Efter næsten 100 år med valgplakaten stiger dens appel stadig

Selvom reklamer på pap og papir ofte må vige for digitaliseringen og internettets muligheder, er der stor efterspørgsel på valgplakater inden årets kommunalvalg. Den fysiske plakat er en manifestation i en virtuelt båren tid, også næsten 100 år efter valgplakatens fremkomst, siger eksperter

Valgplakaterne lever i bedste velgående. De har især betydning for fordelingen af personlige stemmer, viser forskning. Billedet er fra kommunalvalgkampen 2013 i København.
Valgplakaterne lever i bedste velgående. De har især betydning for fordelingen af personlige stemmer, viser forskning. Billedet er fra kommunalvalgkampen 2013 i København. . Foto: Finn Frandsen/ritzau.

Snart er det igen tid til kommunalvalg. I større og mindre byer landet over vil gadelygter, master og husvægge blive behængt med billeder af kommunalvalgskandidater og det parti, de repræsenterer. Dermed vil man helt fra Vestjyllands kyst til Københavns urbane områder blive mødt med opfordringer til at stemme blåt, rødt, grønt eller gult, når befolkningen den 21. november går til urnerne for at vælge, hvem der fremover skal stå i spidsen for landets kommuner.

Lokaldemokratiet lever, og det gør valgplakaterne også, selvom det er 99 år siden, at den første danske af slagsen så dagens lys. Faktisk er man ifølge en statistik fra landets største leverandør af valgplakater, LaserTryk.dk, på vej mod et rekordstort salg af valgplakater i forbindelse med det forestående kommunalvalg, flere end kommunalvalget i 2013, der ellers også bød på et overraskende stort oplag.

Valgplakaterne overlever, selvom digitaliseringen i den grad har fået indvirkning på den politiske markedsføring, og de er stadig en afgørende del af politikernes kommunalvalgskampagner, fortæller Christian Elmelund-Præstekær, der er institutleder og lektor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet i Odense, og som ved seneste kommunalvalg netop undersøgte de valgværktøjer, kandidater og partier brugte.

”Valgplakaten har været her i omkring 100 år, og gennem teknologiske revolutioner, forandringer og krige har de været resistente. Man har måske som politiker også hørt historierne fra de sidste to-tre kommunalvalg om, at valgplakaterne virker, og tænker, at det er en tradition, man gerne vil vedligeholde. Valgkampen bliver ikke afgjort på plakaterne, men det betyder noget for, hvem inden for eksempelvis Venstre eller Socialdemokratiet, der bliver valgt,” siger han.

Der er allerede bestilt 65.000 valgplakater hos LaserTryk.dk, og man regner med at nå op på cirka 100.000, hvorimod man til kommunalvalget i 2013 havde en sluttotal på 70.000. Og faktisk viser forskning, at det kan flytte helt op til seks procent af de personlige stemmer og fungerer bedre, end når politikerne møder vælgerne til gadearrangementer eller ringer på døren til en snak.

Det i en tid, hvor sociale medier ellers har sat sig tungt på politikernes formidling af budskaber.

Den fysiske valgplakat er af den grund kun blevet mere vigtig, forklarer Henrik By-ager, der er kommunikations- og PR-ekspert.

”Plakaten har den egenskab, at den er en forstyrrelse i det normale gadebillede. Den er blevet en tradition, noget, vi forbinder med politiske handlinger for at minde om, at der snart er kommunalvalg. Jo mere digitale og virtuelt bårne vi bliver, jo vigtigere kan den fysiske manifestation være. Derfor har den fysiske valgplakat, som ellers er et bedaget medie, en berettigelse i de her perioder,” siger han.

Det er Christian Elmelund-Præstekær enig i.

”Og det betyder noget for, hvordan man forholder sig til kandidaterne politisk. Du går måske hjem og tager en vælgertest omkring, hvilken kandidat du er enig med, og så genkender du dem og tænker ’Nå ja, det er også hende eller ham’. Det er en god måde at blive vinklet ind på det politiske spor,” siger han.

Og mens man på sociale medier ofte kun får budskaber fra de politikere og partier, man selv har valgt at følge, er man tvunget til at møde valgplakaterne i gadebilledet.

”Der skal noget til at bryde igennem den mur, som borgerne bygger op for at beskytte sig selv mod at blive overkommunikeret til. Gammeldags valgannoncer i førende aviser har over tid tabt terræn. Men hvis en valgplakat sidder omkring det sted, hvor du hver dag går til bussen, så får du set den rigtig mange gange. Den påvirkning kan være svær at købe sig til,” siger Henrik Byager.