Prøv avisen

Efter lærerkonflikten: Skuffede danskere vil have troværdigheden tilbage i politik

Der er ikke længere meget at flage af på venstrefløjen, mener initiativtager bag nyt parti, der vil nytænke politik og demokrati. Foto: Torkil Adsersen Denmark

Det handler om mere end lærerkonflikten, når 1700 mennesker er gået sammen om at skabe et nyt parti. Partierne på venstrefløjen har spillet fallit, lyder det fra en af initiativmændene

De røde flaner blafrer over hele landet i dag, hvor venstrefløjen er fælles om at fejre kampdagen. Men det er ikke alle til venstre for den politiske midte, der synes, at der er specielt meget at flage for længere.

Efter regeringen har grebet ind i lærerkonflikten, er der en stor gruppe mennesker, der ikke føler sig repræsenteret på venstrefløjen. I øjeblikket diskuterer omkring 1700 mennesker på Facebook muligheden for at starte et centrum-venstre-parti med navnet Forenede Demokrater.

LÆS OGSÅ: Vrede lærere overvejer at stifte nyt parti

Selvom startskuddet til partiet har været lærerkonflikten, handler utilfredsheden ikke kun om regeringsindgrebet. Problemerne er mere grundlæggende, lyder det fra Magnus Pharao Hansen. Han er en af de ni personer, der sidder i den foreløbige styringsgruppe for Forenede Demokrater. I modsætning til mange af de andre tilhængere af det spirende parti, er han ikke skolelærer.

"Selvom vi har en overrepræsentation af lærere, fylder lærerkonflikten meget lidt i debatten i vores Facebook-gruppe. Initiativet med Forenede Demokrater bunder i nogle andre, dybere problemer ved de eksisterende partier. Det handler om et andet syn på, hvad demokrati og politik egentlig er," siger Magnus Pharao Hansen, der arbejder på en ph.d.-afhandling inden for sprogantropologi ved Brown University i New England i USA.

Magnus Pharao Hansen meldte sig ud af Socialdemokratiet tidligere på året, efter finansloven blev indgået. Efter et par år som menigt medlem kunne han ikke længere identificere sig med, hvad der foregik i partiet.

Jeg havde ikke meldt mig ind i Socialdemokraterne for at støtte op om en politik, der blot var en light-udgave af Venstres politik. Derudover oplevede jeg ikke, at medlemmerne blev hørt i partiet. Topstyringen er massiv, og det er helt utrolig, hvor lidt baglandet er taget i betragtning i den politik, der bliver ført i regeringen. Når man som vælger ikke føler sig hørt i sit parti, forsvinder grundlaget for demokratiet, siger han.

Det er ikke fordi, det ser bedre ud i de andre regeringspartier, mener Magnus Pharao Hansen. Og da han ikke er enig med Enhedslisten og ikke kan finde på at stemme borgerligt, efterlader det ham hjemløs i det politiske landskab.

Kristeligt Dagblad beskrev i tirsdags
, at politologer ser initiativet bag Forenede Demokrater som et symbol på, at der generelt ulmer en utilfredshed i samfundet med det politiske system. En situation, som lektor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet Robert Klemmensen mener, trækker tråde tilbage til Danmark i slutningen af 60erne, hvor en borgerlig regering indførte en række tiltag, der mest mindede om venstrefløjens politik.

LÆS OGSÅ
: Lærerkonflikten vækker den lurende politiske utilfredshed i samfundet

Det er den samme lurende utilfredshed, som Magnus Pharao Hansen oplever i diskussionerne hos Forenede Demokrater.

Det er en utilfredshed med den måde, politik bliver ført på generelt på Christiansborg. Jeg tror, at mange partier har undervurderet den identitetsfaktor, der ligger i at se sig selv som en bestemt slags person, der stemmer på en bestemt slags parti. Og den ekstreme skuffelse, der kommer, når man oplever, at partiet pludselig ikke længere stemmer overens med ens person, ens værdier og historien om, hvilket samfund man ønsker, siger han.

Som modsvar på de eksisterende partier håber han, at Forenede Demokrater kan gøre tingene på en ny måde. Noget af det vigtigste er, at man ikke går på kompromis med sine grundlæggende holdninger for at søge magten. Det mener Magnus Pharao Hansen i høj grad, at partierne i den nuværende regering har gjort, da de sagde ja til regeringsmagten.

Der bliver talt rigtig meget i Forenede Demokrater om, at vi skal sørge for, at folk ved, hvad de får hos os. Og folk skal føle, at de bliver hørt i partiet, siger han og uddyber:

I dag bliver politik ofte præsenteret som, at der kun findes én måde at gøre tingene på. I praksis betyder det, at det er de embedsmænd, der sidder og regner på tallene, som bestemmer, hvad der er rigtigt. Så har man ikke brug for de folkevalgte. Der findes ikke politiske problemer, hvor der kun er én løsning. Derfor må demokrati handle om, at partierne præsenterer forskellige løsninger på problemerne, og så må vælgerne bestemme, hvilke de vil have. Hvis demokratiet skal fungere, er det helt afgørende, at politikerne er klare og troværdige.

I øjeblikket består Forenede Demokrater ikke af andet end en diskussionsgruppe på Facebook og en midlertidig styringsgruppe. Den 29. maj får de svar på, om de må bruge navnet Forenede Demokrater, og derefter begynder arbejdet med at samle underskrifter ind. I løbet af maj er planen, at der skal være en generalforsamling, hvor man skal forsøge at blive enige om vedtægter og et principprogram.

At partiet nogensinde skulle opnå både at blive opstillingsberettiget til Folketinget og nå hele vejen ind og få mandater repræsenteret på Christiansborg virker dog urealistisk. Det vurderer Rune Stubager, valgforsker og lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet:

Generelt er der utrolig høj børnedødelighed for nye partier. Det er selvfølgelig ikke umuligt, men det er meget sigende, at vi skal 40 år tilbage, før vi sidst så et helt nyt parti med helt nye folk komme i Folketinget med Kristeligt Folkeparti og Fremskridtspartiet. Og det er bestemt ikke fordi, der ikke er gjort forsøg undervejs.

Rune Stubager sammenligner situation for Forenede Demokrater med 2009, hvor utilfredsheden over regeringens beslutning om at bygge et supersygehus nær Herning dannede grundlaget for partiet Fælleslisten.

Vreden var virkelig stor dengang, men alligevel havde man meget svært ved at få den omsat til underskrifter for partiet. Det viser noget om, hvilke udfordringer skolelærerne bag Forenede Demokrater står over for, siger han.

Men selvom chancerne ikke er overvældende, er der alligevel noget anderledes ved situationen omkring Forenede Demokrater, mener Magnus Pharao Hansen.

Måske har eksperterne ret. Men der er en grøde blandt græsrødderne, som jeg ikke har set andre steder. Der er et helt enormt engagement. Alene det at kunne samle 1700 mennesker, der er interesseret i at tale om, hvordan vi kan lave politik og demokrati på en ny måde, betyder, at vi ikke kan tabe, uanset hvad der ellers sker. Så er der noget, der er blevet bedre.

Der er ikke længere meget at flage af på venstrefløjen, mener initiativtager bag nyt parti, der vil nytænke politik og demokrati. Foto: Kåre Viemose Denmark