Den 22. februar 2020 blev den herboende syriske flygtning Huda Ali Ahmad og hendes otteårige søn Azad dræbt i et skovområde ved byen Kobane i det nordlige Syrien.
Hudas mand, der indtil for nylig havde bopæl på det østlige Fyn, har tilstået drabene. Motivet var æresrelateret, og sagen vidner om fortsatte problemer med bedrageri og social kontrol i indvandrermiljøer i Danmark.
Som det første medie kan Kristeligt Dagblad på baggrund af lækkede dokumenter fra myndigheder i den delvist autonome kurdiske del af Syrien dokumentere både drabene og forløbet i tiden op til hændelsen.
Avisen er i besiddelse af en obduktionsrapport samt en afhøringsrapport fra det lokale politi, hvori Huda Ali Ahmads mand tilstår. Dokumenternes ægthed er bekræftet af flere af hinanden uafhængige kilder i Syrien, ligesom lægen Abdul Qadir, der arbejder på et hospital i byen Kobane, over for Kristeligt Dagblad bekræfter, at han den 22. februar obducerede ligene.
Historien om drabene på Huda Ali Ahmad og hendes søn har længe floreret på de sociale medier. Allerede den 25. februar 2020 skrev Hudas veninde Kefa Abu Ras om hændelsen på Facebook i et opslag, der førte til artikler i blandt andet Kristeligt Dagblad.
Siden har avisen gennem længere tid undersøgt forløbet – og kan altså i dag fortælle om og dokumentere begivenheden.
I mellemtiden har de danske myndigheder i 10 uger ikke kunnet bekræfte, at den 26-årige kvinde og hendes søn er omkommet.
Hendes tvillingedøtre på fire år, som er født og opvokset i Danmark og har opholdstilladelse, befinder sig stadig i Syrien. I stedet lyder det fra Udenrigsministeriet, at sagen stadig undersøges. Dermed er hverken Huda Ali Ahmad eller sønnen Azad officielt erklæret døde.
Huda Ali Ahmad og hendes mand kom til Danmark fra Syrien under flygtningekrisen i 2015.
I Langeskov på Fyn, hvor Huda boede med sine tre børn, blev familien opfattet som en integrationssucces. Huda lærte dansk, tog kørekort og uddannede sig til frisør i Odense. Hun var vellidt i byen, der allerede i marts måned holdt et stort fakkeloptog for Huda Ali Ahmad og Azad, da billeder af ligene og artikler fra syriske medier begyndte at sprede sig på internettet.
Borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), hvor Huda Ali Ahmad var bosat, er ærgerlig over, at det stadig ikke er lykkedes Udenrigsministeriet at bekræfte dødsfaldene.
”Det er frustrerende, at det officielle stempel mangler fra myndighederne. Vi kan sende robotter til Mars, men ikke få at vide, om to borgere er døde i et andet land. Jeg kender ikke forholdene i Syrien og anerkender, at det er et svært område at arbejde i. Jeg har set papirer på hendes (Hudas, red.) dødsattest fra Syrien, og det virker mærkeligt, at vi ikke kan få en af- eller bekræftelse fra Udenrigsministeriet på, om de er officielle.”
Også Kefa Abu Ras, der kendte Huda Ali Ahmad, og som er medstifter af organisationen 'Søstre mod vold og kontrol', mener, at de danske myndigheder skylder svar. Både hvad angår Huda Ali Ahmad og børnenes skæbner.
”Vi har som samfund et ansvar for at få bekræftet, hvad der skete med Huda, så vi kan tale om konsekvenserne af socialt bedrageri og social kontrol. Sagen om Huda viser, at vi som samfund skal blive langt bedre til at fortælle minoritetskvinder om deres rettigheder og fjerne vores berøringsangst. Med Huda var der ingen, der reagerede på, at hun reelt blev styret af sin mand, og det endte med at koste hende livet,” siger hun.
Kristeligt Dagblad har forsøgt at få en kommentar fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S), der ikke vil stille op til interview. I stedet svarer Udenrigsministeriet i en skriftlig kommentar:
”Idet Danmark ikke har diplomatisk tilstedeværelse i det nordøstlige Syrien, samt at der er tale om et konfliktområde, har det ikke været muligt for Udenrigsministeriet at bekræfte sagen.”
Endvidere skriver Udenrigsministeriet, at man ikke har bedt ”lokale myndigheder” i Syrien iværksætte ”efterforskningsmæssige skridt”, da dette skal ske på anmodning fra Fyns Politi.
Hos Fyns Politi fortæller vicepolitiinspektør Richardt Jakobsen, at man ikke efterforsker sagen som et dobbeltdrab.
”Vi efterforsker ikke en forbrydelse, for det kan vi ikke, så længe vi ikke er et hundrede procent sikre på, at de er døde. Dét, vi kan gøre, er at eftersøge dem, og det har vi gjort. Hvis de dukker op et sted, blinker en lampe hos Interpol rødt,” siger han.
Adspurgt, hvorfor Fyns Politi ikke er hundrede procent sikre på deres dødsfald, når Kristeligt Dagblad har snakket med lægen bag Huda Ali Ahmads og Azads obduktionsrapport, svarer Richardt Jakobsen, at de først føler sig sikre i sagen, når Udenrigsministeriet via Syrien har bekræftet hændelsen.
”Det kan godt være, at vi er heldige at få et svar på et tidspunkt. Vi kan håbe. Det kommer an på udviklingen dernede – hvis det bliver mere kaotisk, end det er i forvejen, så kan der gå rigtig lang tid,” siger vicepolitiinspektøren.
Kristeligt Dagblad bringer i den kommende tid en artikelserie i tre dele om Huda Ali Ahmads liv og død. Læs første del her.