Efter corona: Folketingsvalg kan ikke udelukkes

Nu er tiden med coronarestriktionerne ved at rinde ud. Hermed åbenbares en blå blok, som nærmest er atomiseret, mens det ikke kan udelukkes, at statsminister Mette Frederiksen (S) vil udnytte sin stærke position og udskrive valg, skriver professor i statskundskab Peter Nedergaard

Mette Frederiksens (S) har med sin håndtering af coronakrisen fået en del politisk troværdighed sat ind på bankkontoen.
Mette Frederiksens (S) har med sin håndtering af coronakrisen fået en del politisk troværdighed sat ind på bankkontoen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Nu ebber coronakrisen ud. Samfundet åbnes. Folk møder fysisk på arbejdet. Studerende kan få vejledning ansigt til ansigt og ikke via zoom. For mange har det være nogle trælse måneder fra marts 2020 og til juni 2021. Store dele af servicebranchen har været i knæ trods kompensationspakker. Nogle familier har måske haft det udmærket med mere tid med hinanden derhjemme, men for mange unge har det ikke været en god tid.

Politisk set er de forskellige politiske partier kommet meget forskelligt ud af coronakrisen. For at tage det største parti først: Socialdemokratiet har i store dele af de femten coronamåneder ligget på en tilslutning på cirka 30 procent i meningsmålingerne. Det hænger naturligvis sammen med synligheden for ikke mindst statsminister Mette Frederiksen (S).

Naturligvis ville Mette Frederiksen meget gerne have været coronakrisen foruden. Omvendt har hun via sin kriseledelse fået en del politisk troværdighed sat ind på bankkontoen. Hendes etos-konto i forhold til vælgerne er øget. Det skyldes, at hun – og hendes departementschef, Barbara Bertelsen – tidligt med rette så krisens alvor og handlede lige så alvorligt drastisk, som krisen efterfølgende viste sig at være.

Styringen af Danmark gennem coronakrisen har sikkert et eller andet sted passet godt til en person af Mette Frederiksens gemyt. Mette Frederiksen er en totalpolitiker. Det giver hende et helhedsperspektiv på tingene, som netop i krisestyringen under coronakrisen med så mange bolde i luften sikkert har været en fordel.

I en totalkrise, som coronakrisen har været, passer totalpolitikeren som fod i hose til opgaveløsningen. I hvert fald et stykke af vejen. Faren er, at den politiske selvbevidsthed bliver for stor efter de første succesfulde måneder efter marts 2020.

Noget tyder på, at det var, hvad der skete, da minksagen skulle håndteres. Vi mangler stadig rapporten fra den nedsatte granskningskommission, men mon ikke den kommer til at vise, at Mette Frederiksen og regeringen gik for langt på to områder, da man eliminerede minkerhvervet til en pris af et tocifret milliardbeløb.

Dels var der ikke fagligt belæg for, at der ville udvikle sig coronavarianter i minkbesætningerne, som kunne true danskernes sundhed. Dels var gennemførelsen af nedslagtningen af mink sandsynligvis resultatet af en ulovlig ordre. I minksagen var hastværk virkelig lastværk.

Minksagen blev Mette Frederiksens største fejlgreb, fordi totalpolitikeren ikke afventede eller lyttede til sagkundskaben. Det, som havde været Mette Frederiksens styrke i den første fase af coronakrisen, blev hendes svaghed i minksagen. Det politiske instinkt ramte jura-muren.

Efterfølgende fortsatte regeringen med Mette Frederiksen i førersædet nedlukningerne og åbningerne på en måde, som nogenlunde svarede til, hvad flertallet af danskere ønskede. Der var grupperinger á la ”Men in Black”, som var imod politikken, men de var mere marginaliserede end i for eksempel Tyskland. Fokus kom efterhånden over på at sikre vaccineringen af den danske befolkning. Besøget i Israel var en politisk symbolsk handling, som skulle understrege dette.

Meningsmålingerne for Socialdemokratiet er ikke længere i top som under dele af coronakrisen. Til gengæld har Mette Frederiksen fået en opposition forærende, som er mere splittet end nogensinde. Venstre og De Konservative er i dyb rivalisering under den pæne overflade, fordi Venstre er decimeret i meningsmålingerne, mens De Konservative ligger på niveau med eller over Venstre. Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige ligger nærmest i åben krig, hvor hårde beskyldninger fyger frem og tilbage i medierne.

Læg hertil oveni to blå småpartier i form af Kristendemokraterne og Lars Løkke Rasmussens Moderaterne, som begge spås gode chancer for at komme i Folketinget ved næste valg. Blå blok minder om Sophus Claussens digt ”Atomernes oprør”. Det er svært at se, hvor fællesnævneren og ligevægten i blå blok fremover skal komme fra.

Blå bloks atomisering skyldes ikke direkte coronakrisen, men den er alligevel blevet accentueret heraf, fordi partierne har haft meget få muligheder for at fremlægge politik og profilere sig i en tid, hvor dagsordenen har været styret af regeringen om ét bestemt emne. Også i politik gælder det, at hestene bides, når krybben er tom.

Alt i alt er det langtfra udelukket, at Mette Frederiksen vil benytte sig af sin ret til at udskrive folketingsvalg. Det kunne oven i købet finde sted samtidig med kommunalvalget den 16. november. Begrundelsen kunne lyde nogenlunde således: ”Der er brug for at få renset luften i Folketinget og sikre et nyt mandat til en politik, når Danmark skal bevæge sig endegyldigt ud af coronakrisens skygge.”

Odds er nok 50/50.

Peter Nedergaard er professor i statskundskab ved Københavns Universitet.