Efter kansler-exit i Østrig: Danmark kommer til at mangle den karismatiske Kurz

Der er intet, der kan styrke et venskab som fraværet af alternativer. Derfor holder Danmark og Østrig nok fast i hinanden også efter Sebastian Kurz afgang som kansler i lørdags

Kansleren Sebastian Kurz er gået af. Det sker, få dage før et mistillidsvotum i det østrigske parlament skulle have afgjort hans skæbne, men som han undgik ved selv trække sig efter en række afsløringer, der placerer ham som hovedperson i en sag om korruption.
Kansleren Sebastian Kurz er gået af. Det sker, få dage før et mistillidsvotum i det østrigske parlament skulle have afgjort hans skæbne, men som han undgik ved selv trække sig efter en række afsløringer, der placerer ham som hovedperson i en sag om korruption. Foto: Lisi Niesner/Reuters/Ritzau Scanpix.

Der var en bande. Den såkaldte ”sparebande”, bestående af Danmark, Østrig, Sverige og Holland, som i forbindelse med EU’s budgetforhandlinger sidste år kæmpede for en finansielt mere restriktiv linje de kommende syv år.

Det er ikke den eneste gang de senere år, at Danmark har fundet en alliancemakker i Østrig. Men nu er kansleren, Sebastian Kurz, gået af. Det sker, få dage før et mistillidsvotum i det østrigske parlament skulle have afgjort hans skæbne, men som han undgik ved selv trække sig efter en række afsløringer, der placerer ham som hovedperson i en sag om korruption.

Men hvad betyder det for hans samarbejdspartner, statsminister Mette Frederiksen (S)? Og for Danmarks gennemslagskraft som et lille land i EU-sammenhæng?

”Formentlig vil den største konsekvens for Danmark blive, at Sebastian Kurz kommer til at blive savnet som poster boy for ’sparebanden’.”

Det siger Roman Senninger, der er lektor i statskundskab ved Aarhus BSS, den tidligere handelshøjskole, med speciale i EU-politik, og som i øvrigt selv er østriger.

”Østrig vil formentlig fastholde sin position i forhold til EU-politikken, men Kurz’ gennemslagskraft som den unge kansler, medierne elskede, vil nok komme til at blive savnet af de andre lande i ’sparebanden’. Det kan jo betyde, at Mette Frederiksen selv kommer mere på banen, end hun tidligere har været,” siger han.

Roman Senninger peger på, at Alexander Schallenberg, som overtager kanslerposten efter Kurz, med stor sandsynlighed vil videreføre samme linje som sin forgænger. Og ministerholdet, der er sammensat af Kurz, er fortsat det samme.

”Og jeg vil tro, at alle de beslutninger, der bliver truffet i Bruxelles og i forskellige ministersammenhænge på EU-plan, vil være relativt tæt koordineret med Kurz,” siger Roman Senninger med henvisning til, at Kurz fortsætter som partiformand for sit konservative parti, ÖVP.

Det tiltrak stor opmærksomhed, da Mette Frederiksen i foråret tog til Israel med sin østrigske kanslerkollega for at kigge på muligheder for at samarbejde om produktion af covid-vacciner. Og de to har været på linje i håndtering af coronakrisen. Nu mister hun altså en kollega, hun tilsyneladende har en god personlig relation til. Men lige det kommer næppe til at få stor betydning, vurderer professor i statskundskab på Københavns Universitet Peter Nedergaard.

”Når man handler og forhandler med andre lande, handler det først og fremmest om de enkelte landes interesser – og ikke om personer. Selvfølgelig kan en personlig relation skubbe til eller trække fra en udvikling, men så afgørende er det heller ikke.”

Men der er nu ikke noget, der kan styrke et venskab som fraværet af alternativer, hvorfor Danmark og Østrig formentlig vil fortsætte samarbejdet på flere områder. Det vurderer Rasmus Brun Pedersen, der er lektor i international politik ved Aarhus BSS.

”I de gode gamle dage, før Brexit, kunne Danmark lægge sig bag Storbritannien, der fungerede som et skjold for os i svære forhandlinger, hvor vi ikke selv ville være i stand til at gå op imod alle de andre. Nu er vi i en ny situation, hvor Danmarks interesse er at opbygge alliancer med andre mindre lande for at blive hørt og anerkendt. Det så vi blandt andet sidste år, hvor ’sparebanden’ fik en vis gennemslagskraft.”

Danmark og Østrig har også tidligere fundet fælles fodslag i idéen om en placering af flygtningecentre uden for EU, men her betyder Kurz’ afgang formentlig ikke det store, vurderer Søren Dosenrode, der er dr.phil og Jean Monnet-professor i europæisk politik ved Aalborg Universitet.

”For efter Kurz indgik regeringskoalition med partiet De grønne, er den østrigske flygtningepolitik blevet mere Europa-konform, og de to lande har bevæget sig i lidt forskellige retninger, så måske var det en udvikling, der allerede på vej.”