Efter ministerafgang: Den nye generation ser ikke politik som en livslang opgave

Politik er blevet en profession i højere grad end et kald, og ministrene er blevet yngre. Derfor skifter de også job, selv når ingen har bedt dem gå af

Nick Hækkerup er den seneste i rækken af ministre, som har forladt posten i utide for et job i det private erhvervsliv.
Nick Hækkerup er den seneste i rækken af ministre, som har forladt posten i utide for et job i det private erhvervsliv. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.

Eksemplerne på ministre, der forlader livet på Christiansborg for et job i det private erhvervsliv, er efterhånden legio:

Tilbage i 2014 blev Karen Hækkerup (S) direktør for Landbrug & Fødevarer og kvittede dermed jobbet som justitsminister.

Søren Pind (V) gik i 2018 fra at være uddannelses- og forskningsminister i VLAK-regeringen til bestyrelsesformand for Danish Cyber Defence.

Som et yderligere eksempel blandt flere forlod Brian Mikkelsen (K) ligeledes i 2018 posten som erhvervsminister for at blive direktør i Dansk Erhverv.

Senest er det den nu tidligere justitsminister Nick Hækkerup (S) – i øvrigt svoger til Karen Hækkerup – der søndag meddelte, at han forlader Slotsholmen for at blive direktør i Bryggeriforeningen.

Men hvad får en minister på toppen af sin politiske karriere til at give afkald på magten og ministerbilen? Brænder man ud efter mange år i politik? Eller er lønnen simpelthen bare bedre ude i erhvervslivet?

Politik er i stigende grad blevet en profession og nok i mindre grad et kald, hvor man bliver siddende lige så længe, som man overhovedet kan slippe afsted med det.

Hans Engell

Politisk kommentator og forhenværende minister

En helt anden forklaring, som flere ekspolitikere har luftet efter Nick Hækkerups afgang, er, at der er noget ”virkelig galt i dansk politik”, som Özlem Cekic skriver på det sociale medie Twitter. Det samme antydes i et Facebook-opslag af føromtalte Søren Pind, som forlod sin ministerpost med forklaringen, at han følte sig ”tømt” og manglede den ”den sidste sultne energi”.

Özlem Cekic, der stoppede i politik i 2015 efter otte år i Folketinget for SF, uddyber over for Kristeligt Dagblad, at hun sagtens forstår, at man får nok og finder på noget andet at lave. Selvom hun synes, der er noget bemærkelsesværdigt over at forlade justitsministerposten – en af landets vigtigste – for at blive leder for syv medarbejdere i Bryggeriforeningen.

”Der stilles store krav til ministrene, og de skal være tilgængelige 24 timer i døgnet. Partierne er stramt styret fra ledelsen, og der er næsten ingen plads til, at man kan tvivle eller have sin egen holdning inden for sit fagområde. For så fremstilles det i medierne som splittelse og svaghed og efterfølges af overskrifter, der indikerer, at man er blevet banket på plads. Det er et samspil af flere forskellige ting, der gør politik rigtig hårdt at være i, og jeg forstår godt, at man får lyst til at sige stop,” siger hun.

Politisk kommentator Hans Engell, der selv har været både justitsminister og forsvarsminister for De Konservative, er ikke enig i, at der som sådan er noget galt i dansk politik. Men det er tydeligt for ham, at den nuværende generation af politikere ser helt anderledes på politikerhvervet end i tidligere tider.

”Der er sket et enormt generationsskifte i dansk politik, og den nye generation prioriterer deres liv og karriere meget anderledes, end man gjorde for 20-30 år siden. Politik er i stigende grad blevet en profession og nok i mindre grad et kald, hvor man bliver siddende lige så længe, som man overhovedet kan slippe afsted med det. Den nye generation tænker i højere grad, om politik kan tilbyde dem et spændende og afvekslende arbejdsliv,” siger han.

Det hænger ifølge Hans Engell også sammen med, at politikernes prioriteringer har ændret sig.

”De prioriterer i højere grad end tidligere deres aftener, weekender, ferier, familier og børn. Det har fået en helt anden vigtighed. Et liv i politik består ikke længere af, at man hænger inde på Christiansborg eller i sit ministerium i 14-16 timer hver dag,” siger han.

Hans Engell oplevede selv, at hans verden blev mere ”rund”, og at der er et helt liv uden for Christiansborgs mure, da han forlod politik i 2000:

”Jeg er derfor heller ikke et sekund i tvivl om, at Nick Hækkerup træder ud af dansk politik af den simple grund, at han vil have et andet liv med noget mere fritid. Justitsministeriet er et enormt opslidende ministerium, fordi der ikke er én eneste besværlig sag i en regering, som ikke på et eller andet tidspunkt lander dér.”

Når man kigger på listen af ministre og andre politikere, der de senere år har forladt politik til fordel for et sandsynligvis velbetalt job i erhvervslivet, er det også nærliggende at tro, at politikerne bruger Christiansborg som et karrierespringbræt. Det skete ikke i samme grad tidligere, oplyser Peder Nedergaard, som er professor ved institut for statskundskab på Københavns Universitet. Men man glemmer et vigtigt perspektiv i den diskussion, siger han.

”Det er korrekt, at det er en nyere tendens. Men det handler i høj grad også om, at ministrene meget ofte er yngre end førhen. Tidligere havde man haft en lang karriere som eksempelvis lærer eller fagforeningsmand, inden man kom i Folketinget og først i slutningen af sin karriere blev minister. Det er et generelt aldersskifte i dansk politik, som også betyder, at ministre skifter job,” siger han.

Det har ikke været muligt for Kristeligt Dagblad at få Søren Pind til at uddybe, hvad han mener, der er galt i dansk politik.