjørne. Det er nærmest hele vejen igennem, at efterforskningen har været påfaldende mangelfuld, og mange overlevende og efterladte oplever det som en hån mod de døde og efterladte, når myndighederne ovenikøbet år efter år har nægtet, at der var noget som helst at kritisere og derfor heller ikke mere at efterforske.”

Han undrer sig over, at de danske myndigheder fortsat nægter at genåbne sagen, for de har et lige så stort ansvar som de norske myndigheder, og rigtig mange har da også gennem årene anmodet dem om at genåbne sagen.

”Nu sker der så endelig noget i Norge, og man kan håbe, at det fører til, at de efterladte kan finde noget af den fred, de har længtes efter så længe,” siger han.

De norske myndigheder har nedsat en kommission, som specifikt skal undersøge de norske myndigheders rolle i forløbet. Kommissionens arbejde er lukket for omverdenen, men den har lovet at komme med de første resultater i sommeren 2017. Det norske politi kommer derimod allerede med sin nye undersøgelse denne sommer.