”Der var en, der var to, der var fir´, der gik. Det var Støjberg og Løkke og Knuth og Britt, det var ikk’ spor sjovt, det var rigtig flovt.”
Venstres nestor, tidligere minister Bertel Haarder, havde traditionen tro skrevet fællessang til landsmødefesten lørdag aften i Boxen i Herning. Til tonerne af Radetzky-marchen skrålede de omkring 1800 gæster med på, at det både var øv og dybt godnat, at medlemmerne havde forladt partiet.
Der var også en mere bidende satire ved komikeren Anders Breinholt fra TV 2-programmet Natholdet, og komikken kom samlet til at fungere som en slags ventil for alle de konflikter og frustrationer, som har plaget Venstre under Jakob Ellemann-Jensen siden det kaotiske formandsskifte for to år siden.
Landsmødet markerede partiets 150årsjubilæum, som formelt set allerede blev rundet sidste år, men som ikke kunne fejres grundet coronapandemien.
Lørdag definerede Jakob Ellemann-Jensen sit politiske projekt i en 45 minutter lang tale – kampen for mere frihed til den enkelte borger. Han fældede tilmed en tåre på talerstolen ved ordene om sin fars, Uffe Ellemann-Jensens indsats for friheden i Østeuropa efter murens fald.
Regeringen og Socialdemokratiet blev manet frem som det røde fjendebillede, der sætter systemet over individet. Som knægter unges ret til frit at vælge, hvilket gymnasium de vil gå på. De delegerede klappede, særligt efter kritiske afsnit om regeringens aflivning af minkerhvervet, som også blev tolket ind i frihedstemaet.
Mere konkret vil Venstre give alle ældre et friere valg, hvad enten det handler om at vælge ældrebolig eller udbyder af hjemmepleje. Desuden skal de ældre kunne tjene penge, uden det som i dag modregnes i ægtefællers og partneres pensioner. Først i næste uge kommer Venstres finanslovsforslag med finansiering til det godt en halv milliard kroner dyre forslag. Frihed er Venstres klassiske tilbud til vælgerne, der ofte bliver bøvlet, så snart det skal konkretiseres. Og som let kolliderer med partiets velfærdshistorik. Venstre står bag rigtig mange love, der i en eller anden grad begrænser den individuelle frihed – som regel af hensyn til fællesskabet.
Op til landsmødet har Venstre for eksempel meldt sig som tilhænger af, at barselsorloven i højere grad skal øremærkes til mænd, som et EU-direktiv kræver, og som arbejdsmarkedets parter for nylig blev enige om. Først på landsmødets andendag søndag dristede en af de delegerede på talerstolen sig til at kritisere Venstres støtte til den øremærkede orlov. For det strider jo mod princippet om at give familierne frihed til selv at bestemme, hvem der skal holde orloven hvornår.
Hidtil har partiledelsen haft lidt svært ved at finde ud af, om den skulle argumentere for forslaget, fordi det er en god idé, eller fordi det er et påtvunget EU-krav. Jakob Ellemann-Jensen pegede i sit svar søndag på, at man jo allerede i dag har en øremærkning af en vis del af barselsorloven til mødre og fædre, og det har ingen hidtil protesteret imod.
Forude venter et kommunal- og regionsrådsvalg, og lokalt kan det blive lidt af en udfordring at vinde vælgere på frihedsidealerne. Kommunalpolitik er som hovedregel meget velfærds- og konsensusorienteret og ikke voldsomt ideologisk tonet. Venstre vil gøre fritvalgsordninger obligatoriske for kommunerne, men allerede i dag kan de udbyde den offentlige service til private aktører, hvis de vil. På velfærdsområdet har kun få hidtil villet det.
I sin afsluttende replik søndag sagde partilederen åbent, at han havde været nervøs op til landsmødet, men han glædede sig over den store opbakning. Det hjalp uden tvivl på den, at det i mandags lykkedes at få en bred aftale på Christiansborg om landbruget og klimaet, hvor landbruget fik ekstra tre milliarder kroner. Venstre har også fået lidt bedre meningsmålinger på det seneste, og blandt de delegerede var en lettelse at spore over, at man måske er ovre det værste. På den anden side er det efter weekenden stadig svært at se, hvordan Venstre igen skulle blive det klart største parti i den blå blok med førsteretten til Statsministeriet.
Det entydige fokus på frihed vinder genklang hos kernevælgere i baglandet, men det er tvivlsomt, om den smalle frihedsvej rækker til at få tag i de mange midtervælgere, for hvem velfærd og tryghed stadig er de vigtigste nøgleord.
Netop de ord har Venstre tidligere benyttet flittigt i konkurrencen med Socialdemokratiet, for eksempel da man udstedte et velfærdsløfte i den seneste valgkamp. Et løfte, som nu er gjort afhængig af den økonomiske vækst og af et skattestop. Så nok har partiformanden fået ro internt, men hjemme er den langtfra.