Efter MeToo trækker mænd og fædre i de røde strømper

I bøger, podcasts, medier og i det politiske landskab skyder nye tanker op om fædres rettigheder. Det er tanker, som kommer i kølvandet på MeToo-debattens første og anden bølge, mener forsker

Der findes flere eksempler på, at mænd skal have bedre rettigheder - eksempelvis i forbindelse med, hvilke tilbud kommunen stiller til rådighed til nybagte fædre. En mandeaktivist mener eksempelvis, at de såkaldte Fars Legestuer - som her på billedet - skal kunne findes i alle landets kommuner. Andre mener, at øremærket barsel er mere end tiltrængt. (Arkivfoto).

"Ingen kvindekamp uden klassekamp, ingen klassekamp uden kvindekamp".

Sådan lød parolen fra de danske kvinder, der tilbage i 1970 blev inspireret af den venstreorienterede og radikale bevægelse fra USA New York Redstockings. Rødstrømpebevægelsens helt centrale mål var ligestilling for mænd og kvinder på alle niveauer og i alle brancher. De kæmpede også for ligestilling i hjemmet og påpegede ved flere lejligheder, at mænd måtte lære at klare sig selv. Det blev eksempelvis italesat med sloganet: “Vask kun din egen sok – nu har du sgu’ vasket nok”.

Gennem flere årtier skabte bevægelsen debat, fordi den evnede at fastholde spotlyset på ligestillingsproblemer. Nu kan historien være ved at gentage sig - dog med omvendt fortegn. For i dag – 50 år senere – oplever vi i Danmark et helt nyt fokus på farrollen, der kæmper for nogle af de samme ting. Det fortæller mandeforsker og lektor ved Roskilde Universitet Kenneth Reinicke:

”Mænd har længe været et usynligt køn i ligestillingsdebatten. Men jeg tror, at første og anden MeToo-bølge har afstedkommet, at nogle mænd og fædre, udover at tænke anderledes om seksuel chikane, også har rettet blikket indad og tænkt: Hvorfor er det egentlig mig, der skal satse alt på karrieren? Hvorfor ser jeg ikke mine børn, mere end jeg gør nu? Hvorfor skal jeg kun holde nogle få ugers barsel?”

Reinicke står langt fra alene med denne vurdering. Den kan for tiden findes mange i blade, bøger og podcasts. I magasinet Euroman kan man læse en såkaldt far-klumme. Og på diverse podcast-tjenester støder man på flere podcasts med ordet "far" i titlen: ”Fårking far”, ”Far, der er noget, vi skal tale om”, ”Hallo far” og ”Verdens pinligste far”. De kredser alle om det samme emne; hvordan det er at være far i det 21. århundrede.

Den vel nok mest kendte hedder ”Farmænd” og produceres af blandt andre journalist og tidligere radiovært, David Mandel. Han påpeger over for Kristeligt Dagblad, at sin og medværtens, Jasper Ritz, motivation for at snakke om farrollen skal findes i det frirum, de skaber sammen.

”Når mænd og fædre også lytter til podcasten skyldes det nok, at det er blevet mere acceptabelt som far at sige, hvordan man har det. Der er i hvert fald kommet et sprog for det. Og flere fædre i disse tider tænker nok også, at farrollen er den vigtigste, de har. Det er ikke job- eller karriererollen. Det er farrollen. Det afføder jo også en øget bevidsthed om fædres rettigheder og muligheder, som også fylder mere og mere,” siger David Mandel og fortsætter:

”Mange mænd, tror jeg, kan ikke finde ud af at tale om, hvordan det er at være far. Vores podcast skal ikke være en psykologtime. Men vi vil gerne skabe et frirum, hvor meninger fra os – og andre fædre, som er gæster – får frit spil. Både når det er sjovt, sørgelig og lidt noget lort. Det sjove er, at programmet også har ret mange kvindelige lyttere. De er nok også interesserede i, hvad far mon går og tænker på.”

Hos landets største bogforlag, Gyldendal, oplever man også et øget fokus på det at være far. Det pointerer Mette Korsgaard, forlagschef for Nonfiktion Liv hos Gyldendal:

”Fædre har behov for at definere sig selv på ny i de samfunds- og samlivsstrukturer, vi har i dag. Vi ser i disse år en tendens – om end lille – til, at der bliver pitchet idéer til og udgives bøger om, hvordan det er at være mand og far,” siger hun.

I debatspalterne i Kristeligt Dagblad har man de seneste uger også kunne finde indlæg, der handler om fædres roller og rettigheder. Forleden skrev eksempelvis Morten Emmerik Wøldike, der er leder af Institut for Menneskerettigheders arbejde med kønsligestilling, at ”forældre ikke higer efter forældede kønsroller, og at øremærket barsel vil øge ligestillingen.”

Ifølge Kenneth Reinicke ser man på arbejdsmarkedet lige nu en ret synlig udformning af, at fædre skal indfinde sig i nye samfunds- og samlivsstrukturer.

”Selvom der endnu ikke er lovgivet om øremærket barsel i Danmark – som der er i for eksempel Norge, Sverige og Island – så oplever vi i disse år, at barselsrettigheder til fædre skrives ind i flere og flere overenskomster. Det er et vigtigt skridt. Det gør nemlig, at det bliver nemmere at forhandle om barsel med konen hjemme ved spisebordet,” siger han.

I en undersøgelse udarbejdet af Syddansk Universitet og Oxford Research i 2019 fremgår det også, at arbejdsgivere generelt udviser større forståelse og opbakning, når kvinder offentliggør, at de skal på barsel, end når mænd gør. Samme undersøgelse konkluderer i øvrigt, at fædres tilfredshed med barselorloven stiger, jo længere denne periode er. Desuden ser mænd i højere og højere grad positivt på øremærket, som EU kræver skal være implementeret i medlemslandene senest i 2022. Det fremgår af en undersøgelse, som Institut for Menneskerettigheder står bag.

Det øgede fokus på farrollen kan også spores i det politiske landskab. En helt ny bevægelse blandt mandeaktivister agter at få et såkaldt Mandfo på næste års finanslov – et modsvar til Kvinfos ”ensidige kvindefokus”, som det er beskrevet i et debatindlæg i det venstreorienterede nyhedsmedie Solidaritet.

Mandeaktivist og stifter af SF’s lægmandsøkonomer, Lars H. Nielsen, der er medafsender på debatindlægget, forklarer til Kristeligt Dagblad, at man gør alverden for nybagte kvinder, og at velfærdsstaten er ”fintunet” til dem - man etablerer eksempelvis mødregrupper, så de ikke er ensomme under deres barsel. Men der tænkes alt for sjældent på faderen i den sammenhæng.

”Et skridt på vejen er, at de såkaldte Fars Legestuer (et sted, hvor fædre mødes og leger med deres børn, red.) skal kunne findes i alle landets kommuner – også i provinsen, hvor ensomheden også findes. Og Mandfo bør komme på næste års finanslov som en garant for, at det kommer til at ske.”

Kenneth Reinicke vil hverken bifalde eller buhe af et potentielt nyt Mandfo. Han forstår godt, at nogle mænd og fædre kigger i den retning. Men for ham bliver det afgørende, hvilke problemstillinger en sådan ny organisation vælger at belyse, og hvordan det bliver gjort.

”Der står endnu ikke 150.000 fædre på Rådhuspladsen og råber 'øremærket barsel, nu!' Men vi oplever en stigende tendens blandt mænd; en tendens, som faktisk peger i to retninger. Flere mænd - af den maskulinistiske skole - tager til genmæle i eksempelvis MeToo-debatten. Men der er også dem, som videreudvikler på den feministiske tankegang, fordi de ser, at ligestilling kan komme mænd og fædre til gode – og ikke kun er noget, der gælder kvinder.”