I mindst 2500 år har man vidst, at krige ikke kun udkæmpes på slagmarken. Lige så vigtigt er det at indgyde uro, usikkerhed og frygt hos fjenden. Som den kinesiske general og militærstrateg Sun Tzu, der levede omkring år 500 f.Kr., bemærkede i sin bog ”Kunsten at føre krig”:
”Den dygtige strateg nedkæmper fjenden uden kamp.”
Med sabotagen mod de to gasledninger Nord Stream 1 og 2 i Østersøen – som meget tyder på, at Rusland står bag – har uroen, frygten og usikkerheden for fremtiden nok hos mange fået et nøk opad. Og hvis det altså er russerne, der står bag, har det givetvis også været et af deres mål.
Ifølge Carsten Bagge Laustsen, som er terrorforsker og lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, kan der drages paralleller mellem sabotagen i Østersøen og nogle af de psykologiske mekanismer, der er på spil ved terrorangreb: Nu har man vist, at man kan, og det skaber en frygt for, hvad der kan ske næste gang.
”Russernes rationale – hvis det altså er dem – er nok at forsøge at skræmme de vestlige befolkninger til at vende sig mod deres regeringer for at få dem til at blande sig udenom krigen i Ukraine. Der har nok lidt været en forestilling om, at vi kan hjælpe Ukraine, uden at det koster os særlig meget. Det kan tolkes som en besked fra Rusland om, at det ikke nødvendigvis er gratis for os,” siger han.
Det er imidlertid en strategi, som også risikerer at give bagslag for russerne, påpeger Carsten Bagge Laustsen:
”For det kan betyde, at befolkningerne blot i højere grad ser russerne som en fjende, og at det derfor er endnu vigtigere at hjælpe ukrainerne.”
Lektor ved Forsvarsakademiet og ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Syddansk Universitet Peter Viggo Jakobsen bekræfter, at frygten er et vældigt våben i krig. Men han undrer sig over sabotagen af gasledningerne ud for Bornholm.
”Hvis det er at spille med musklerne for at skabe frygt, er det godt nok en meget, meget kontrolleret måde at gøre det på. Det vidner om, at russerne – hvis det altså er dem, der står bag – er lige så bange for, at det her eskalerer, som vi er. Havde man taget ansvar for sabotagen og koblet den til nogle krav, var det noget andet. Men man vælger et mål, der er russisk, der er tomt, og som ligger i internationalt farvand. Faktisk kan det ikke være mindre truende. Det viser, at de kan lave ballade, men det havde vi altså opdaget i forvejen,” siger Peter Viggo Jakobsen, som ser meget mere potentiale for frygten som våben, når Rusland rasler med atomvåbnene.
Teolog og adjunkt ved Menighedsfakultetet i Aarhus Peter Søes citerer frit fra hukommelsen den britiske forfatter og filolog C.S. Lewis, der engang om frygten for atombomben sagde:
”’Den skal ikke finde os stuvet sammen som får, men i gang med at leve.’ I det ligger der, at det lammende i frygten bliver forstærket, hvis vi lader den pacificere os,” siger Peter Søes, som mener, at frygten ikke skal have det sidste ord.
”Der kan være noget lammende ved frygt, men som teolog, præst og menneske tror jeg på, at der for eksempel i bønnen og i tillid til Guds magt og omsorg, ligger en styrke, som virker.”