Efter hård kritik: Frederiksen sætter deadline for sundhedsreform

Regeringen går efter en bred politisk aftale om fremtidens sundhedsvæsen i dette kvartal, lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S) efter kritik fra især Venstre. Sundhed bliver et afgørende tema i valgkampen, mener politisk analytiker.

Efter to et halvt år ved magten har regeringen endnu til gode at præsentere et udspil til en reform af sundhedsvæsnet. Men det er på vej nu, lovede statsminister Mette Frederiksen (S) ved en hasteforespørgsel onsdag.
Efter to et halvt år ved magten har regeringen endnu til gode at præsentere et udspil til en reform af sundhedsvæsnet. Men det er på vej nu, lovede statsminister Mette Frederiksen (S) ved en hasteforespørgsel onsdag. Foto: Mads Claus Rasmussen/ritzau Scanpix.

I sin nytårstale sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at tiden ikke er til at "gennemføre store forandringer i sundhedsvæsenet," fordi vi står "midt i en svær pandemi."

Men onsdag lovede hun, at regeringen vil "præsentere vores udspil til en sundhedsreform og indkalde til forhandlinger i første kvartal af det år, vi lige er gået i gang med."

Ordene faldt ved en forespørgselsdebat i folketingssalen onsdag.

“Efter snart to år med corona er der ingen tvivl om, at der er udfordringer i vores sundhedsvæsen. For mange venter på behandling, og mange steder er det svært at skaffe det nødvendige personale," sagde statsministeren, der håber på en bred politisk aftale:

"Vi har behov for en langsigtet politisk aftale om vores sundhedsvæsen, og det ansvar håber jeg, at alle vil være med til at tage på sig.”

En undladelsessynd

Det var den samlede opposition, der med Venstre i spidsen, havde indkaldt statsministeren til at svare på, hvorfor regeringen efter to år ved magten stadig ikke har præsenteret et udspil til den reform, der af alle med kendskab til området bliver betegnet som en "bunden opgave."

"Det er en undladelsessynd, at regeringen stadig ikke har fået gjort noget for at robustgøre det danske sundhedsvæsen," sagde Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen, da han fik ordet i folketingssalen.

Som Kristeligt Dagblad beskrev mandag, er der i Folketinget og blandt sundhedsvæsenets aktører og eksperter dyb og bred enighed om, at en strukturel reform er bydende nødvendig, hvis det også i fremtiden skal være muligt at give en ordentlig behandling til alle, der får brug for det.

“Hele pointen i reformen er at aflaste sygehusene og personalet, så de i højere grad har kræfter og ressourcer til at tage sig af de patienter, der virkelig har behov for den højt specialiserede behandling, og det skal vi gøre ved at styrke det nære sundhedsvæsen," lød det fra Martin Geertsen. Han påpegede, at "hele forarbejdet er lavet, og at analyserne ligger der."

"Det sørgede den tidligere regering for, så efter vores opfattelse er der ikke noget at betænke sig på," sagde han med henvisning til den aftale, som den daværende VLAK-regering indgik med Dansk Folkeparti kort før valget.

Den blev dog - blandt andet på grund af ønsket om at nedlægge regionsrådene - forvist til skrivebordsskuffen, da Magnus Heunicke (S) overtog hjørnekontoret i Sundhedsministeriet i juni 2019.

Netop Magnus Heunicke har også for nyligt været udsat for hård kritik for den manglende reform. I et samråd tirsdag sagde Venstres Jane Heitmann, formand for sundhedsudvalget, at ministeren var i gang med at "lave danmarkshistoriens største syltekrukke."

Under debatten i folketingssalen, hvor Magnus Heunicke flankerede Mette Frederiksen, indrømmede han, at sundhedsvæsnet "mangler robusthed."

Et effektiviseringsregime

Også blandt regeringens støttepartier er der et stort ønske om snart at blive inviteret til forhandlinger i ministeriet.

"Vi er også er utålmodige efter at komme i gang med forhandlingerne om en sundhedsreform, men det er væsentligt at understrege, at skiftende regeringer har ført en politik, hvor man har underfinansieret og kørt med et effektiviseringsregime," sagde Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund, som derfor foreslår et økonomisk løft af hele sektoren.

De Radikales næstformand Martin Lidegaard, der også betegnede sig selv som "utålmodig", pegede på mere udenlandsk arbejdskraft i sundhedssektoren som et afgørende tiltag.

“I sundhedsvæsnet kan alle mærke, at manglen på sygeplejersker, jordmødre, læger har nået niveau, der ikke bare løses med et fikst greb," lød det.

Lettere sagt end gjort

Foruden de konkrete og menneskelige konsekvenser, som den udskudte reform vil skabe på sygehusene, er det ikke utænkeligt, at det politiske spilfægteri og de kommende forhandlinger kan påvirke den aktuelle magtbalance på Christiansborg og i vælgerhavet. Det vurderer Hans Engell, politisk kommentator på TV2 og Ekstra Bladet.

"Det ser det ud til, at sundhedsområdet bliver et helt afgørende tema i en kommende valgkamp," siger han.

Den analyse underbygges af en måling, som Epinion har lavede for DR og Altinget i slutningen af december. I den fremgår det, at sundhedsområdet er helt i top, hvad angår vælgernes vigtigste prioriteter. Hele 28 procent svarer, at “hospitaler og sundhed” er “det vigtigste politikerne kan tage sig af.”

“Presset på regering kommer både fra corona, den demografiske udvikling og manglen på medarbejdere, så det er på mange måder den perfekte storm. Det er en farlig sag og en meget utaknemmelig opgave, sundhedsministeren sidder med. Interesserne på sundhedsområdet stikker i alle retninger, og det er lettere sagt end gjort at forene dem," siger Hans Engell.